Rundetaarn: Generationer af skoleelever har fået fortalt historien om den danske konge og den russiske zar, der mødes på toppen af Rundetaarn og dyster på menneskesyn. Problemet er bare, at kongen slet ikke var i Rundetaarn den dag.

 

Der er lidt forskellige versioner af historien, der finder sted, da zaren har nået toppen af tårnet i selskab med den danske konge, men kernen er en dialog, der udstiller forskellen på de to monarker. Peter den Store praler med, at hans undersåtter er så lydige, at han kunne beordre en hvilken som helst af dem at springe ud fra Rundetaarn. Hvorefter kongen overtrumfer ham ved at sige, at han til gengæld kunne lægge sig til at sove hos en hvilken som helst af sine undersåtter – og vågne op i live.

Københavns Museum: Skolen ved Søerne ligger ved en pestkirkegård fra 1711. Nu er der igen dukket kister op i skolegården, der vidner om den værste epidemi i Københavns historie. Tidligere forestillinger om vildt kaotiske begravelser ser ud til at ramme skævt.

 

I 1991 dukkede pestkirkegården op i forbindelse med en udvidelse af Skolen på Niels Ebbesens Vej eller Skolen ved Søerne, som den hedder i dag. Og nu er der dukket ti kister op i forbindelse med et mindre kloakarbejde i skolegården.

"Jeg var en skøge, ja, det er sandt,
men snart jeg ære og rigdom vandt,
da blev jeg en anden i alle stykker;
nu nøjes jeg med min Højhed og når
jeg undertiden lidt videre går,
det er for at føje min trykker."
(Frederik Schaldemose, 1851)

Podcast: Louise vokser op under kummerlige kår, men Det Kongelige Teater sætter en række begivenheder i gang: Hun møder to mænd, der ændrer hendes liv, hun åbner en modebutik på Strøget, bliver hustru til venstre hånd – og får stor indflydelse på Frederik den syvende.

Området mellem Hovedbiblioteket og Domkirken har gennem århundreder haft et meget omskifteligt liv, især præget af gejstlige og universitet: Kannikestræde med tre kollegier: Borchs, Elers og Regensen. Meget ulig nutidens stilfærdige område og i god afstand fra de travle strøgområder med hyggelige restauranter og kafeer.

 

Et foredrag i anledning af bebyggelsen af Store Kannikestræde 19 af ingen ringere end museumsinspektør Henrik Carl Bering Liisberg (1854 – 1929) fortæller om grundens historie gennem århundreder.

Den 7. november var det 175 år siden, at Rødding Højskole bød velkommen til det første elevhold. Det blev starten på den danske højskolebevægelse.

 

Efter at Rødding Højskole var etableret, kom flere højskoler til. Med tiden opstod der et behov for at lave foreninger for de højskoleelever der kom hjem og ønskede at fortsætte den dannelsesrejse der var startet med et højskoleophold. I københavn blev der dannet en højskoleforening i 1878. To jubilæumsskrifter fortæller om Københavns Højskoleforenings historie i de første årtier.

Forfatter og historiker Michael Valeurs anbefaling til gode københavnerbøger. Michael Valeur besøgte Historieklubben på Amager mandag d. 4/11 for at fortælle om sin dokumentariske roman "Hjemløs". Bag om København fik hans anbefalinger til læsning i de mørke vinteraftner.

Københavnernes historie fortalt i billeder er undertitlen på forlaget Turbines nye bog København – 1950’erne.

 

1950'erne var et årti med store kontraster. Bogen giver en kulturhistorisk beskrivelse af hovedstadens historie fra industrisamfundets seneperiode og den begyndende transformation til nutidens hovedstad. I hverdag og fest. Vi møder københavnerne ved dag og om natten. På arbejde og hjemme. Året rundt og fra vugge til grav.

 

Svarer du rigtigt på følgende spørgsmål, er du med i lodtrækningen om et eksemplar af København – 1950’erne.

 

Vi har sagt farvel til Radio24syv og goddag til Radio4, der sender fra et sted i provinsen. I 1950'erne sagde københavnerne goddag til Radio Mercur.
Radio Mercur ville bryde Statsradiofoniens monopol og sendte fra et skib, der lå i internationalt farvand i Øresund.
Radioen gik i luften 2. august - men hvilket år?

1955

 

Svaret sender du til kbhnyhedsbreve@kff.kk.dk.

