Podcast: Danmark forsøger at holde fast i neutraliteten, men udviklingen i Europa gør den umulig. Med NATO-medlemskabet i 1949 knytter Danmark sig til USA, og sikkerhedspolitikken ændres grundlæggende.

 

Amerikanerne får vidtgående militære rettigheder i Grønland.
Samtidig strømmer amerikansk indflydelse ind i det danske samfund gennem Marshallhjælpen. Produktiviteten øges, og nye forbrugsmønstre slår igennem.

Grønland er her, der og allevegne i nyhederne, holdningerne er mange – og ikke altid funderet på viden – så hvad skal man læse for at forstå nutidens Grønland?

 

Bag Om København tog forbi Nordatlantens Brygge og spurgte historikeren Jens Heinrich, der er repræsentationschef på Grønlands Repræsentation i København.

Fra arkivet: I Danmarks fortid som kolonimagt titter Rundetaarn frem i en overraskende rolle. To unge grønlændere, der blev sendt til landet i 1720’erne, mødte nemlig tårnet som et genkendeligt indslag midt i alt det fremmede.

 

Ude på det åbne hav er der intet fjeld. Det måtte de to unge grønlændere Pôq og Qiperoq konstatere, da de i 1724 drog ud på den lange og højst usædvanlige rejse fra de hjemlige kyster til det ukendte Danmark.

Magasin fik i 1957 besøg af datidens største modeikon, Christian Dior. Besøget blev opfattet som en blåstempling af Magasins position i dansk mode, og står den dag i dag som et vigtigt kapitel i stormagasinets historie.

 

Da Christian Dior besøgte København, skete det som led i en storstilet lancering af parfumen Diorissimo. Han boede på Hotel d’Angleterre under hele opholdet, og afholdt et pressemøde, hvor han beskrev sit besøg som et "høflighedsvisit med handelsmæssig baggrund".

Forfatter Vilhelm Bergsøe udgav omkring år 1900 sine erindringer. I erindringsbøgerne kan du læse om Vilhelms barndom i kvarteret omkring Købmagergade og hans videre liv i hovedstaden.

 

Forfatter, zoolog og numismatiker Vilhelm Bergsøe fødtes 8. februar 1835 på Den Kongelige Porcelænsfabrik, hvor Vilhelms far var administrator. Frem til 1882 lå Den Kongelige Porcelænsfabrik i Købmagergade 50.

 

For os der holder at byen og litteratur om København, er Peter Olesen et velkendt navn. Listen med Peter Olesens københavnerlitteratur er lang. Og nu er der kommet én ny titel til: "Ældste København".

 

Peter Olesen er efterhånden en ældre herre og han fylder i år 80 år. Han skriver både med stor viden og med kærlighed om København. I "Ældste København" fortæller Peter Olesen om 20 af Københavns ældste bygninger.

 

"Bogen giver læserne et overdådigt indtryk af gammel by. Noget, man måske ikke husker at værdsætte i den travle hverdag på sin færden gennem byen. Eller som turister på opdagelse i herlige København. Bogen skulle gerne øge vores respekt for fortidens bedste bygherrer", skriver forlaget Frydenlund.

 

Kun du svare rigtigt på nedenstående spørgsmål, kan du være med i konkurrencen og måske være heldig at vinde "Ældste København".

 

I baggården til Strandgade 6 (1699-1703) på Christianshavn, kan du oplevet et smukt baggårdsmiljø med bindingsværk og gule huse. Bygningen kaldes Abraham Lehns Gaard, men den har også et andet navn, men hvilket:

 

 

For at være med i lodtrækningen, skal du svare rigtigt på spørgsmålet og sende dit svar til kbhnyhedsbreve@kff.kk.dk.

 

 

I anledning af Københavns Havns 75-års jubilæum som selvstændig institution i 1933, blev der udgivet en større bog, om havnen og dens udvikling.

 

Bogens forfatter G. Lorenz var havnebygmester og var ansat i Havnevæsenet. Bogen har fokus på havnens udvikling i perioden 1908-1933. En periode, hvor det blev foretaget store udvidelser og moderniseringer.

 

"I Festskriftet skildres ikke alene den hidtidige Udvikling, men der gives tillige en særdeles nyttig Fremstilling af de mange Projekter for den videre Udvikling." skrev Social-Demokraten (28. juli 1934) i artiklen "I 25 Aar er anvendt 50 Mill. Kr. til Københavns Havn".

