Husholdning under besættelsen: Mågebryst udblødes, omvikles med flæsk og steges i fløde, men fuglen finder nu alligevel sjældent vej til danskernes borde. Langt de fleste foretrækker svinekød – og mange opdrætter derfor grise (ulovligt) i garager, på altaner og i baggårde.

 

Under besættelsen rationeres dagligvarer, og københavnerne tyr til kreative alternativer: hestekød, kaffeerstatning og hjemmelavet tobak.

4 sider af: Foran Rådhuset vejer de grønlandske og ukrainske flag. Det brænder om Danmarks vugge, som Jeppe Aakjær skrev – men Danmark og Rigsfællesskabet hygger sig ikke i smug. Forsvarsbudgetterne vokser, der tales mere om dansk sikkerhedspolitik end før, og måske på en anden måde.

Bag Om København har talt med professor i statskundskab Mikkel Vedby Rasmussen, der forsker i sikkerhedspolitik og synes, det er en lidt vild tid, vi lever i.

Mål og vægt: Én vægt og ét mål skal være gældende i hele landet, og de skal være de samme, som var gældende i København.

 

Sådan lød det i Christian den andens love for riget. Desværre var der ingen angivelse af, hvad en københavnsk alen eller pund var. Men hans mål med ensretningen var typisk for tiden: Renæssanceherskerne havde et rationelt ideal. Folket? Ja, de var ikke meget for at ændre på det velkendte.

3 fra bogstakken: Der kommer hele tiden nye gode bøger på bibliotekets hylder. Her er tre anbefalinger til din næste læseoplevelse, som jeg anbefaler.

Fra arkivet: Det blev en af de dage man sent glemmer, da en mand fra Silkeborgegnen tog cyklen på arbejdet tidligt onsdag morgen, d. 5. januar 1944. Da han kom forbi Hørbylunde Bakker sydvest for byen så han noget i vejkanten, der skulle sende rystelser igennem store dele af den danske offentlighed. For der lå egnens kendte forfatter og præst kaj Munk, dræbt med tre skud i hovedet.

 

På Vesterbro i København mødtes en lille gruppe mænd for at diskutere, hvad man nu kunne gøre for at beskytte de præster, der turde tale besættelsesmagten imod.

 

Kobberstikker Gerhard Ludvig Lahde indvandrede i 1787 til København, hvor han færdiggjorde sin uddannelse på Kunstakademiet. I samarbejde med den schweizisk fødte kunstner Johannes Senn, skabte han op mod et par hundrede billeder og stik med tidens påklædning. En række af billederne med københavnske klædedragter findes i bogen " Klædedragter i Kjøbenhavn".

 

"Mappens 18 plancher viser typer og påklædning som fremragende anskueliggør tiden lige efter århundredskiftet. Fordyber man sig i hvert enkelt billede, træder hverdagens københavnske borgerliv frem, også fordi Senn placerede sine personer i fortællende situationer”, skrev Hans Andersen i "Som de klædte sig" i: Jyllands-Posten, 9.1. 1968.

 

 

"I Gaar udsendte Handelsministeriet Bekendtgørelsen om Spareforanstaltninger i Restauranterne. Tirsdag blev den kødløse Dag." kunne avislæserne læse i Hejmdal den 25. april 1941 i artiklen "Tirsdag blev kødløs Dag".

 

I Nationaltidende skrev bragte de nyheder "Tirsdag kødløs dag paa Restauranterne?" den 21 april 1941: hvor indehaveren af verdens længste smørrebrødsseddel oplyste "at den berømte Seddel vil blive skaaret ned til den halve Længde paa kødløse Dage." Direktøren lovede dog "at vi Restauratører vil søge at gøre den kødløse Dag saa morsom som overhovedet muligt for vort Publikum. I stedet for at lade det være en kedelig Dag, kan vi finde paa nye Variationer i Smørrebrød, saa Publimum ligefrem får noget at glæde sig til."

 

"I kølvandet på maksimalpriserne fulgte et påbud om, at restauranter, pølsevogne og smørrebrødsbutikker ikke måtte sælge og servere kød om tirsdagen. Det blev indskærpet, at det store kolde bord med al dets charcuteri ikke længere var tilladt, og restauranternes menukort måtte kun indeholde 26 retter i form at tre slags supper, fem fiskeretter, fem mellemretter (der ikke måtte have kød som hovedbestanddel), fem gemyseretter, fem kødretter og tre desserter."
(citat: "Husmor i en rationeringstid" af Dorthe Chakravarty)

 

Maksimalpriser blev indført af staten i april 1941 for at bekæmpe inflation og forhindre spekulation i vareknaphed.

