Måltidet og dets kultur: At spise sammen – og at spise samme mad – er et kendetegn for mange fællesskaber. Gennem vores valg af mad er vi med til at udtrykke nogle grundlæggende værdier og normer. Af samme grund er maden en vigtig kilde til at forstå vores kulturhistorie.

 

Bag om København bad Caroline Nyvang, der forsker i dansk madhistorie og arbejder som seniorforsker på Det Kgl. Bibliotek om 4 bud på bøger, der hver især giver et unikt indblik i fortidens og nutidens madkultur.

Sandaløs kærlighed: Midt under én den største krise for det danske demokrati, den tyske besættelse, dør landsfaderen Thorvald Stauning 3. maj 1942 – 68 år gammel. Statsministeren har skrantet længe, men fredag morgen den 1. maj - rammes han så af en hjerneblødning.

 

På Bispebjerg Hospital forværres hans tilstand – og til sidst ligger han bevidstløs hen.
Stauning dør søndag formiddag kl. 10.45.

 

Ved hans sygeseng er de to sønner Holger og Søren – og husbestyrerinden, tidligere koncertsangerinde, Augusta Erichsen. Men husbestyrerinde er hun nu ikke, selvom det er det aviserne kalder hende.

Bag om Københavnerhistorikerne: Der er fest og farver, partybusser og Pride i gaderne, men byen er blevet tæmmet, fortæller Karin Cohr Lützen. Bag om København har talt med hende om hvordan det skete.

3 fra bogstakken: Alt mens sommerferien fløj afsted, er der kommet nye bogtitler på bibliotekernes hylder.

 

På bygningen Vimmelskaftet 32 er der opsat en mindetavle for Gottlieb Ernst Clausen Gad. Tavlen er ikke stor. Den er placeret øverst på stueetagen og yderst mod bygningen nr. 30. Er markisen slået ud på bygningen kan det være svært at få øje på mindetavlen.

 

Som 25-årig åbnede G.E.C. Gad en boglade i Vimmelskaftet. Inden da, havde han tjent hos den Gyldendalske boghandel i ti år. Gads boglade fik i 1882 prædikat som universitetsboghandel. I 1856 blev G.E.C. Gad forretningsfører for udgiverselskab Forlagsbureauet, der bl.a. udgav 2.udgaven af "Traps Danmark".

 

På trods af mindetavlens beskedne størrelse, er der blevet plads til en del tekst: "BOGHENDLER OG FORLÆGGER / GOTTLIEB ERNST CLAUSEN GAD / DER PÅBEGYNDTE SIT VIRKE I 1855, / LAGDE DEN 27. APRIL 1897 / GRUNDSTENEN TIL DENNE EJENDOM, / DER I 155 ÅR VAR DOMICIL / FOR VIRKSOMHEDEN / G.E.C. GAD / OPSAT AF G.E.C. GADS FOND"

 

 

 

På Nørrebro var foråret 1980 præget af voldsomme begivenheder, der blev kendt som "Kampen om Byggeren". Byggeren var en populær byggelegeplads, som lokale beboere og aktivister ønskede at bevare som et grønt åndehul, mens Københavns Kommune ville rydde området for at opføre nyt boligbyggeri.

 

Konflikten kulminerede i april og maj 1980, da kommunen, bakket op af store politistyrker, forsøgte at rydde legepladsen. Beboere, børn og venstrefløjsaktivister lavede blokader og barrikader for at forhindre rydningen, hvilket førte til flere dages sammenstød med politiet.

 

Sener på året udkom bogen "Kampen om Byggeren" som en fotodokumentar om Byggeren og konflikten mellem lokale beboere på den ene side og kommunen og politiet på den anden. "Historien hander om konflikten mellem lys og luft og betonbyggeri, om modsætninger mellem direkte beboerdemokrati og centralistisk kommunal planlægning og om den brutale magtpolitik, det socialdemokratiske bystyre i Københavns kommune tager i brug for at tvinge sin politik igennem" hedder det i bogens indledning "Syv års kamp for Byggeren.

 

Bogen er et partsindlæg set fra Nørrebro Beboerforenings syn på sagen. "Udstyrsmæssigt er billedbogen en ren fryd for øjet. Det skinner klart igennem at det er billedfolk og ikke ordfolk, der har stået for udvalget og tilrettelæggelsen - billedfolk med en sikker sans ikke kun for professionel kvalitet, men også for hvordan et billede skal præsenteres for at få den optimale virkning", skrev Erik Thygesen i "Bygger-dagene dokumenteret" i: Information, 14.6. 1980.

 

 

Vester Farimagsgade 41: Ørstedhus er tegnet af arkitekt Kaj Gottlob og blev opført som domicil for ingeniørvirksomheden Christiani & Nielsen. Bygninger er 33 meter højt og er et betonelementbyggeri.

 

Grunden var på 1000 m², heraf blev 742 m² bebygget. Ud over Vester Farimagsgade, har bygningen facade til Gyldenløvesgade og Dahlerupsgade.

 

"Der var i Gaar Indvielse af en af Københavns største og mest karakteristiske Nybygninger, Ørstedhus, der er opført af et Aktieselskab af samme Navn, i hvilket Firmaet Christiani & Nielsen er en af Hovedaktionærerne", skrev Social-Demokraten i "Ørstedhus - en karakteristisk Nybygning" (13. august 1935).

 

"Ørstedhus er i Kaj Gottlobs oeuvre en overgangsbygning, hvor han bevæger sig fra nyklassicismen mod funktionalisme. (…) Gottlob lod sig inspirere af funktionalismens strømning, og i Ørstedhus samles de to retninger. (…) Den imposante bygning udstråler, at her sker noget – allerede i stenbelægningen i indgangspartiet viser fra fiske sorte og hvide striber retningen, og i foyeren føler man sig som besøgende hensat til en skyskraber i elegante New York i 1930'erne.”
(citat: "Hemmelige steder" af Marie-Louise Høstbo)