Magasin du Nord Museum: Syv år efter, at Magasins to grundlæggere, Theodor Wessel og Emil Vett åbnede deres første forretning i Århus, oprettede de i 1875 også deres eget væveri. De ønskede selv at producere de varer, der blev solgt i deres forretninger, og havde som mål at fremstille tekstiler af højeste kvalitet.

 

Wessel og Vetts første væveri lå på Nørrebrogade 216, men i 1887 flyttede væveriet fra Nørrebro til Landskronagade på Østerbro, hvor de etablerede et nyt, topmoderne dampvæveri. Fabrikken blev placeret i kvarteret mellem Landskronagade, Vennemindevej, Helsingborggade og Kildevældsgade.

En perle i Sundby: Jeg har en kollega, en ægte amagerdreng og han disker op med mange røverhistorier fra barndommens Amager. Mellem de muntre historier kommer der også lidt guld. En dag fik han gjort mig opmærksom på den lokale perle, Eberts Villaby, i den nordlige ende af Sundbyvester.

 

Villabyen skyldes grosserer Hermann Eberts. Blandt meget andet, ville han gøre området på den anden side af broerne attraktive. Villabyen blev opført på jord fra Jan Hansens bondegård som Hermann Eberts havde købt og udstykket i knap 100 grunde.

Bag om Københavnerhistorikerne: Hvad er det for et monument, Grønlandsmonumentet? Hvorfor er det skabt? Hvad skal det fortælle? Sammen med Martine Lind Krebs har Astrid Nonbo Andersen skrevet bogen ’Monumentet’, der afdækker forestillinger om Grønland i Danmark og blandt danskerne de sidste hundrede år.

 

Astrid Nonbo Andersen er denne måneds københavnerhistoriker. Hun arbejder bl.a. med kolonihistorie og erindringshistorie, og i Monumentet kommer vi med på en tur gennem de kunstneriske og politiske miljøer i mellemkrigstiden, hvor mange af de forestillinger, som vi stadig møder om Grønland, blev skabt.

Besættelsen: 19 september 1944 hyler sirenerne over København – og blander sig med maskingeværild og splintrede ruder. Tyskerne stormer politistationer.
Danmark står pludselig uden politi, og kaos breder sig i gaderne.

 

I tomrummet opstår improviserede vagtværn, borgerne tager loven i egne hænder, og kriminaliteten stiger dramatisk.

3 fra bogstakken. Blandt de nye bogtitler på biblioteket, har jeg udvalgt 3 bøger om besættelsestiden og tiden lige efter. Én om musik under besættelsen og to om krigens efterspil.

 

2. Verdenskrig: Den 5. maj 1945 lød befrielsesbudskabet over Danmark. I byer og på landet blev der tændt lys i vinduerne. Krigen var slut. Men ikke på Bornholm.

 

På øen nægtede den tyske kommandant at overgive sig til andre end britiske tropper. Samtidig nærmede sovjetiske styrker sig i Østersøen. Bornholm blev fanget i en krig, der officielt var forbi – men ikke for bornholmerne.

 

Med en længde på 236,6 meter og et volumen på 105.000 m³ var Graf Zeppelin det største luftskib i verden, da det første gang løftede sig fra jorden den 18. september 1928 fra Friedrichshafen. Bland Graf Zeppelins bedrifter og rekorder var verdens første jordomflyvning med et luftfartøj og en efterfølgende arktisk polarekspedition.

 

"Alt Liv standsede i Byens Gader, da "Graf Zeppelin" gik ind over København" skrev Social-Demokraten i "Graf Zeppelin's Triumftog" (15. maj 1931, 2. udgave) og berette i samme tekst: "Hvor stor en Begivenhed Zeppelin-besøget i Virkeligheden var, fik man et klart Indtryk af ved, at tage Opstilling ved Amager Landevej henad 12. I uendelige Rækker gled Bilerne frem, lakskinnende nye 1931-Modeller, gamle museumsagtige Ford-Kasser. Drosker og Lillebiler, Amagerbanens store Rutebiler og gule Turistbiler af alle Dimensioner.

