Københavns Museum 125 år: 28. april 1901 tiltrådte Københavns Borgerrepræsentation forslaget om at oprette et Rådhusmuseum i byens nuværende Rådhus og datoen regnes for museets officielle fødselsdag. I museets samling indgik fra begyndelsen nogle af rådhusets fornemste genstande som Dronning Dorotheas brudesmykke og Mikkel Vibes sølvpokaler, Griffenfelds islandske drikkehorn.

 

I anledning af Københavns Museum 125-års jubilæum skriver seniorforsker og museumsinspektør Jakob Ingemann Parby om museets tilblivelse og første år.

Nordøstgrønland: Danmark-ekspeditionen 1906-08 husker vi nok bedst for Jørgen Brønlunds afskedsord, ristet som de er i mindestenen på Langelinie.

 

’De har fuldført Deres Arbejde og kan hvile’ skrev kunstneren og forfatteren Achton Friis i sin bog om Danmark-ekspeditionen. For ekspeditionen, der afsejlede fra København i juni 1906 efterlod 3 døde deltagere. De to er aldrig blevet fundet.

3 fra bogstakken: Bibliotekets udstillinger bugner med spændende bogtitler. Det kan være svært at vælge, men her er mit bud på tre aktuelle og særligt interessante bogtitler, du ikke må gå glip af.

 

Podcast: Ballonfarere, linedansere og faldskærmsudspringere fyldte pladser og avisspalter med løfter om det umulige – og publikum strømmede til for at se det ske.

 

Hen over sommeren fortæller Berit Freyheit historien om tre vovehalse. Du kan allrrede høre historierne om Viktor Granbergs farefulde ballonfær over København og linedanser Christian Roat.
I juli kommer fortællingen om stuntkvind Emilie Sannom.

 

Byen har, og har altid haft sine originaler. Mennesker, hvis liv ikke lignede det gennemsnitlige lønmodtagerliv med andelsbolig, karriere og børn. I bogen "I byens skammekrog" skriver Steffen Linvald om de københavnske originaler fra tiden efter den store ildebrand i 1728 og til starten af 1900-tallet.

 

"I byens skammekrog" udkom på forlaget C. A. Reitzel 1962 og blev omtalt i flere dagblade. I Berlingske Tidende (5. okt. 1962) skrev Kristian Hvidt: "Ved en forbindende tekst har Linvald forsøgt dels at sætte originalerne ind i deres miljø, dels at give et billede af Københavns bagside, slumkvartererne og endeligt at føje den rette tidskolorit til fremstillingen.
(…)
Mest liv og relief er der over beskrivelserne af originaler fra slutningen af det nittende århundrede og begyndelse af det tyvende. Mærkelig er således historien om "professor" Hans Andersen Bang, også kaldet "Skrutten", der havde høje tanker om sine egne politiske evner og sammenkaldte talrige møder på Nørre Fælled, hvor han holdt politiske dundertaler om det rene vrøvl."

 

 

På bygningen Studiestræde 8 er der sat en mindetavle for Thomas Overskou (1798-1873) op. Der havde Thomas Overskou sit barndomshjem i det nu nedrevne baghus kaldet Noahs Ark eller Arken. Noahs Ark var i 1700-tallet en fattigbeboelse.

 

Tavlen er sat på facaden til Studiestræde 8 over et vindue i 1. sals højde.
Teksten på tavlen: "HER VAR / THOMAS OVERSKOUS / BARNDOMSHJEM"

 

Thomas Overskou. Søn af Jens Sørensen og Margrethe Jørgensen. Navnet Overskou var et tilnavn som Thomas’ far havde fået fordi han som barn var i tjeneste som dreng på gården Overskouen i Vendsyssel.

 

Thomas mor fik ham som ung sat i lære som snedker. Han havde hverken lyst eller talent for håndværk og efter et år fik han ophævet sin lærlingekontrakt.

 

I stedet for håndværket, bliver litteraturen og teateret hans liv. Som dreng overværede han englændernes terrorbombning af København, som han skildrer i selvbiografien "Af mit liv i min tid". Hans nok vigtigste bidrag til kulturarven er fembindsværket "Den danske Skueplads, i dens Historie".

 

Litteratur
"Af mit liv og min tid" af Thomas Overskou
"Den danske Skueplads, i dens Historie" af Thomas Overskou
"Studiestræde : skikkelser og skæbner"

 

 

Den store udholdenhedsdebat: Skal der bøf eller broccoli i tanken? Er vegansk kost, eller kost baseret på kød bedst for udholdenhedsatleter?

 

Det er ikke en kun en nutidig debat. Både i 1908 og 1931 var der tvekamp mellem Bøffen og Bananen – en atlet der spiste kødmad og en atlet der var vegetar.

 

I 1908 var det dagbladet Politiken der arrangerede 840 kilometer langt løb (Sjælland rundt to gange) mellem en vegetar og en kødspiser. Kødspiseren fik øgenavnet Bøffen og mens vegetaren blev kaldet Bananen.
Løbet i blev kun halvt så langt da Bananen trak sig fra konkurrencen halvvejs gennem første omgang, med ødelagte fødder. Bøffen kom Sjælland rundt på fire døgn, 20 timer og 50 minutter.

 

I 1931 var der igen dyste mellem en vegetar og en kødspiser. Igen fik konkurrenterne øgenavnene Bøffen og Bananen – men denne gang var dysten på cykel og på en kortere distance: København – Roskilde og retur.

 

Læge Mikkel Hindhede havde siden århundredeskiftet propaganderet for vegetabilske proteiner og en tilbagevenden til grød-brød-kartoffelkost. Efter et radioforedrag udfordrede Hindhede slagtermester Randrup til et kapløb. Mikkel Hindhede blev dog opmærksom på deres store aldersforskel og sendte i stedet sin assistent til kapløbet.

 

Dysten stod derfor mellem den kødædende Bøffen (slagtermester Walther Randrup) og planteæderen Bananen (forsøgsassistent Frederik Madsen). Hvem ville være stærkest og vinde cykelløbet København-Roskilde og retur?

 

Løbet startede klokken 11:00 fra foden af Frederiksberg Bakke til Roskilde Station og retur mål ved Frederiksberg Bakke.

 

Kødæderen Bøffen vandt og efter målgang blev han laurbærkranset af københavnske slagtere og båret i guldstol.

 

"Det sjældne Væddeløb blev en Københavnerbegivenhed. Der stod Tusinder af Tilskuere paa begge Sider af Roskildevej, fra Zoologiske Have helt ud til det aabne Land, hvor Byen hører op, stod Tilskuerne Skulder ved Skulder. Elskværdige og hjælpsomme, men altfor faa Politibetjente prøvede at gennemføre en vis Afspærring. Det lykkedes ikke.
(...)
Det var Graavejr, da Løbet begyndte, og ved Taastrup begyndte Regnen. Den varede en Times Tid, og kun den sidste Trediedel af Løbet blev kørt i Tørvejr."
(citat: ""Bøffen"" sejrede med to Sekunder" i: Nationaltidende, 8. juni 1931)

 

Litteratur:
"Bøffen og Bananen" af Hilda Rømer i: Den jyske historiker. Nr. 48, 1989. Side 89-106.
"Mikkel Hindhede og kampen om danskernes kost"