|
 |
 |
 |
"DANMARK ER FRIT. Titusinder af levende Lys fortalte dette Budskab i Aftes faa Sekunder efter, at den engelske Radio havde bragt sin Melding. I samme Sekund, John G. Sørensen i London havde nævnt Danmark blandt de Omraader, hvor tyske Tropper havde overgivet sig, løftede et Skrig af Jubel sig fra Byens Dyb. Det er saahelt umuligt at forklare, hvordan Folk reagerede. Det var som Bruset fra en Champagneflaske, der boblede ud over Byen", skrev Social-Demokraten 5. maj 1945. Dagen efter at Frihedsbudskabet havde lydt i BBC danske aftenudsendelse.
Besættelsestiden fylder i dette nummer af Bag om København, men du kan også læse om andet. Det er f.eks. 115 år siden, at "Kraks Blå Bog" udkom første gang. Jeg præsenterer tre bøger fra bibliotekernes bogstakke og i kælderen har jeg fundet en fin melodibog om Nyhavn.
Med venlig hilsen
Sune Hundebøll
Bibliotekar DB
|
|
 |
|
|
 |
 |
 |
Magasin under besættelsen
|
Magasin du Nord Museum: I denne måned er det 80 år siden, at frihedsbudskabet lød i de danske radioer, og fem års tysk besættelse var slut. Besættelsesårene betød store ændringer for Danmark generelt, men også for Magasin.
Stormagasinet måtte tilpasse sig de nye tider, hvor varemangel, luftalarmer, regler om mørklægning og lukkede grænser blev en del af hverdagen.
|
|
|
|
 |
 |
 |
Østerbro Lokalhistoriske Forening og Arkiv: Den 5. maj 2025 er det 80 år siden besættelsen af Danmark ophørte. Det er også datoen for fundet af det militære øvelsesområde, som den tyske besættelsesmagt havde brugt til henrettelser af modstandsfolk.
Fundet af henrettelsespladsen og gravpladsen tæt ved, ledte til anlæggelsen af Mindelunden, som er et af de mest unikke og gribende mindesteder for Danmarks besættelse.
|
|
|
|
 |
 |
 |
Når der kommer en båd med bananer
|
Rationering: "...Vi har talt på knapperne - Suget lidt på lapperne – Vi har stået i en kø – For at få lidt hø..." Det store hit i befrielsessommeren 1945 var "Når der kommer en båd med bananer", som Ib Schønberg lagde stemme til. Og længslen efter de rationerede varer som eksotisk frugt, kød, chokolade og ikke mindst kaffe var stor.
Både under besættelsen og i årene efter blev der handlet med rationeringsmærker, selvom det naturligvis var ulovligt – og både desperationen og kreativiteten hos de kaffetørstige var stor.
|
|
|
|
 |
 |
 |
De ungarske soldater i Danmark - januar til maj 1945
|
Flugt fra kasernen: I krigens sidste måneder ankommer omkring 12.000 ungarske soldater til Danmark – tvangsudskrevet til tysk tjeneste og ledsaget af civile, også kvinder og børn.
Den 22. april 1945 bryder et oprør ud ved Rosenborg Slot.
Ungarerne nægter at blive sendt til fronten, som tyskerne truer med. Oprøret ender i et blodigt sammenstød.
|
|
|
|
 |
 |
 |
3 fra bogstakken: I en årrække skrev jeg julebreve. Det var en fin tradition, som blev værdsat af modtagerne. Jeg kunne godt skrive den samme tekst og sendt indholdet digitalt. Men det har ikke samme værdi. