Nyheder fra Københavns Biblioteker
 

Gå i byen med H. C. Andersen

Min kreative kollega Erik Nicolaisen Høy har været i gang med Google Maps og har skabt et interaktivt H. C. Andersen-kort. Oplagt inspiration til en byvandring i forårssolen.

Erik har desuden kigget på gamle skilte i Indre By. Fem med fotos. Beskrivelsen af det ene af skiltene er det rene vrøvl - kan du gætte hvilket.

Engang var Vanløse langt ude på landet - det er det ikke mere. Gennem en bog fra 1920 kan du tage turen tilbage til Vanløse, som det så ud i gamle dage. Jeg supplerer med et par fotos fra nutiden.

Johanne Luise Heiberg viste, at kvinder kunne meget mere end at se kønne ud og smile pænt på scenen. De kunne instruere, lave scenografi, skrive artikler, noveller og vaudeviller – og en selvbiografi, der i samtiden vakte debat og vrede.
Snyd ikke dig selv for månedens podcast fra mine kollegaer i afdeling LYD.
 
Med venlig hilsen
Sune Hundebøll, bibliotekar
HC Andersen

H. C. Andersens København

Der var mange steder i København hvor H. C. Andersen blev inspireret. Dem kan du finde og se og læse om på Københavns Bibliotekers kort over steder i København. Du kan gå på byvandring og drømme dig tilbage til H. C. Andersens København. God tur.
Læs mere...
5 skilte

5 butikskilte du ikke kender

Nye fotos af fem skilte fra bogen "Gamle Københavnske Skilte og Bomærker" – og et skilt som ikke er med i bogen, men er taget med som en fuphistorie.
Læs mere...
Johanne Luise Heiberg

Johanne Luise Heiberg - kærlighed og karriere

"Et virkeligt talent baner sig vej så at sige gennem et nøglehul" skriver Johanne Luise Heiberg. Det var da heller ikke det mest oplagte i denne verden, at den fattige, jødiske pige med den voldelige, fordrukne far og den arbejdsomme mor, skulle bane sig vej ind i landets mest indflydelsesrige kredse – og blive dansk teaters superstar.
Hør historien
Vanløse

Vanløse i billeder og tekst

I 1920 udgav Vanløse Grundejerforening bogen "Vanløse - et historisk rids". Det er en lille sag skrevet af historiker og arkivar Eiler Nystrøm. Se billeder fra bogen og 2 fotos fra Vanløse 2018.
Læs mere...
Gade

De omtalte bøger

Har du læst en omtale af en bog i en tidligere udgave af Bag om København-nyhedsbrevet – og kan du ikke lige huske titlen eller genfinde nyhedsbrevet, så er der hjælp.
Jeg har lavet en liste med bøgerne. Er du logget ind på bibliotek.kk.dk – kan du føje den til lister du følger og altid finde den på "Mit personlige bibliotek" under "Min konto".
Du kan også lave dine egne lister – og dele dem hvis du vil.
Se listen