(...)

Klokken var lidt over 12, en mindre Regnbyge havde netop passeret Amager og pisket Folderne ud af Tusinder Sæt nyt Foraarstøj, da man pludselig ude over Sundet, i Retning af Limhamn, fik Øje paa en stor rund sølvgraa Tingest, der ikke adskilte sig meget fra de drivende Skyer. Det var "Graf Zeppelin". Den saas til at begynde med lige forfra og mindede derfor mest om en Ballon. Man bemærkede, at den maatte kæmpe med Vinden for at holde Retningen. Der var en tydelige Afdrift mod Nord, men ikke nok til at forstyrre Farten.

(...)

Nu havde man den i sin fulde Længde lige over Hovedet, højst et Par Hundrede Meter oppe, en Kæmpe i Luften, et Syn. Selv de mest blaserede holdt Vejret lidt. Der var noget betagende, næsten knugende ved Synet af denne skinnende Gigant, der saa rolig sejlede sin Vej deroppe over alt Kravlet."

 

Litteratur

 

Sophus Falck (1864-1926) grundlagde Falcks Redningskorps i 1906. I bygningen Ny Kongensgade 15 lå selskabets første station. På bygninger erindres grundlæggelsen og Sophus Falck med en mindetavle.

 

Teksten på tavlen: "MINDEPLADE / SOPHUS FALCK - STIFTEREN AF FALCKS REDNINGSKORPS - / OPRETTEDE I DENNE BYGNING DEN 3. OKTOBER 1906, / KLOKKEN 16.30 DEN FØRSTE FALCK-STATION UNDER NAVNET / KJØBENHAVNS OG FREDERIKSBERGS REDNINGSTJENESTE / [afbildning af en falk] / FALCKS REDNINGSKORPS VELFÆRDSTJENESTE / OPSAT 3. OKTOBER 1991"

 

Tavlen blev sat op af Falcks Redningskorps Velfærdstjeneste på redningskorpsets 85 ås fødselsdag.

 

At det lige var den 3. oktober 1906 Falck åbnede den første station var ikke helt tilfældigt. Det var 22-årsdagen for Christiansborg Slots-brand.

 

Sophus Falck var uddannet smed og bøssemager. Som ung arbejdede han en overgang på Singers symaskinefabrik i New York.

 

Tilbage i København nedsatte Sophus Falck sig som fabrikant. Under den russisk-japanske krig udrustede Falck flere krigshospitaler og han fangede interesse for redningstjenester.

 

Litteratur:
"Falck 1906-2006" af Kurt Jacobsen
"Sophus har været der - : Falck i 100 år" af Søren Mørch m.fl.

 

 

Den 9. juli 1687 tog kong Christian 5. det første skridt mod et organiseret brandvæsen i København, da han nedsatte en kommission for brand-, lygte- og vægtervæsen.

 

I 300-året for Københavns Brandvæsens oprettelse skrev Steffen Linvald en lille bog om brandvæsnets historie - med hovedvægt på årene efter 1970. At skæringsdatoen var 1970, skyldes, at brandvæsnets årsberetning oprøret i 1973, som bl.a. beskrev årets særligt bemærkelsesværdige brande. "For delvis at råde bod på dette savn indeholder denne bog en udførlig beskrivelse af bemærkelsesværdige indsatser, detaljerede beskrivelser af 4 store brande, hvoraf branden i Hotel Hafnia og "Stengadebranden" gav anledning til revision af såvel bygnings- som brandlovgivningen", hedder det i bogen forord af E. Boeck, brandchef 1974-1988.

 

Forfatteren Steffen Linvald (1914-1991) var chef for Københavns Bymuseum fra 1952 til 1979. Som forfatter debuterede han med "Danmarks hovedstad" (1948), skrevet sammen med Ernst Mentze og M. Friis Møller. Steffen Linvald skrev efterfølgende en lang rækker historiske og topografiske værker.