 

Læs mere om bogen hos forlaget.

 

Vinderne trækkes mandag den 25. november og de får direkte besked. Medarbejdere hos Københavns Biblioteker må ikke deltage i konkurrencen.

Køligt, tørt og dunkelt. Sådan var vejret i mandags da en flok Bag om København-læsere var på byvandring. Temaet var "København underliv, koldkrigsudgaven", der især handlede 1950'ernes sexliv i København. Onanipatruljer, letlevende damer og bøssehetz. Det syntes publikum var sjovt og spændende og fortælleren, Nina Søndergaard, gjorde det godt.

 

Nina Søndergaard (Nørd Tours) kommer her med anbefaling af tre københavnerbøger.

 

Historiker Carol Gold giver os en anderledes vinkel på kvindehistorie. Masser af kvinder i København var selvstændige erhvervsdrivende, også selvom de var hustruer. Her er både nærvær, et levende gadebillede, statistikker, kildeuddrag og kvinder der både solgte og snød. Bogen fortjener meget mere omtale og læsning.

 

Debutromanen fra 1921, der rummer mange af de samme temaer som Hærværk (som er et fantastisk stykke Vesterbrolitteratur). En del af handlingen foregår i Københavns Nordvestkvarter, der beskrives som et råt og endnu ufærdigt arbejderkvarter. Det løftede hele Nordvest for mig, da jeg selv flyttede dertil. For mit indre blik kunne jeg godt se den endnu ikke færdigbyggede udkant af byen, smugkroer og småbutikker overalt. Kristensen formår også at beskrive revolutionen således, at jeg kom i tvivl om den nu også var foregået i virkeligheden, eller blot holdt sig til at være fiktion. Den korte afstand til Hellerup, som også figurerer i Livets Arabesk, gav et klasseperspektiv: Så nært, og dog så fjernt.

 

Villads Christensen: Begravelsesskikke og kirkegaardsforhold i København i ældre tid, findes i: Festskrift i Anledning af Vestre Kirkegaards 50-Aars bestaaen den 2. November 1920

Døden er heldigvis ikke så synlig og allestedsnærværende i dag, men den gamle stadsarkivar Christensen bringer næsten liv i de døde i sin spændende skildring af et sørgeligt emne. København er fyldt med komplet glemte kirkegårde, vi formelig går oven på vore døde. Der er gruopvækkende afsnit om både pest og begravelsesskikke, der lykkeligvis er gået af brug. Man kan også med fordel læse om Vestre kirkegårds historie, inden man tager ud på den smukke kirkegård, der altid er et besøg værd.

 

Women in business in early modern Copenhagen 1740-1835 af Carol Gold
Livets arabesk af Tom Kristensen
Begravelsesskikke og kirkegaardsforhold i København i ældre tid af Villads Christensen

"Har du hørt, at Kusse Johannes – han er død? Joh, han døde forleden nat. Politiet har rendt rundt og sprunget her! Om vi vidste, hvem hans familie var? Men vi vidste ingenting. Ikke andet, end at han var a’ go’ familie nede fra Næstvedkanten – dernede. Bønder. Men han var nok familiens sorte får, så de vil nok ikke ha’ noget og gøre med begravelsen, efter hva’ de siger – de forskellige."

 

Citatet ovenfor er hentet fra Anders Evevigs Klunsere og Kræmmere udgivet 1964. Det er en bog om samfundets outsidere baseret på båndoptagelser foretaget i samarbejde med Dansk Folkemindesamling.

 

"Kun et haardt hjerte kan læse disse skæbneberetninger uden bevægelse. Forfatteren har tag paa sine personer. Han forstaar at faa det væsentige ud af de sikkert ofte lange baandindspilninger, og han forstaar at holde sin egen mund lukket, naar klunserne har sagt just det, som skal siges. Enkelte af de viser, som bogen gengiger, og af hvilke en del er endda særdeles lystige, for nu at sige det mildt, andre bombastiske religiøse, atter andre med ikke ringe satirisk brod, gør – især hvad den sidstnævnte gruppe angaar, indtryk af at være gamle arbejderbladspoesier eller ligefrem politisk-sentimentale sange i den Peter Sabroeske varmhjertede dunderstil." Skrev Jens Søltoft-Jensen i anmeldelse af bogen i Information (13. 3. 1964).