Magasin du Nord Museum: I 1932 åbnede Magasin en amerikansk soda fountain bar, hvor kunderne kunne nyde kolde drikke og lækre isanretninger. Med denne tilføjelse skabte Magasin ikke blot et populært mødested i byen - de introducerede også en helt ny smags- og spiseoplevelse, som samtidig gav et nyt lag til shopping-oplevelsen.

 

Den nye soda fountain bar fik plads lige indenfor Bremerholm-indgangen. Baren var topmoderne, og den amerikanske inspiration var tydelig. Det var ikke kun navnet, men også selve indretningen, der trak på klassisk amerikansk stil med marmor, spejle og små caféborde.

Bag om Københavnerhistorikerne: Historikeren og professoren ved Københavns Universitet Ulrik Langen finder 1700-tallet både fremmedartet og genkendeligt. Det fascinerer ham.

 

Ulrik Langen deler denne fascination med os andre i sit forfatterskab, der tæller bøger som Det sorteste hjerte, Grov konfekt, Nattens gerninger samt Revolutionens skygger og Hundemordet i Vimmelskaftet, der var årets historiske bøger i hhv. 2005 og i 2010.

Rundetaarn: I 1800-tallet gik oldtiden fra at være en tåget forestilling til et velordnet system med inddeling i stenalder, bronzealder og jernalder. Det skete i Bibliotekssalen med indgang fra Rundetaarn. De oldsager, der var samlet her, var den afgørende forudsætning for nybruddet.

 

Der er tale om det såkaldte treperiodesystem, ifølge hvilket oldtiden kan inddeles i perioder opkaldt efter det materiale, der især blev brugt til fremstilling af våben og redskaber i et givent tidsrum. Først brugte man sten, så bronze og endelig jern.

Nørrebro: Fra Åboulevarden ved Gartnergade og til Nuuks Plads/Jagtvej finder du Rantzausgade. På den anden side af Jagtvej fortsætter vejforløbet som Borups Allé. Rantzausgade er en gade med kirke, fiskehandel og hyggelige caféer. Engang hed den Nordvestvej. Navnet blev ændret til Rantzausgade i 1905.

 

Rantzausgade er hovedgaden i Rabarberkvarteret, også kaldet Rabarberlandet. Kvarteret opstod i perioden 1875-1895 på en del af Solitudens jord. Inden området blev bebygget, benyttede gartnere det til rabarberdyrkning.

Opera: Københavnerne får sig virkelig én på opleveren – og de elsker det!

 

Måske lige med undtagelse af de mere konservative af slagsen – det dér italienske døgnflue-hysteri – det er altså langt ude – byens damer samler endda på lokker af tenorernes hår! Hvad er nu DET for noget!

 

16. april 2024 brændte den ikoniske bygning Børsen. Bygningen blev fredet allerede i 1918 og er et af de fineste eksempler på nederlandsk renæssance i Danmark.

 

Forlaget Gad har netop udgivet bogen "Børsen : arkitektur, bygningshistorie og fredning". I den forsøger Jannie Rosenberg Bendsen og Birgitte Kleis at samle den eksisterende viden om Børsens historie og arkitektur, og knytte den sammen med de bygningsarkæologiske opdagelser, som er gjort efter den tragiske brand.
Du kan læse en bid af bogen på issuu.

 

Det var Christian 4. der fik Børsen bygget. Byggeriet var helt færdigt, og der blev åbnet op for handel i 1624, men hvornår fik Børsen sit spir?

 

 

For at være med i lodtrækningen, skal du svare rigtigt på nedenstående spørgsmål og sende dit svar til kbhnyhedsbreve@kff.kk.dk.

 

 

Københavns Rådhus er tegnet af Martin Nyrop. Byggeriet begyndte i 1892 og Rådhuset stod færdig i 1905. Det er Københavns sjette Rådhus.

 

"Den 12. September 1905 er en Festdag for alle Københavnere, for enhver god Borger i Landet. Flag paa Stang i Folkets By!
Til at besegle selve Indvielses-Aften ved det dækkede Bord og det fyldte Bæger er indbudt Repræsentanter for os alle. Repræsentanter fra Statens Tinde og fra dens brede Sokkel; fra Bytræets Top og fra dets Rod.
(...)
Vi fejrer Nyrop i Dag. Men Manden, der bar Sten, lad os ogsaa huske ham paa Indvielsens Dag.
Flag ud for ham!"
(citat: "Raadhusets Indvielse" i: Social-Demokraten, 12. september 1905)

 