 

I manchetten til artiklen i Social-Demokraten hedder det, at "Bolværkerne, der er længere end Landevejen fra København til Roskilde." Og i bogen opgøres længden af bolværker i en rækker nordeuropæiske havne. Bolværket i Københavns Havn var 36 kilometer lang. Det overgik både Hamburg og Antwerpen med henholdsvis 31 og 35 kilometer bolværk. Men langt fra de 77 kilometer bolværk der var i London og Liverpools 61 kilometer.
I 1858 havde der været ca. 12 kilometer bolværk i Københavns Havn.

 

Illustrationen er fra bogen og viser Havneudvidelserne mod nord. Forrest Benzinhavnen, derefter Skudehavnen, Frihavnen, Kalkbrænderihavnen mm.

 

 

Ægteparret Matilde og Frederik Bajer er to centrale skikkelser i dannelsen af Dansk Kvindesamfund. Matilde og Frederik delte en rækker visioner om demokrati, fred og ligestilling – og gjorde kvindesagen til en del af det moderne gennembrud i dansk politik.

 

"Fr. og Mathilde Bajer var paa en sjælden Maade en Enhed, der var Harmoni og Skønhed udbredt over dette Par og om end Livet bød Dem Prøvelser og Vanskeligheder, saa bød det ogsaa en Rigdom af Begivenheder, der var Resultater af ideel Stræben, Frugten af den sikre Tro, hvormed de begge tog Tidens Opgaver op til Løsning.
Kvindens Rejsning, Frigørelse og Udvikling var et af Maalene, baaret frem paa en Tid, da faa havde Interesse og Forstaaelse derfor. Skandinavisk og international Samvirken mellem Folkene var et andet Maal, fremført da den gamle Skandinavisme, Festlyriken, var bortvejret."
(citat: "Tale i anledning af Mathilde Bajers 90-årsfødselsdag" af statsminister Thorvald Stauning)

 

Ægteparret erindres på en mindetavle over indgangen til Korsgade 56. Det hus hvor Matilde og Frederik havde deres hjem fra september 1871 til deres død.

 

Teksten på tavlen: "Her boede MATILDE OG FREDRIK BAJER / fra 1871 til deres dages ende (i 1934 og 1922). / De arbejdede for ligestilling og fred i verden. Sammen stiftede de DANSK KVINDESAMFUND I 1871, / hvor Matilde var den første forstanderske. / Fredrik modtog NOBELS FREDSPRIS i 1908."

 

Mindetavlen blev sat op af Andelsforeningen Pedersen Bøeghs Gaard i september 2018.

 

Litteratur:
"Fredrik og Matilde : kvindebevægelsens og fredsbevægelsens pionerer" af Ole Mortensøn
"Kvinder der forandrede Danmark" af Maria Helleberg

 

 

Klokken 14:00 åbnede Den internationale Automobiludstillingen, i det der dengang var Nordens største udstillingshal. Hallen var tegnet af arkitekt Oscar Gundlach-Pedersen.

 

"Op mod 900,000 Kr. kommer denne Hal til at koste, men en Trediedel af Beløbet er allerede indgaaet ved Udlejning af Stande, og hertil kommer saa Entré-Indtægten og Indtægten ved fremtidige Udstillinger, bl.a. Købestævnet.
Automobil og Cykelhandelsforeningen kunde ikke fejre sit 25 Aars Jubilæum under mere storstilede Former. Det er ikke for meget sagt, at man i hele Evropa følger dette Jubilæums-Stævne med Opmærksomhed”, skrev " Aftenbladet" i artiklen "Foran Kæmpehellens Aabning", 20. februar 1926.

 

I 1943 blev Forum udsat for sabotage, fordi hallen blev benyttet til indkvartering af besættelsestropper.
Forum blev genopført i 1947, igen med Oscar Gundlach-Pedersen som arkitekt. Bygningen er siden ombygget flere gange.

 

Illustrationen viser Forum under opførslen i 1925. Foto: Holger Damgaard/KB.dk

 

 

Nu er fokus i Bag om København hovedstaden, livet i byen og Københavns historie. Men denne gang har vi brudt rammen med et par artikler om Grønland, Danmark og USA.

Jeg har samlet de seneste par års udgivelser af faglitteratur om Grønland, så du kan blive klogere på den arktiske del af kongeriget.

 

Ny faglitteratur om Grønland

Måske har du også børn eller børnebørn, som er nysgerrige på Grønland. Til dem har Julie Arndrup fundet en række gode bøger.