Bag om Københavnerhistorikerne: Litteraturhistorikeren og journalisten Sara Alfort elsker kort, breve, dagbøger og fotos, der sætter farver og sanser på det fortidige København. Hun kan stå og drømme på gadehjørner og ved bygninger, hvor de kvinder, hun skriver om har arbejdet, boet, levet.

 

Hendes seneste bog 'Da træerne voksede ind i himlen' udkom i oktober 2025. I den fortsætter hun arbejdet med at udfolde historien om kvinder, der ikke ville passe ind i samfundets givne roller.

En gade på Vesterbro: Mellem Vesterbrogade og Matthæusgade finder du Westend. Adgang til Westend fra Vesterbrogade er lidt speciel, da du skal gennem en port i Vesterbrogade 65.

 

Westend er ikke en handels- eller oplevelsesgade, men du finder dog tøjleverandøren Lac Demure og keramikværkstedet Sindsro i den ende af gaden, der er nær Vesterbrogade. Også Jysk Rejsebureau har udstillingsvinduer i Westend, selv om rejsebureauet har indgang fra Vesterbrogade. I den modsatte ende af gaden, finder du Otto Krabbes Plads.

Eksplosioner: En isnende november-nat i 1951 bliver København ramt af en af sine største katastrofer. Hvad der begynder som en tilsyneladende almindelig brand på Holmen, udvikler sig på få minutter til et altødelæggende inferno, da et armeringsværksted fyldt med miner springer i luften.

 

Eksplosionen flænser natten, slynger murbrokker ud over byen, dræber brandfolk og soldater på stedet – og efterlader København i chok.

3 fra bogstakken: Blandt de nye titler på bibliotekets hylder har jeg udvalgt tre interessante bøger, hvis emner er vidt forskellige. Der er en om Børsen, en om den florissante handels København og endeligt en om ekstreme danskere.

 

 

I 1800 fødtes Emil Aarestrup i Fredericiagade i Frederiksstaden. Det erindres med en mindetavle.

 

Læge og digter Emil Aarestrup blev født i København i 1800 og døde i Odense 1856.

 

"Aarestrup anses ofte for at være erotikkens digter, og kærligheden og erotikken fylder da også meget i digtsamlingen. Hans digtning spænder fra det uskyldigt erotiske til en særlig dobbelthed, hvor det sanselige og seksuelle kobles sammen med forgængeligheden, adskillelsen og døden."
(citat: Forfatterweb: Emil Aarestrup)

 

At Emil Aarestrups lyrik stadig taler til os, se blandt andet af at black metal bandet Afsky, der satte musik til hans digt "Angst"

 

Hold fastere omkring mig
Med dine runde Arme;
Hold fast, imens dit Hjerte
Endnu har Blod og Varme.

 

Om lidt, saa er vi skilt ad,
Som Bærrene paa Hækken;
Om lidt, er vi forsvundne,
Som Boblerne i Bækken.

 

Mindetavlen for Aarestrup er opsat på Fredericiagade 33.

 

Litteratur:
"Emil Aarestrup - prosa og person" af Jørgen Sonne
"Vejen til Emil Aarestrup" af Peer Louis Aarestrup
"Aarestrups samlede digte" af Emil Aarestrup

 

Jan fra Nørrebro vandt et eksemplar af "Børsen : arkitektur, bygningshistorie og fredning" efter at have svaret rigtig på quizzen i sidste nummer af Bag om København. Da Jan hentede bogen, kom han med en fin anbefaling:

- Jeg er som Københavner helt forelsket i fortællingen om Københavns Rådhus og specielt i Martin Nyrop – derfor var det en stor glæde, da jeg så Mirjam Golfer-Jørgensens bog, "Dialog med samtiden", med en samlet oversigt over alle Martin Nyrups bygninger.

Nyrop har ud over Rådhuset også bl.a. tegnet det tidligere Landsarkiv på Nuuks Plads (Jagtvejen) og Bispebjerg Hospital. Elsker fortællingen om at han selv tegnede og fik lavet alt som dørhåndtag, vandhaner, udsmykningsfriser over døre, for ikke at glemme stole, borde, skabe, reoler, helt fra bunden.

Tænker at han sikkert havde et stort kontrolgen, så han var sikker på kvalitet og udformning. Det er en fantastisk fortælling i en tid, hvor vi massefremstiller (og ensretter) vores brugsgenstande og bygningsdele.

 

Det andet eksemplar af "Børsen : arkitektur, bygningshistorie og fredning" blev vundet af Birgitte fra Østerbro. Hun kom med en anbefaling af årbogen "Historiske Meddelelser om København".

