Luft under vingerne: Vi hører og ser flyene over København. De letter og lander, og nogle gange er vi måske selv med, fordi vi skal ud i verden. Om det så er "business eller pleasure".

 

Spænd sikkerhedsbæltet og tag med på en overflyvning af lufthavnens 100-årige historie. Undervejs passerer vi amerikanske bombefly, en rullende lufthavnsterminal og en forsvunden landsby.

Nørrebro: Korsgade ligger i Sorte firkant der i "Rapport fra Nørrebro" blev beskrevet som Danmarks værste sammenhængende slumområde. Meget er sket siden. Noget er revet ned, andet er renoveret. Gamle kommunale lejligheder er blevet til andelsboliger, og en god del af gaden er blevet til almene boliger.

 

Gadenavnet, Korsgade, henviser til at gaden går på tværs af kvarterets hovedgade Blågårdsgade. Gaden blev navngivet i 1860, i en årrække inden da blev gaden kaldet Blågårds Korsgade. Gaden er også blevet kaldet Korsvej. Korsgade starter ved Kapelvej overfor Hellig Kors Kirke og slutter ved Peblinge Dossering.

Korruption: Det hele starter med en bryllupsgæld, et lotteri – og en brand, der opsluger alt, hvad han ejer. Snart står han i centrum for en af Danmarks største korruptionsskandaler, dømt til vanære og fængsel på livstid.

 

Christian Birchs sag bliver et vendepunkt. Den lægger grundstenen til en ny embedskultur, hvor tillid og ansvarlighed er kerneværdier.

3 fra bogstakken: Blandt de nye titler på bibliotekernes hylder har jeg fundet tre interessante bøger. Emnerne stikker i forskellige retninger. Der er lidt om lederskab i folkeskolen, en tur på Tove Ditlevsens gader og veje, og endeligt et tilbageblik til det tyske år nul: Berlin 1945 - efter den betingelsesløse kapitulation.

 

 

Inger Merete Nordentoft gjorde sig bemærket på flere måde som skoleinspektør, politiker, ligeretsforkæmper og fredsaktivist. I 1945-46 skabte hun heftig debat: Må en ugift lærerinde sætte børn i verden?

 

Merete Nordentoft blev ansat som inspektør på Katrinedals Skole i Vanløse i februar 1945. 23. november meddelte Merete Nordentoft på et lærerrådsmøde, at hun fra årsskiftet ville holde orlov pga. en forestående fødsel. Hun blev kaldt til samtale hose skoledirektør Thorkild Jensen, der også søgte at få hende afskediget – og i de kommende måneder var der en heftig debat i pressen om ugifte kvinders ret til moderskab.

 

De københavnske præster var ikke i tvivl og på Københavns Stiftskonvent den 12. december 1945 vedtog de deltagende præster (ca. 150) følgende Resolution:
"Præster fra Københavns Stift, samlede til Adventskonvent under Biskoppens Ledelse, ønsker i Anledning af Skoleinspektør Inger Merete Nordentofts Sag at udtale følgende: For Samarbejdet mellem Kirken og Folkeskolen ved den Godkendelse fra Autoriteternes Side og Frøken Nordentofts principielle Syn paa den ugifte Kvindes Ret til Moderskab, som maatte blive tilkendegivet ved hendes Forbliven i sit Embede, være af katastrofal Natur.
Den i Lovgivningen fastsatte Karakter af Folkeskolen som en kristen Skole vil ikke kunne hævdes som en Virkelighed, vaar dens Ledere anlægger og i deres Liv gennemfører Moralprinciper, som er i direkte Strid med Guds Bud.
Saadanne Principer er en direkte Trussel mod Ægteskab og Hjem, der er Bærepiller i vort Folks Liv, og som Kirken ikke kan svigte.
Vi maa derfor indtrængende henstille til Folkeskolens øverste Ledelse, at Frøken Nordentoft bliver afskediget fra sin Stilling i Skolen".
(citat: Nationaltidende, 13. december 1945)

 

Nordentoft, der havde stor opbakning blandt sin skoles forældre (ved en afstemning blandt forældrene stemte 1.258 for at Nordentoft skulle beholder sin stilling, mens 701 stemte imod) og personalet på skolen, blev ikke afskediget.

