Nyheder fra Københavns Biblioteker
 

Kære læser

Tak for alle svarene i konkurrencen om bogen Christianshavnerliv. Der var over 200 svar, som alle var rigtige. Nederst finder du et par boganbefalinger fra to af vinderne.
 
I sidste nummer bragte vi historien om den ukendte kirkegård på Nørrebro, hvor Københavns Museum har udgravet en del grave med koleraofre fra epidemien i 1853.
 
Vi har igen fat i koleraepidemien i København. Erik Høy ser på de varsler der blev skrevet, inden koleraen ramte og Suzan Erdogan har fundet en mesterlig, litterær skildring af koleraepidemiens forfærdeligheder. Endelig har vi en artikel om Nørrebros Bespisningsforening, der blev dannet for at afhjælpe konsekvenser af koleraen blandt den fattigste del af københavnerne.
 
Men først lidt om drømmefabrikken på Kgs. Nytorv og nye gamle fotos på Kbhbilleder.dk
 
Med venlig hilsen
Sune Hundebøll, bibliotekar
Magasin

Drømmefabrikken på Kgs. Nytorv

Kbhbilleder.dk: Magasin fylder 150 år og en stor fotosamling kan nu ses på Kbhbilleder.dk. Dyk ned i tidligere tiders juleudstillinger og mode. Her er glamour og luksus for fuld udblæsning.
Læs mere...
Skip på vandet

Mens vi ventede på koleraen

Så langt tilbage som i 1831 findes der artikler i fx Politivennen som varslede at den frygtede epidemi nærmede sig. Og Kjøbenhavnsposten rapporterede de følgende to år til tider dagligt om koleraens gang gennem Europa.
Læs mere...
Kolera

Tordenskyen - en nat i koleraens København

Vilhelm Bergsøes skønlitterære skildring af koleraepidemiens forfærdelighed er mesterlig - på linie med store europæiske forfatteres beskrivelser af epidemier og katastrofer - og du kan læse den derhjemme i flere udgaver med blot nogle enkelte klik.
Læs mere...
Mauddeling 1902

Nørrebros Bespisningsforening

Koleraepidemien i København 1853 dræbte knap 5.000 københavnere. Epidemien havde også store konsekvenser for de der overlevede og de der ikke blev ramt af sygdom.
Fattigdom og nød bredte sig. På Nørre- og Østerbro søgte en bespisningsforening af afbøde den værste sult.
Læs mere...
Skarpretter

To henrettelser og én skandale

"Den lyd, der hørtes, lød, som når man slår en våd svamp mod en væg – så hørte man en svagt klingende metallyd. Hovedet faldt i blikkoppen og trillede derfra videre i gruset."
På den anden side af Valby Bakke er der også en verden. Denne månedens podcast tager turen til Sølvbjerghøj på Lolland, hvor Danmarks sidste offentlige henrettelse fandt sted.
Læs mere...

Læser til læser

Her er et par boganbefalinger fra to af vinderne af bogen Christianshavnerliv.
 
"København før og nu - og aldrig af Bo Bramsen står stærkt i erindringen. Den giver et levende, bredt og interessant billede både af bydele, samtid, mennesker og historiens gang. Der er samtidig tilgængeligt læse- og billedstof, også for personer der ellers ikke er så bogligt interesserede."
- Susanne Kragh, Vanløse
 
"Jeg vil gerne slå et slag for 2 meget forskellige Københavner bøger. Nemlig Bent Zinglersens Københavnske gadenavne og deres historie. Den er super interessant. Og kriminovellesamlingen, Copenhagen noir. Det er sjovt at læse novellerne, som både er spændende og som foregår i ens baghave."
- Steen Jørgensen, Christianshavn