Skriften på muren: Det er en kendt sag, at mænd er overrepræsenterede på mindetavlerne på byens mure. Til gengæld er en af de flotteste mindetavler for en kvinde. På den erindres forstanderinde Johanne Petersen.

 

Johanne Petersen (1847-1922) var kvinden bag det moderne danske vanførearbejde og skabte i praksis det miljø, der blev til Samfundet og Hjemmet for Vanføre.

 

Musik i byen: Sommeren summer af musik. Ikke mindst her i juli, hvor jazzen sniger sig ind på os, uanset hvor vi går og står.

Byen har været midt i en jazztid i omtrent hundrede år. Engang var det forundrings- og forargelsesskabende koncerter, der væltede byen og dens borgerskab. I dag er det store og små koncerter, der skaber en rytmisk puls, mens vi stadig nynner sammen med Leo Mathisen, at vi skal "Take it easy".

Trusler mod moralen: 1920'ernes København koger. Fra New Orleans når en ny lyd byen - en lyd så kraftfuld, at Berlingske Tidende advarer: "Jazzens vilde rytmer truer vor ungdoms moral."

 

Men de unge lader sig ikke skræmme. På Valencia og National Scala danser de charleston og foxtrot. Kvinderne klipper håret kort og ryger cigaretter offentligt.

 

Valdemar Eiberg indspiller de første danske jazzplader, mens amerikanske Sam Wooding fylder Cirkusbygningen til bristepunktet.

2 fra bogstakken: Selv i sommervarmen må mine gode kollegaer kæmpe med at holde udstillingsbordene på biblioteket fyld med gode, aktuelle bøger. Jeg gør mit for at holder dem i gang og anbefaler her to spændende historiebøger.

 

 

I 1711-1712 blev København ramt af den værste pestepidemi i byens historie. Pesten kom til at koste mindst 22.000 københavnere livet, i en by hvor der boede godt 60.000 mennesker.

 

Sandsynligvis var det første dødsoffer for pesten i København en dreng, der var ankommet den 21. maj fra Helsingør. Drengen boede i Lille Grønnegade. Den 23. maj døde drengen. Ugen efter blev flere i ejendomme syge, og pesten var kommet til København.

 

"Allerede i maj var en familie fra et hus i Lille Grønnegade blevet sendt ud til Saltholm [for at kommer i karantæne], men det var ikke før juli, at dødstallet begyndte at stige. Den 3. juli blev der udsendt en plakat, der bekendtgjorde, at pesten var nået til København, og at borgerne ikke skulle modsætte sig myndighedernes ordrer og eftersøgninger. Højeste straf herfor var med døden til følge.
(...)
Kun fire dage senere fik magistraten i København til opgave at oprette en sundhedskommission. Den kom til at består af 14 mænd. Både kirken, universitet, de 32 mænds råd, magistraten i København og kongens embedsmænd var repræsenteret i kommissionen."
(citat: "Karantæne, sundhedspas og bortsendelse af svin" af Jesper Lillelund i: Siden Saxo. 2011, nr. 3)

 

På ovenstående foto ses Vodroffsgaards hovedbygning der i 1711 blev stedet brugt som pestlazaret. Foto: Kbhbilleder.dk.

 

Litteratur:
"Karantæne, sundhedspas og bortsendelse af svin" af Jesper Lillelund
"Pesten i Helsingør og Kiøbenhavn 1710-1711" af F. V. Mansa
"Tre store københavnske epidemier" af Klaus Hertel

 

"I det 18. århundrede spillede maskineriet en afgørende rolle for den illusionsskabende side af teaterkunsten. Gennemførslen af en teaterforestilling var derfor yderst sårbar over for selv de mindste tekniske uheld, og en forestillings succes afhang ofte af om teaterets maskinmester kunne sit kram", heddet det i forordet til "Fra Den Stundesløse til Gorm den Gamle : maskinmesteroptegnelser fra Det Kgl. Teater 1782-1785" af Else Bojsen.

 

I bogen offentliggøres optegnelsernes fra teateret fra Christoffer Nielsens embedsperiode. De originale tekster er svært tilgængelige, men en tydelig anskueliggørelse af sprogets stadige forandring. Til hjælp er der en ordliste bagerst i bogen. De publicerede optegnelser er fra perioden 1782-1985 og indeholder optegnelser til 43 skuespil og 12 syngespil. Optegnelserne fortæller om dekorationer, rekvisitter og mekaniske indretninger til de enkelte skue- og syngespil.

 

"Bogen, der er relevant illustreret med bl.a. samtidige stik, er en arbejdsbog for den, der vil forske videre i det danske teaters tidlige historie. En teaterhistorisk guldgrube, idet maskinmester-optegnelserne er de ældste bevarede i en nedskrivningstradition, der den dag i dag følges i det daglige arbejde bag kulisserne på Det kgl. Teater", skrev Erik Hvidt i "Teatret for 200 år siden" i: Berlingske Tidenden, 03.05. 0982.