Nyheder fra Københavns Biblioteker
 
Vi mennesker har altid været nysgerrige. Det nye, anderledes og ukendte pirrer vores nysgerrighed på en helt særlig måde og driver os til at stille vigtige spørgsmål. I denne måned stiller vi skarpt på nye territorier; tag med til månen og den bedste månelitteratur, på opdagelsesrejser i dragende romaner og dyk ned i litteratur fra det afrikanske kontinent – og få pirret din nysgerrighed. På Folketeateret stiller de skarpt på Tove Ditlevsens Vilhelms værelse. Det er vi vilde med! I samarbejde med Folketeateret udlodder vi 2x2 billetter til forestillingen til et par heldige Litterær Luksus læsere! - Og som altid er nyhedsbrevet selvfølgelig proppet med masser af forskellige anbefalinger til din næste læseoplevelse.
 
 
God læselyst
 
Cæcilie Hjorth Pedersen & Lene Zibrandtsen
Litteraturformidlere, Københavns Biblioteker

VI ER VILDE MED...

Toves værelse
Vi er vilde med... Litterært teater!
Toves værelse, som spiller på Folketeatret lige nu, er baseret på Tove Ditlevsens sidste roman ”Vilhelms værelse”. Det handler om Tove Ditlevsens turbulente ægteskab med Victor Andreasen, som var præget af kærlighed og had, misbrug og Toves indlæggelser på psykiatrisk afdeling. Paprika Steen og Lars Brygmann giver en fantastisk præstation, som det dysfunktionelle ægtepar, der ikke kan holde ud at være i stue sammen, men som heller ikke kan give slip.
Vind Billetter
Folketeatret har givet to gange to billetter til et par heldige Litterær Luksus læsere.
Det eneste du skal gøre er: Svar på denne mail og fortæl os hvilket Tove Ditlevsen værk, der er din favorit. Der er billetter til d.10.5 kl.19.30 og 12.5 kl.15.00 – husk at angiv hvilken forestilling du er interesseret i. Vinderne trækkes d.8.5 og får direkte besked. Held og Lykke!
Toves værelse på Folketeatret
Læs Vilhelms værelse på eReolen
 

TAG MED TIL MÅNEN

Månen
Vores kollega Tanne Schlosser Søndertoft anbefaler månelitteratur til dig, der er nysgerrig på, hvordan månen har været objekt for utallige rejser og koloniseringer i fantasien både før og efter mennesket første gang faktisk satte sine ben på månen. Synes du allerede, at du har godt styr på månen, så test dig selv i vores månequiz.
Læs Tannes måneanbefalinger...
Tør du tage den store quiz om månen?
 

PÅ OPDAGELSESREJSE

På opdagelsesrejse
Vi mennesker er nysgerrige og har altid været ivrige efter at gå på opdagelse, opleve nye steder og udforske det ukendte. Tag med til nye verdener i vores udvalg af dragende romaner om opdagelsesrejsende.
Tag med på opdagelsesrejse...
 

AFRIKANSKE STEMMER

Ny afrikansk litteratur
De senere år er en ny generation af afrikanske forfattere begyndt at slå igennem internationalt. Marie Ørum Wikman fra Sydhavnens Bibliotek ser nærmere på den nye yngre generation af forfattere – som Chigozie Obioma og Teju Cole – med rødder på det afrikanske kontinent og guider dig til din næste afrikanske læseoplevelse.
Find din næste afrikanske læseoplevelse ...
 

NOGET DER LIGNER DEN DER LEVER STILLE

Noget der ligner Den der lever stille
Leonora Christina Skov blev i 2019 tildelt boghandlernes pris, De Gyldne Laurbær, og hun topper bestsellerlisterne med sin roman Den, der lever stille. Romanen er Leonoras egen historie, hvor hun efter sin mors død skriver om sit liv med og uden moderen. Har du endnu ikke læst den, så kan vi varmt anbefale den. Har du læst den og har savnet noget lignende at give dig i kast med, så er der inspiration at hente her.
Læs noget der ligner Den der lever stille...
Læs mere om Leonora Christina Skovs forfatterskab...
 

VI ANBEFALER - BØGER TIL DIN LÆSEGLÆDE

Vi anbefaler - bøger til din læseglæde
Læselyst, læseglæde, læsemani, -alt det der gør, at bunken af bøger på sengebordet bliver større og større. Vi giver her et bud på nogen af de bøger, der har givet os læseglæde, læselyst og læsemani her på det seneste.
Se vores anbefalinger ...
 

EVENTS TIL DIG

Forårsdag

FORÅRSDAG

9. maj 15:00 - 18:00 - Sydhavnens Bibliotek

Sydhavnens Bibliotek åbner deres bibliotekshave og byder foråret velkomment med oplæsning ved deres husforfattere Liv Sejrbo Lidegaard, Rolf Sparre Johansson, Malte Tellerup og Jonas Eika Rasmussen.
Læs mere...
Shëkufe Tadayoni Heiberg - Persisk poesi og revolution

SHËKUFE TADAYONI HEIBERG -PERSISK POESI OG REVOLUTION

15. maj 19:00 - Husum Bibliotek

Shëkufe Tadayoni Heiberg fortæller om digteraftnerne i Iran kort før revolution for 40 år siden. Shëkufe har oversat Digtantologien: ”PERSISK A=V=A=N=T=G=A=R=D=E POESI 1930-2015” (Antipyrine, 2018).
Læs mere...
Amalie Langballe i samtale med Iben Maria Zeuthen Foto: Mathias Løvgreen

MÅNEDENS FORFATTER: AMALIE LANGBALLE I SAMTALE MED IBEN MARIA ZEUTHEN

21. maj 17:00 - Hovedbiblioteket

Mød månedens forfatter i maj, Amalie Langballe, når hun gæster Hovebiblioteket til en samtale om sin debutroman: forsvindingsnumre
Læs mere...
Morten Pape

FORFATTERAFTEN MED MORTEN PAPE

27. maj 19:00 - Solvang Bibliotek / Beboerhus Øst

I efteråret 2018 udgav Morten Pape romanen ”Guds bedste børn”, som foregår blandt unge kriminelle på Amager for 10 år siden. Denne aften fortæller han om romanen, og om hvordan han arbejder med stoffet.
Læs mere...