 

Fra en nekrolog:
En af de københavnske skolers mest markante skikkelser, skoleinspektør Inger Marete Nordentoft er død. 57 år blev hun, og alle der kendte hende, vil mindes et menneske af virkeligt format og med store faglige kvalifikationer. Hendes arbejdskraft var fantastisk, hendes praktiske dygtighed gik ud over tilegnet viden, hun havde talent for lærergerningen.
(citat: "Inger Merete Nordentoft død" i: Ny Dag, 25. oktober 1960)

 

Litteratur:
"At sætte sig spor" af Adda Hilden

 

"Uvisheden var begyndt ..." Sådan skriver Carl Bilbo om den dag, hvor han – som kriminalbetjent ved Københavns Politi og sammen med resten af storbyernes politikorps – blev arresteret af besættelsesmagten og deporteret til Nazitysklands koncentrationslejre.

 

"Uvisheden : en kriminalbetjents vidnesbyrd fra KZ-lejrene" er netop udkommet på forlaget Kriminalforlaget. Hvis du kan svare rigtigt på følgende spørgsmål, deltager du i konkurrencen om et eksemplar af bogen.

 

Hvilken dag satte den nazistiske besættelsesmagt Aktion Möwe i gang hvor det danske politi blev opløst og omkring 2000 politifolk blev arresteret og deporteret til tyske koncentrationslejre.

 

 

For at være med i lodtrækningen, skal du svare rigtigt på nedenstående spørgsmål og sende dit svar til kbhnyhedsbreve@kff.kk.dk.

 

 

På Østergade 23, på hjørnet under vinduet på 1. sal, er der opsat en mindetavle til minde om dagbladet Politikens grundlæggelse i 1884.

 

Teksten på mindetavlen: "I dette hus grundlagde / Viggo Hørup, Herman Bing / og Edvard Brandes Dagbladet POLITIKEN / 1. oktober 1884 / Her lå redaktionen indtil 1912 / OPSAT PÅ 100-ÅRSDAGEN I 1984"

 

Viggo Hørup, Edvard Brandes og Hermann Meyer Bing grundlagde Politiken. Både Viggo Hørup og Edvard Brandes havde en fortid på partiets Venstres hovedstadsavis "Morgenbladet". Politiken blev organ for partiets europæiske fløj. Fra starten af 1900-tallet blev Politiken til det førende organ for Det Radikale Venstre.

 

"Dagbladet Politiken var de to politikeres kamporgan, et middel til erobring af demokratiet, det være sig som offentlig samtale eller juridisk arrangement. Men efterhånden som kampen blev vundet og flertallet fik stadig mere ret, begyndte selve sejrene at bekymre."
(citat: "Politiken mod Politiken" af Bjørn Bredal)

 

Litteratur:
"Edvard Brandes" af Kristian Hvidt
"Politiken"
"Politiken mod Politiken" af Bjørn Bredal

 

Bent Zinglersen udgav to opslagsbøger om Københavns gadenavne. "Københavnske gadenavne og deres historie” (1972) og Københavnske gadenavnes historie (1979).

 

”Gadenavne har af og til deres egen robuste logik. Og de har historie.
Herom beretter Bent Zinglersen i et nyt trestribet håndbogsskud på Politikens forlagstræ, Københavnske gadenavne og deres historie. Op mod 2500 stednavne i Storkøbenhavn har fået alfabetisk opslag med navns nævnelse- og navns begrundelse. Og det er mere end fornøjelig læsning. Her er topografi og personalhistorie." (citat: "Med navns begrundelse" i: Politiken, 8.10. 1972).

 

De vedtagne gadenavne er suppleret med uofficielle gadenavne som Cordosasvinget i Solrød, hvor Harry Cordosa forulykkede med sin bil i 1908 og en ung københavnsk kvinde døde, og Grisestien, der følger en nedlagt jernbane i Søllerød.

 

Det er ikke en komplet værk over gadenavne. Det ville kræve flere bind. Kun de gader, som forfatterne har kunne skrive noget fornuftigt om, er medtaget.

 

"En guldgruppe for enhver byvandrer i hovedstaden findes i forfatteren Bent Zinglersens "Københavnske gadenavnes historie". Førsteudgaven af denne uovertrufne og morsomme håndbog udkom i 1972, genudgivelsen nu svarer til sin forgænger, men har fået de stribede håndbøgers nye, højere format, og der er kommet 300 artikler til, således at bogen fortæller om ca. 2800 gadenavne i Storkøbenhavn." (citat: "For gadevandrere" i: Jyllands-Posten, 25.5. 1979).