Nyheder fra Københavns Biblioteker
 
Ferien er slut for de fleste, men heldigvis er der masser af fest og farver i dit nyhedsbrev! I anledningen af modeugen giver vi tips, så den modebevidste læser kan matche en bog med sit outfit. Vi ser nærmere på en af de allerstærkeste litteraturtendenser for øjeblikket, erindringsromanen, hvor forfatteren skriver løs fra hovedstolen. Du får både en litteraturliste og en podcast, hvor Amalie Langballe fortæller om sin roman ”forsvindingsnumre”. Er du ligesom os Vild Med Louisiana Literature? Så deltag i vores konkurrence om festivalbilletter!
 
God læselyst
 
Cæcilie Hjorth Pedersen & Lene Zibrandtsen
Litteraturformidlere, Københavns Biblioteker
 

VI ER VILDE MED...

Louisiana Literature

..Litterære festivaler og Louisiana Literature!

I år afholder Louisiana deres 10. litteraturfestival i museets skønne rammer nord for København. Igen i år er der masser af spændende forfattermøder og -interviews at se frem til fra den 22.-25. august. Vi glæder os blandt andet til at høre japanske Sayaka Murata fortælle om sin foruroligende og fascinerende bog Døgnkioskmennesket og amerikanske Claudia Rankine om sit nyklassiske værk Statsborger, hvor hun blander digte, essays, fotografier og citater fra det offentlige rum i bestræbelsen på at undersøge livet i nutidens USA. Og til sidst men ikke mindst så vil vi ikke gå glip af iranske Shahrnush Parsipur, der i sit forfatterskab skildrer iranske kvinders erfaringer, hvilket ofte har bragt Parsipur på kant med magthaverne i Iran, hvor hun flere gange har været fængslet.
 
Vind billetter til Louisiana Litterature
I samarbejde med Louisiana er vi glade for at kunne udlodde 2 x 2 festivalbilletter til Louisiana Literature den 22.-25. august 2019. Vil du være med i lodtrækningen om billetterne så send os en mail retur, hvor du fortæller os, hvem du gerne vil høre på Louisiana Literature i år. 
Se hele programmet for Louisiana Literature her...
Deltag i konkurrencen...
 

ERINDRINGSROMANER - ELLER NÅR HOVEDSTOLEN VAKLER

Erindringsromaner - eller når hovedstolen vakler.
Erindringsromanen er en af de allerstærkeste tendenser i litteraturen pt. Det vælter frem med bøger, hvor forfatterne trækker på Hovedstolen, og vi kan ikke få nok! Her er en liste til dig med gode erindringsromaner!
Se vores anbefalinger...
 

SOMMER = PODCASTTID

sommer = Podcasttid
Sommertid er lig med podcasttid - men hvilke podcasts skal du putte i ørerne, når du går en tur i augustsolen? Vi anbefaler dig at høre Amalie Langballe i samtale med journalist og radiovært Iben Maria Zeuthen. Amalie Langballe fortæller om sin debutroman, 'Forsvindingsnumre', som hun selv betegner som 'Autofiktion møder magisk realisme', eller du kan også gå på opdagelse i Københavns Bibliotekers øvrige podcasts om litteratur.
Hør podcasten med Amalie Langballe...
Gå på opdagelse i Københavns Bibliotekers øvrige podcasts...
 

MODEUGE 2019: BIBLIOTEKETS HOTTESTE MODETIPS

Modeuge 2019
Copenhagen Fashionweek ruller i denne uge, og ingen bogorm med respekt for selv kan vise sig, før det litterære outfit (som ungdommen udtrykker det) er on point. Vi har samlet de bedste litterære modetips til dig.
Se bibliotekets modetips...
 

TONI MORRISON ER DØD - HENDES BØGER LEVER STADIG

Toni Morrison
En af de helt store amerikanske forfattere er i en alder af 88 år gået bort i denne uge. Toni Morrisons forfatterskab kredser om de sortes historie i USA fra slaveriet og frem til moderne tid. Det blev til i alt 11 romaner. Vil du udforske (eller genlæse) forfatterskabet, kan du begynde her.
Udforsk Toni Morrisons forfatterskab...
 

BOGEN BAG TV-SERIEN

Bogen bag tv-serien
Er du også nysgerrig på, hvor inspirationen til nogle af verdens største tv-serier kommer fra? Så tag med på en rejse i de store tv-seriers endnu større bog-universer og opdag nye verdener og eventyr du ikke kendte, eller lad det, du troede du kendte, folde sig endnu mere ud. 
Bliv klogere på bogen bag tv-serien...
 

EVENTS TIL DIG

Peter Øvig

MÅNEDENS FORFATTER: PETER ØVIG KNUDSEN

15. august 17:00 - Hovedbiblioteket

Månedens forfatter på Hovedbiblioteket i august er Peter Øvig Knudsen, der er aktuel med den dybt personlige fortælling: Min mor var besat.
Læs mere...
 
Sissel Jo-Gazan

MØD SISSEL JO-GAZAN

7. september 19:00 - Sundby Bibliotek

Sissel-Jo Gazan, bosiddende i Berlin, hvor også dele af hendes seneste roman ”Blækhat” udspiller sig, fortæller om mure – både de fiktive og de virkelige, om Berlins befolkning, sameksistens og om romanen ”Blækhat”.
Læs mere ...
 
Litteraturbanko og quiz

LITTERATURBANKO OG QUIZ

9. september 19:00 - Christianshavns Bibliotek

Det er om at spidse ører og holde tungen lige i munden, når Christianshavns Bibliotek afholder litteraturbanko og quiz! Omdrejningspunktet for aftenen vil være nogle af de forfattere, som DR præsenterer i efterårets udgave af "Øgendahl og de store forfattere". 

Læs mere ...