- "Jeg kan varmt anbefale Selskabet for Københavns Histories årbog Historiske Meddelelser om København, som i årenes løb har bragt et væld af interessante artikler om alle mulige emner relateret til vores hovedstad. Udover at kunne lånes på biblioteket kan mange årgange tilgås på nettet - herunder et index for årgangene 1907-1991."

 

 

Der åbnede seks biblioteker i 1885. De fik betegnelsen kommunale biblioteker og var betalingsbiblioteker, hvor det kostede 15 øre om måneden at være låner. Bibliotekerne havde lukkede hylder, så lånerne kunne ikke selv snuse rundt blandt bøgerne.

 

"Onsdag den 4. November 1885 samledes Overbestyrelsen Kl. 6 Aften i Biblioteket paa Christianshavn og tog dette i Øjesyn, herpaa man begav sig rundt til alle de andre Biblioteker.
(…)
Den 5. og 6. November var Pressen indbudt til at besøge Bibliotekerne, og Lørdag den 7. November fik Publikum endelig Adgang til Bogudlaanet og Læsestuerne."
(citat: "Bibliotekerne og Samfundet : Københavns Kommunebiblioteker gennem 50 Aar")

 

"I 1885 tog Københavns Kommune initiativ til seks små udlånsbiblioteker, der havde karakter af almuebiblioteker for lavere klasser. Initiativtager var borgmester H.N. Hansen (1835-1910), der bl.a. havde interesse for skolevæsenet og kirkevæsnet. Politisk tilhørte han partiet Højre, men med blik for at højne kundskabsniveauet hos almuen. Forbilledet for de nye københavnske biblioteker var kommunalt støttede biblioteker for den fattigste del af befolkningen i Paris og Berlin, men derimod ikke de angelsaksiske "public libraries", der var for alle.
(…)
Af de oprindelige seks biblioteker lå to i indre by, et på Christianshavn, et på Vesterbro, et på Nørrebro og et på Østerbro. De indrettedes i lejede lejligheder, som også bortset fra biblioteket på Christianshavn var bolig for bibliotekaren."
(citat: "Dansk bibliotekshistorie. Bind 1 : Biblioteker for de få - tiden før 1920")

 

"Hver Laaner faar en Billet, der omhyggeligt maa bevares og medtages, hver Gang enten Bibliotheket eller Læsesalen benyttes. Paa Bagsiden af denne Billet kvitterer Bibiothekaren for de femten Øre, der erlægges hver Maaned. For et Katalog betales ti Øre; efter dette opgiver man da Numeret paa den Bog, man ønsker, og faar den saa udleveret, hvis den ikke allerede er udlaant."
(citat: "Kommunens Folkebibliotheker" i: Morgenbladet, 13. november 1885)

 

Illustration:
Udlånssalen på Nørrebro. Kilde: "Bibliotekerne og Samfundet : Københavns Kommunebiblioteker gennem 50 Aar" (efter tegning af Tom Petersen).

 

 

Med støtte fra Københavns Kommunalbestyrelse udsendte forlaget Gyldendal i 1926 bogen "Byens Skole" med undertitlen "Københavns kommunale Skoles Historie". Bogen er skrevet af Bogen er skrevet af forfatter og skoleinspektør Hans Kyrre (1885-1964) og gymnastiklærer H. P. Langkilde (1879-1948).

 

"En smuk, statelig og højst interessant Bog om Byens Skole og Københavns kommunale Skolevæsens hele Udvikling er her udsendt af de to kendte københavnske Skolemænd, Forfatteren Hans Kyrre og Gymnastikinspektør, Kaptajn H. P. Langkilde", skrev avisen København, den 9. marts 1926. De københavnske læsere kunne desuden læse at "Bogen er at anbefale enhver, der interesserer sig for Københavns Historie, men først og fremmest for Byens Lærerstand, der her klart og udtømmende vil kunne gøre Bekendtskab med den historiske Udvikling af den Skole, til hvilken den har viet sine Kræfter"

 

Om bogens tilblivelse og forfatternes arbejde skrev Social-Demokraten, den 11. marts 1926, at de "har skrevet paa den i flere Aar og samvittighedsfuldt gennemgaaet et uhyre Stof, Stabler af Bøger og Bunker af gamle Dokumenter, hentet mangen Steds fra, saa alene dette Arbejde uvilkaarligt aftvinger én Respekt og vil skaffe d.Hrr. Forfattere en velvillig Modtagelse af deres Værk".