Fælles erindring: Der er ikke mange historiske kvinder i byrummet. Kvinder har ikke så mange gader, statuer eller mindeplader på byens gader og torve.

 

Her er Nina Søndergaards bud på fem heltinder, hvis liv og virke godt kunne blive erindret og hædret ved hjælp af en mindeplade.

Bag om Københavnerhistorikerne: Historikeren og museumsinspektøren Jakob Ingemann Parby er fascineret af byens lyd og den måde, københavnerne har forsøgt at få hinanden til at være mindre støjende gennem tiden.

 

Og én af hans pointer er, at opfattelsen af, hvornår lyd er støj ændrer sig gennem historien. Det kan du høre meget mere om i interviewet med ham.

 

Jakob Parby fortæller også, hvad han selv læser, hvem hans yndlingskøbenhavner er – og så løfter han sløret for det projekt om de københavnske monumenters hverdagsliv, som han lige har taget hul på.

En stille gade på Nørrebro: Engang blev området kaldet Engen. Det var legeplads for byens børn på et Nørrebro i vækst. På Engen lå der en gammel villa kaldet Bethlehem, der fungerede som børnehjem. I dag er Engen blevet til bygader med huse og liv. En af de gader, der i dag ligger på det der en engang kaldes Engen, er Husumgade.

 

I gaden finder du Havremarkens Skole og den fine bygning Gribsholm. I forbindelse med Danmarks befrielse i 1945 var der skyderi ved skolen.

Fastelavn i Hollænderbyen: Fastelavn har ikke altid været slik og udklædning. Engang var det en blodig og brutal fest: katte blev spærret inde i tønder, og ryttere kæmpede om titlen som Gåsegreve ved at rive hovedet af en levende, sæbeindsmurt gås.

 

På Amager fører hollændernes indvandring nye traditioner med sig – tøndeslagning, ridning og farverige dragter – og selv kongen kan ikke helt styre festlighederne.

 

Kom med til middelalderens farlige fastelavn, hollændernes liv på Amager og de spektakulære løjer, der stadig lever i traditionen i dag.

Fra arkivet: Byens mange mindetavler kan være svære at finde, registrere og tolke. På bagsiden af et af de ældste huse på Vesterbrogade voldte en mindetavle besvær for Vesterbro Lokalhistoriske Forening og Arkiv.

 

Mindetavlen sidder over en port i baggården til Vesterbrogade 72 – et af Vesterbros tidligste etagebyggerier fra 1853. Den er heller ikke så stor - kun ca. 30 x 50 cm.

Søren Møgelvang Nielsen og Michael Bach har skrevet Dødsdømt : 10 fortællinger om dødsdømte danskere" som netop er udkommet.

 

"Dødsdømt" fortællinger om danske mænd og kvinder, der mødte deres undergang i en periode af danmarkshistorien, hvor statsmagten straffede både hårdt og konsekvent. For disse mennesker endte det tragisk på alle tænkelige måder.

 

 

En af de 10 afsnit i bogen handler om Ane Cathrine Andersdatter. Hun var den sidste kvinde der blev henrettet i Danmark.
Ane Cathrine Andersdatter blev henrettet ved halshugning, efter at være dømt for mord på sine tre børn - født udenfor ægteskab.

 

 

For at være med i lodtrækningen, skal du svare rigtigt på spørgsmålet og sende dit svar til kbhnyhedsbreve@kff.kk.dk.

 

 

Henry Heerup blev født på Frederiksberg i 1907, men hans barndomsland var Nørrebro. Henry Heerup voksede op med sin mor i en lejlighed på Nørrebros Runddel. Fra lejlighedens vinduer havde han Assistens Kirkegård, som tidligt blev et fantasirum fuld af navne, historier og kunstnergrave.

 

Henry Heerup blev optaget på Kunstakademiet i 1927. Han blev medlem af kunstnersammenslutningen COBRA. Han var maler, billedhugger, grafiker og komponist.

 

Henry Heerup døde den 30. maj 1993 og ligger begravet på Assistens Kirkegård.

 

"For mange står han som 'nissen' i dansk kunst, med et typisk motiv fra hans fabulerende og folkelige billedverden, den glade underholder med nissehuen, i sol og sne på vej på cykel til sit aldrig standsende arbejde i kolonihaven i Vanløse.
Hvad mange overser både i det enkelte motiv og i Heerups kunst som helhed, er nissen som bærer af de mørke og ubevidste sider, nissen, der lever i det skjulte og skaber evig ny frugtbarhed, hvis man tror på ham, men laver undergravende virksomhed, hvis man ignorerer ham. Nøjagtig som fantasien.
Heerup er frem for nogen fantasiens forsvarer", skrev Henning Larsen i "Fantasiens forsvarer" i: Politiken, 1.6. 1993.

 

Henry Heerup erindres på en mindetavle sat op på huset hvor han havde sin barndom: Nørrebrogade 151A.

 

Teksten på tavlen er: "HEERUP /// Maleren og billedhuggeren / Henry Heerup / 1907 - 1993 / havde sit barndomshjem / i denne ejendom / Nørrebrogade 151 A, 5.sal / og boede her indtil 1933"

 

Litteratur:
"Henry Heerup - motivets magt" af Anni Lave Nielsen
"Naturens hårdkogte : stenkunst af Henry Heerup" af Anni Lave Nielsen

 

 

Havde han levet, var Dan Turèll fyldt 60 i 2006. I stedet blev Dan Turèll erindret med en mindekoncert på Det kongelige Bibliotek og på Vesterbro fik Onkel Dannys Plads sit navn. Idéen til at udødeliggøre Dan Turèll med en plads var opstået et par år forinden hos Vesterbro Lokalråd.

 

"Det nye navn bliver Onkel Dannys Plads, fordi Gentofte Kommune for lang tid siden har sikret sig retten til Dan Turélls Plads. Årsagen til denne umiddelbart lidt besynderlige beslaglæggelse skal findes i, at Dan Turéll voksede op i Vangede. Endnu har de dog ikke gjort noget ved sagen ude i omegnskommunen, og med kendskab til både bøger og livsstil er villakvarterernes pæne bebyggelser og ordnede forhold i Gentofte måske heller ikke lige det, man umiddelbart ville forbinde med den fandenivoldske forfatter", skrev JP København i "Plads til onkel", 11. februar 2006.

 

Beslutningen om navngivningen blev taget på et møde til Teknik- og Miljøudvalget den 8. februar 2006. Søren Pind fandt ikke navnet velegnet, da navnet Onkel Danny ikke er bredt kendt.

 

I 2007 kom der i øvrigt en Dan Turèlls Plads i Vangede.

 

 

Københavns Malerlaug blev stiftet i 1622. Dengang var laugene magtfulde karteller, der fastsatte høje priser indbyrdes og fuldt ud bestemte, hvem der kunne optages. I dag er Københavns Malerlaug en lokal brancheforening med egne traditioner og fagligt fællesskab.