 

Litteratur:

"Husmor i en rationeringstid" af Dorthe Chakravarty
"Spærretid : hverdag under besættelsen 1940-45"

 

Det kongelige Bibliotek har digitaliseret deres topografiske postkortsamling. Her kan du gå på opdagelse i fortidens Danmark.

 

Jeg har en søster, der stadig sender et postkort ind i mellem. Men det hører til sjældenhederne at vi sender og modtager postkort. Vi må nøjes med en Messenger-besked og et flygtigt foto på Instagram.

 

Brugen af "brevkort" som postkort hed dengang, blev trendy i 1870'erne. Åbent og enkelt format gjorde postkortet populært. I begyndelsen ingen eller ringe plads til tekst. I 1905 kom der plade til en besked på bagsiden. Porto for postkort var billigere end porto for breve.

 

Det kongelige Biblioteks topografiske postkortsamling består af 310.000 postkort, hvoraf godt 250.000 er digitaliseret. En del af postkortene er pligtafleverede fra trykkerierne, men en god del er frivilligt indleveret – og nogle gange med brevtekst. De fleste fotos er fra perioden 1905-1950. Motiverne er fra hele Danmark og de typiske motiver er natur, vartegn, veje, gårde huse, herregårde, forretninger o.l.

 

Du kan gå på opdagelse i postkortsamlingen og komme tættere på menneskenes liv og hverdag i fortidens Danmark. Du kan finde forsvunden gårde, se hvordan eksisterende bygninger tog sig uden førhen eller finde forsvundne forretninger.

 

Postkortet ovenfor er fra 1904 og viser Langebro.

 

 

Danmarks Frihedsråd blev stiftet den 16. september 1943 som en fælles ledelse for den voksende modstandsbevægelse Det skete i en lejlighed på Nørrebrogade. Rådet blev dannet af repræsentanter for de vigtigste illegale organisationer.
Formålet var at skabe en samlet, politisk bred paraplyorganisation, der kunne koordinere sabotage, våbenfordeling, den illegale presse og kontakten til politikerne og de allierede.

 

"Frihedsrådet var i høj grad selvbestaltet, men erhvervede sig hurtigt autoritet og øgede sine magtbeføjelser. Medvirkende hertil var det nok, at Rådet psykologisk udfyldte et tomrum, efter at folket havde måttet afskrive kongen, regering og parlament som ledelse. I resten af besættelsen spillede Rådet en stadig større rolle i den usikre og ofte uigennemskuelige danske magtbalance", skrev avisen Det Fri Aktuelt i artiklen "Da modstanden slog sig sammen", 15. september 1993.

 

På ejendommen Nørrebrogade 156 er opsat en mindeplade for stiftelsen af Danmarks Frihedsråd.

 

Tavlen blev til på initiativ af Nørrebro Lokalråd. Tavlen blev udført af Stadsarkitektens direktorat og foreningen Frihedskampens Veteraner dækkede udgifterne. Tavlen blev afsløret af Frode Jakobsen på 45-årsdagen for Frihedsrådets stiftelse.

 

"Jeg er taknemmelig over for dem, der tog initiativet, og glad for at denne mindeplade nu sidder her. Det er jeg i håb om at den endnu kan få nogle mennesker til at standse op og gøre sig tanker om tyranni, racisme og umenneskelighed. Og nødvendigheden af, at nogen tør stå op og kan holde sammen imod det", sagde Frode Jacobsen i talen ved afsløringen af mindepladen. (Land og Folk, 17. september 1988).

 

Teksten på tavlen:
"I DENNE EJENDOM STIFTEDES / DANMARKS FRIHEDSRÅD / DEN 16. SEPTEMBER 1943 / MINDET AF FRIHEDSKAMPENS VETERANER"

 

Litteratur:

"Danmarks Frihedsraad"
"I Danmarks Frihedsråd" (2 bd.) af Frode Jakobsen
"Mændene i Danmarks Frihedsraad" af Halfdan Lefèvre