Nyheder fra Københavns Biblioteker

Kære læser

Det er marts og forår ifølge kalenderen. Vejret følger nok med på et tidspunkt, så vi kan komme ud og opleve vores dejlige by uden vanter og hue.
 
Fra en af vinderne af konkurrencen om Peter Olesens bog Broerne i København, har vi modtaget en boganbefaling af en fin guidebog. Anbefalingen kan du læse nederst i nyhedsbrevet.

Svaret på konkurrencen var, at Inderhavnsbroen åbnede 7. juli 2016. Det var også det svar de fleste kom med, men enkelte tog fejl af broens officielle indvielse, som først var 19. august 2016.
 
Marts måned slutter med historiefestivalen Historiske dage. Her ser jeg frem til "Vestegnen, den moderne kulturarv?" med Lisbeth Hollensen og Stefanie Høy Brink og "Velfærdsstatens fremvækst for 100 år siden" med Søren Kolstrup. Måske ses vi i Øksnehallen.
 
Med venlig hilsen
Sune Hundebøll
Bibliotekar DB
Guldalder

Smagsdommernes guldalder

Thorvaldsens Museum: Vi værdsætter i dag en alt for snæver kreds af malere fra den såkaldte guldalder, mener bogaktuel kunsthistoriker.
Interview med Charlotte Christensen der er aktuel med bogen "Guldalderens billedverden".
Læs mere...
Det borende X

Støv bliver hans undergang

Podcast: Det borende X. Forbryder, frugthandler, folkehelt? Uanset hvilket øje, der ser, er ’Det borende X’ den mest kendte indbrudstyv i Københavns kriminalhistorie.
Læs mere...
Vinkælder i Krystalgade

Da Hovedbibliotekets magasin var vinkælder

Hovedbibliotekets kælder og den nuværende Democratic Coffee Bar var engang vinkælder og vinhandel. Erik Høy har fundet fotos og fortæller historien om dengang, der var vinklæder i Krystalgade 15.
Læs mere...
Istedgade

På Vesterbro

Vesterbro er noget særligt med Istedgades råhed, Vesterbrogades brogede butikker, Vega og Vester Vov Vov. Jeg har spadseret mange gode ture rundt i gaderne på Vesterbro, og da jeg var yngre holdt jeg mig munter på bydelens beværtninger. På eReolen har jeg fundet fire gode bøger om Vesterbro.
Læs mere...
Viking blyant

Den danske blyant

2. januar 1914 startede historien om blyantfabrikken Viking på Islands Brygge. Trods vanskeligheder de første år overlevede fabrikken to verdenskrige. I dag er brandet tilbage og skolebørn kan stadig træne håndskriften med en Viking blyant.
Læs mere...
Guldalder

Københavns Vandforsyning siden 1859

Der er al mulig grund til at hylde Københavns vandforsyning i anledning af FNs Verdens Vanddag den 22. marts. Vand er så selvfølgeligt at det ikke er noget vi behøver at tænke over i det daglige, og det er tilmed af meget høj kvalitet, selv set på verdensplan.
Læs mere...

En mosaik af oplevelser

Malene
"Der er så mange skønne bøger om København på min bogreol med æstetiske og historiske beskrivelser af byen. Men en bog ligger oftere på spisebordet end i reolen, nemlig 111 steder i København som du skal se. Jeg er flittig bruger af min by og 111 steder viser vej til skæve steder og pudsige hjørner af hovedstaden, den er en mosaik af oplevelser til hverdagsturisten."
- Malene Bolding, Valby
 

Nummer 1 på iTunes

Bag om København er en temaside, indeværende nyhedsbrev og ikke mindst en podcast-serie.
 
I en uge lå Bag om København-podcastet på førstepladsen i iTunes-kategorien: "Mest populære podcasts i Danmark".
 
Bag om København Podcast udkommer én gang om måneden. Formen er enkel, med fokus på den gode og levende fortælling.
Du finder det nyeste podcast i dette nyhedsbrev, hele serien finder du på bibliotekerne hjemmeside og på iTunes eller Spotify.
Historierne tilrettelægges og fortælles af Berit Freyheit.
Footer