"Københavns Raadhus blev den største og skønneste Gave, Nyrop som Kunstner fik Lykke til at skænke sin By og sit Land. Her paa nøjagtigt det samme Sted, hvor hans første store Værk: Udstillingsbygningen i 1888 laa, fik han den Opgave at rejse Københavns Borgere en Borg, og den Maade, hvorpaa han løste Opgaven, viste, at det var den rette Mand, man havde valgt. Københavns Raadhus danner ikke blot en smuk og festlig Ramme om alle de mange Kontorer og Repræsentationslokaler, hvor Byens øverste Styrelse, Borgernes egne Repræsentanter og de vidt forgrenede kommunale Virksomheder har til Huse, den er et levende Stykke Historie, et ægte Udtryk for Borgernes Kærlighed til deres By. Intet Under, at Københavnerne er stolte af deres Raadhus."
(citat: "Professor Martin Nyrop" (nekrolog) i: Illustreret Tidende, den 29. Maj 1921. Årg. 62, nr. 21)

 

"Rådhuset blev ikke bygget på én dag. Faktisk gik der 32 år fra debatten om et nyt rådhus startede i 1873 til arkitekt Martin Nyrops og Københavns Rådhus stod færdig i 1905. De sidste knap 13 år var byggeperioden, frem til bygningen stod klar til brug.
Rådhuset, der er bygget i gedigne materialer af tidens bedste håndværkere, forfalder heller ikke på en dag. Og i nogle tilfælde kan det endda være svært at skelne mellem patinering og forfald."
(citat: "Københavns Rådhus" af J. Steen Rasmussen)

 

Illustration: Indvielse. Peter Elfelt/Kbhbilleder, 1905.

 

Litteratur:
"Billedborgen" af Allan De Waal
"Dialog med samtiden" af Mirjam Gelfer-Jørgensen
"Københavns Raadhus, opført 1893-1905" af Francis Beckett

 

Under den nazistiske besættelse af Danmark, stod Børge Outze (1912-1980) i spidsen for en af landets vigtigste illegale nyhedsformidlere: Information, der udkom fra august 1943 til befrielsen i maj 1945.

 

"Den illegale Information, som var modstandspressens nyhedsbureau, havde været i gang fra 1. August 1934, bygget op på grundlag af Nationaltidendes net af korrespondenter og kreds af forbindelser plus de pålidelige blandt alle de kontakter, enhver avis har alverdens mærkelige steder." (citat: "Outze" af Ole Lange, Alex Frank Larsen m.fl.)

 

Den 4. maj 1945, om aftenen, går en aktion i gang. Aktionens mål, er at overtage den nazistiske avis "Fædrelandet"s lokaler og trykkeri i Store Kongensgade 40/Sankt Annæ Passage. 5. maj udkom der to udgaver af Information. Det illegale Information og det første legale eksemplar af Information med Børge Outze som redaktør. Det første nummer af Information er på to sider, og fra den 26. maj udkommer Information som dagblad.

 

Børge Outze erindres på en mindetavle, der er opsat ved indgangen til dagbladet Information. Teksten på tavler er:

"Her grundlagde Børge Outze / d. 4. maj 1945 / Dagbladet Information /// "Pressens Opgave er / i en demokratisk Verden / af fortælle Sandheden / Morgen, Middag og Aften" /// Til minde om Børge Outzes 100-års fødselsdag 18. marts 2012."

 

 

Litteratur:
"I krig for Information" af Erik Lund, Jakob Nielsen m.fl.
"Outze" af Ole Lange, Alex Frank Larsen m.fl.
"På nært hold af Information 1943-1993"

 

 

I slutningen af 1800-tallet og starten af 1900-tallet var Rabarberkvarteret et af byens fattigste kvarterer. Forfatter og syndikalist Christian Christensen (1882-1960) flyttede som barn fra Lolland til Rabarberkvarteret. På opfordring af Halfdan Rasmussen skrev Christian Christensen sine erindringer fra barn- og ungdom i København. Erindringerne udkom i to bind: "En rabarberdreng vokser op" og "Bondeknold og rabarberdreng" der udkom første gang i 1961 og 1962.

 

"Som erindringsværk er bogen imponerende. Nok er en række af de barske taler, som blev holdt i kasernen og andre steder, naar der skulle sættes haardt imod uretten, rekonstruerede i lidt mere idealistisk retning end originalerne, men stort set virker bogen dokumentarisk overvældende med et væld af detaljer fra datiden Nørrebro", skrev Erik Nørgaard anmeldelsen "Knugende skildring af firsernes fattigdom" i Information (20. marts 1961), da første bind af Christian Christensens erindringer udkom.

 

 

Udforsk bibliotekernes udvalg af læseklubber og find fællesskaber, der deler din interesse for litteratur.

 

Der er ikke én rigtig måde at være i læseklub på. Faktisk er det næsten kun fantasien, som sætter grænser for, hvor, hvornår og hvor ofte man mødes i en læseklub.