Magasin du Nord Museum: I årene 1933-1958 kunne københavnere og andre forbipasserende nyde synet af en smuk, forgyldt kvindestatue på toppen af en høj søjle midt på Magasin Torv ved Bremerholmen.

 

Statuen var resultatet af en konkurrence, som Magasin afholdt for at skabe en figur, der skulle pryde det nyanlagte torv. I dag anses statuen som et strålende eksempel på dansk art deco.

Bag om Københavnerhistorikerne: Mai-Britt har haft besøg af historikeren, forfatteren og drag performeren Anders Larsen/Chantal al Arab.

 

Han arbejder især med bøssehistorie forsker og skriver især i bøssernes historie, men underviser også i København og københavnernes lange historie. Og hvis man vil have det hele billede af fortiden, som Anders Larsen pointerer, så må man have alle med.

Mary Wollstonecraft i København: Mary Wollstonecraft bryder tidens normer og sætter skarpt fokus på kvinders rettigheder – mens hendes eget liv vælter i tragedier og personlige kriser.

 

Efter et selvmordsforsøg rejser hun i 1795 til Skandinavien med sin spæde datter, på en mission fra hendes elsker, der netop har dumpet hende.

 

Vi følger hende i København, blandt ruinerne efter branden, i et samfund hvor kvindernes frihed stadig begrænses, men hvor Marys radikale ideer allerede planter frøene til fremtidens ligestillingskamp.

En gade på Nørrebro: Heimdalsgade ligger i Mimersgadekvarteret, der er en del af det Mytologiske kvarter på Ydre Nørrebro. Gaden strækker sig fra Nørrebrogade til Tagensvej. Nord for Mimersgade afbrydes gadeforløbet af Den Sorte Plads.

 

Den Sorte Plads' markante adskillelse af Heimdalsgade, gør at gaden opleves som to selvstændige gader.

 

Over porten Frederiksholms Kanal 28B er opsat en mindetavle for billedhuggerne H. W. Bissen (1798-1868) og Vilhelm Bissen (1836-1913). Til højre for tavlen er H. W. Bissen portrætteret i silhuet og til venstre for tavlen er Vilhelm Bissen portrætteret i silhuet.

 

Teksten på tavlen: "H. V. BISSEN / HAVDE ATELIER HER / FRA 1842-1868 / VILHELM BISSEN FRA 1868-1913"

 

Til venstre for porten er der to mindetavler. Én for komponist Carl Nielsen (1865-1931), og én for billedhugger Anne Marie Carl-Nielsen (1863-1945).

 

Teksten på tavlen for Carl Nielsen: "KOMPONIST / CARL NIELSEN / BOEDE HER 1915 - 1931"

 

Teksten på tavlen for Anne Marie Carl-Nielsen: "BILLEDHUGGEREN / ANNE MARIE CARL-NIELSEN / f. BRODERSEN / 1863 - 1945 / BOEDE OG ARBEJDEDE HER 1915 – 1945"

 

Tavlen for Carl Nielsen blev sat op i 1991 og tavlen for Anne Marie Carl-Nielsen blev sat op i 2013.

 

 

 

Welanderhjemmet på Bispebjerg var et behandlingshjem for børn med medfødt syfilis. 

 

En kommission med dronning Louise som protektrice stod for oprettelse af hjemmet og indsamlede penge til byggeriet. Grundstenen til Welanderhjemmet blev nedlagt af Dronning Louise den 19. maj 1914. Kommissionen betalte for byggeri, mens Københavns Kommune donerede byggegrunden.

 

Hjemmet er opkaldt efter den svenske læge Edvard Vilhelm Welander og Welanderhjemmet anvendte den svenske læges retningslinjer i behandlingen af børn med medfødt syfilis.

 

Welanderhjemmet blev opført nær Bispebjerg Hospital. Det blev bygget til at rumme 52 indlagte børn. Hjemmet blev drevet som en selvejende institution. En opgørelse over de første 100 behandlingsforløb viste en høj dødelighed. 22 af de 100 børn døde under behandlingen. Kun omkring halvdelen af de børn der overlevede, var normalt begavede.

