Københavns Museum: M3 Cityringen er færdig og dermed 10 års arkæologiske udgravninger. Især fundene på Rådhuspladsen er spektakulære, fordi de med sikkerhed fører byens historie tilbage til 1000-tallet.

 

"Vi har ikke umistelige anlæg eller beboelser i kikkerten, men kan heller ikke afvise, at der ligger værdifulde ting og venter i de tykke kulturlag", lød en vurdering i 2009 fra Københavns Museum, før arkæologerne gik i jorden.

- Store forventninger er nødvendigvis ikke en fordel i arkæologi. Og det er ingen skam, at forhåndsforventninger ikke holder stik, siger arkæologisk leder ved Københavns Museum, Lars Ewald Jensen med et smil om sin kollegas vurdering i pressen for ti år siden.

Skydeselskabet "Øresund" er et af Danmarks ældste af slagsen. Her er historien fortalt gennem selskabets egne beretninger. Fra en tid da "at skyde papegøjen" ikke bare var et udtryk.

 

Persongalleriet (på mandesiden) i TV2's serie "Badehotellet" passer godt med hvad der beskrives i denne jubilæumsbog om Skydeselskabet "Øresund" af 16. august 1873: En eksklusiv klub af trivelige og velhavende østerbromænd som fornøjede sig med udflugter og fester.

Berit Freyheit kommer her med anbefalinger til, hvad du som historisk interesseret kan lytte til. Berit står bag Københavns Bibliotekers podcast "Bag om København", som hun også indtaler.

 

Jeg lytter (alt for meget) til podcasts, heriblandt flere historiepodcasts. Jeg har taget et kig ned over min lytteliste, og har fundet syv af slagsen, jeg lytter til i øjeblikket.

I 1787 grundlagde Jens Schoustrup et eddikebryggeri i København. Da firmaet i 1912 havde 125 års jubilæum blev der udgivet et festskrift som fortæller om firmaet og dets mænd.

I 1795 købte Jens Schoustrup en ejendom på Amagertorv, hvor eddigebryggeriet blev reetableret efter branden samme år. Senere overtog sønnerne bryggeriet og selskabet udvidedes med et sprit- og eddikebryggeri på Amager.

Podcast: Navnet er Nielsen - Martha Nielsen. Profession: privatdetektiv - og Danmarks første kvindelige af slagsen.

 

I denne udgave af podcastserien "Bag om København", snuser vi lidt til Marthas karriere - og fornemmer en stærk (og særpræget) personlighed - i et erhverv, som er ganske nyt her i begyndelsen af 1900-tallet. Og som arbejder efter helt egne regler.

 

Og vi sniger os også en tur over Atlanten til hendes amerikanske modstykke - og en mislykket forsøg på at komme præsident Lincoln til livs.

Den 29. september åbnede Københavns Metros nye Cityring, og med den 17 fremragende, storartede anledninger til at læse dig ind på hovedstadens forskellige bydele.

 

Fat metro- og lånerkort!

Bag om København har fornøjelsen af at invitere dig med på byvandringen Københavns underliv – Koldkrigsudgaven med Nina Søndergaard (Nørd Tours).

 

Nina Søndergaard er en levende og vidende historiefortæller. Byvandringen Københavns underliv – Koldkrigsudgaven giver et queer modbillede til den lykkelige hjemmegående husmoder, for dengang var der bøssehetz, onanipatruljer og forbud mod at reklamere for kondomer og anden prævention.

 

Københavns underliv var alt andet end køligt under den kolde krig. På turen hører du om seksualitetens vilkår i 1950’erne – og derefter. Det ender med et smukt brag i 1989.

 

Turen er gratis, men der er kun et begrænset antal pladser. Billetter til turen reserveres på Billetto.

 

Hvornår: 11. november klokken 16:30
Hvor: Turen starter ved hovedindgangen til Ørstedsparken (hjørnet af Nørre Voldgade/Linnésgade). Turen slutter på Rådhuspladsen.
Varighed: Omtrent 1½ time.

 

Husk at medbringe din billet.

Fingerplanen, en bog der gjorde en forskel: I 1947 udgav Egnsplankontoret byudviklingsplanen Skitseforslag til egnsplan for Storkøbenhavn, kaldet Fingerplanen. Planen skitserede en udvikling, hvor den tætte by anlægges langs fingeren (S-tog-strækningerne) og mellemrummet mellem fingrene friholdes som landzone med natur, landsbyer og landbrug m.m.

 

Fingerplanen blev ikke vedtaget formelt i noget beslutningsorgan. Men planen har været så god, at beslutningstagerne i stat, amter (regioner) og kommunerne har ladet sig påvirke. Planen fik betydningen for byreguleringsloven i 1949 og Fingerplanen er stadig det visuelle omdrejningspunkt når byplanlæggere og politikere diskutere Storkøbenhavns videre udvikling.

 

"Planen havde som udgangspunkt, at det indre København skulle være hovedstadsområdets uantastede centrum. Det var et grundlæggende princip for Peter Bredsdorff og hans team, at der overalt i storbyen skulle være så kort afstand som muligt mellem boliger, arbejdspladser og grønne områder på basis af kollektiv trafik. Mellem "håndfladen"s boliger og arbejdssteder skulle sporvogne og busser som hidtil være det bærende system, men der var grænser for, hvor langt denne trafik kunne strækkes. Derfor måtte en udbygning af S-banerne sørge for forbindelse mellem de planlagte nye boligkvarterer i fingrene og dels det centrale byområde, dels de produktions- og servicecentre som man forestillede sig opbygget i "knoerne" mellem fingre og håndflade. En projekteret ringvej kunne krydse S-baneradialerne i disse centre. Mindre lokale indkøbscentre ville man lægge ved de enkelte S-stationer længere ude med kort afstand for gående til nærliggende etageboliger og til lidt fjernere villaområder. S-banenettet var den grundlæggende struktur – skelettet – i Fingerplanen og skulle sikre, at man kunne komme til "byen" på under 45 minutter selv fra den yderste omegn.
Det mest opsigtsvækkende ved Fingerplanen var uden tvivl, at der mellem fingrene var afsat plads til grønne kiler med rekreative områder, landbrug og gartneri. Fingerplanen søgte dermed at kombinere by og land."
(citat: Københavns historie. Bind 6.)

 

Forfatter, kunsthistoriker og kunstpædagog Rudolf Broby Johansen skrev flere bøger om København. I 1975 kom en 5. ajourførte udgave af Det gamle København med den sigende undertitel: En anvisning til vandringer i byen med adskillige bemærkninger om gaders, pladsers, huses og monumenters mærkværdigheder.

 

"Det er sagt før, men skal siges igen: Broby er et unikum af sammenbragt viden, og intet undgår hans skarpe øjne. Jeg tror det er selve Københavns genius, der er krøbet ind i hans runkne skind. Egentlig burde han udnævnes til byens skytshelgen, og sættes op i bronze på skulderne af Absalon" skrev anmelderne i Land og Folk (6.4. 1978).

I Jyllands-Posten (25.3. 1978) skrev Hans Andersen: "Man skal ikke læse mange linjer i bogen, før man fornyr bekendtskabet med Broby-Johansens velkendte afsky for borgerskabet. Og det er vel just det kuriøse, at netop København af alle verdenshovedstæder er præget af borgerlighed. Harmonien, trygheden, forsigtigheden og de overskuelige dimensioner, som  er det københavnske gadebilledes præg, er borgerlighedens afspejling gennem tiderne".

 
Københavns Biblioteker: Det gamle København af R. Broby-Johansen
Forfatterweb: Rudolf Broby-Johansen