 

"I Gaar Eftermiddags foregik Indvielsen af Welanderhjemmet, der er beliggende ved Bispebjerg Hospital. Ved 3-Tiden samledes en Del indbudte Venner af Hjemmet i Stue-Etagen. Blandt de Indbudte saas bl. a. Borgmester J. Jensen og Professor Welander fra Sverige, som Hjemmet er opkaldt efter.
Efter at Enkedronningen var ankommet holdt Welander-Komiteens Formand, Professor Ehlers, Aabningstale."
(citat: "Welanderhjemmets Indvielse" i: Social-Demokraten, 16. august 1916)

 

Frem til 1941 blev omtrent 1.000 små patienter behandlet på Welanderhjemmet på Bispebjerg Bakke. Herefter blev bygningerne anvendt til børn med alvorligt eksem.

 

I 1954 flyttede Børnepsykiatrisk afdeling, Bispebjerg Hospital, ind i Welanderbygningen.

 

Welanderbygningen er tegnet af arkitekt Andreas Fussing.

 

Litteratur:
"Welanderhjemmet" i: Ugeskrift for læger. 1916, s. 1422-1423.
"Welanderhjemmet på Bispebjerg Bakke" af Ole Sylvester Jørgensen i: Bibliotek for læger. 2008, nr. 4.

 

Én dag er vi her ikke mere, men hvis der er nogen som vil huske os, kan det være vi får et gravmæle. Som alt andet kulturelt, ændrer gravmælerne sig med samfundets udvikling og tidens dominerende ideer.

 

I "Allegori og borgerdyd" går Karin Kryger tæt på de nyklassicistiske gravmæler i København og omegn. Bogen dækker perioden 1760-1820, "da der i dette tidsrum skabtes en række gravmæler, der er hovedværker i danske kunst og fordi der i denne periode fandt et brud sted med den tidligere gravmælekunst", hedder det i bogens Prolog.

 

"Spændende fortælles om forholdet mellem kunstner og bestilleren af kunstværket, om ophobning af gravmæler i kirkernes sidekapeller, hvor tidligere sidealtrene havde stået, om hvordan natursværmeri i Rousseaus ånd fører til kirkegårdssværmeri med tableauer i forbindelse med bl.a. digteren Johannes Ewalds sørgefest, hvor man fik øje for "hvor skønt et gravmæle tog sig ud i naturen".
(...)
Karin Krygers bog er velskrevet, man fanges ind af teksten, som er frodig uden unødvendig bredde. Bogen er smukt trykt og sat op, dejligt papir og med et væld af illustra­tioner, som støtter og uddyber det, der fortælles.
En dejlig bog at blive seende af", skrev Povl Götke-Hansen i boganmeldelsen af "Allegori og Borgerdyd" i: Vore Kirkegårde. 1985, nr. 1.

 

På ovenstående billede ses Ernst Wilhelm Stibolts (1741-1796) gravsted på Assistens Kirkegård. Gravmælet er udformet af billedhuggeren Johannes Wiedewelt.

 

 

Giv dine minder og din families historie nyt liv på Københavns Biblioteker i efteråret 2026.  Vi inviterer til inspirerende skriveworkshops blandet andet med fokus på slægtsskrivning og det at arbejde med erindringer og selvbiografi.

 

Har du lyst til at skrive om din slægt, dine minder eller måske din egen livsfortælling? Så kom med til vores workshops, hvor du får mulighed for at fordybe dig i de fortællinger, der betyder noget for dig, uanset om du er nybegynder eller har skrevet før. Workshopsene ledes af professionelle undervisere – du behøver ingen særlige forudsætninger for at være med, blot lysten til at skrive og undersøge dine egne historier.

 

Hver workshop varer cirka to timer og kombinerer oplæg med skriveøvelser, så du både får inspiration og mulighed for at prøve dig selv af i praksis. Du vælger selv, hvilke workshops du vil deltage i, og hvornår det passer dig.

 

Vi glæder os til at byde dig velkommen til et efterår med kreativitet, fordybelse og nye fortællinger. Klik her for at finde en workshop på dit lokalbibliotek.

 

Digitaliserede aviser: Mediestream er Det kgl. Biblioteks digitale samlinger af aviser, radio og tv samt reklamefilm. Mediestream indeholder 35 millioner avissider fra Statens Avissamling. Du finder også radio- og tv-udsendelser sendt på udvalgte danske kanaler siden 2006. På grund af ophavsret er det begrænset hvad du har adgang til hjemmefra.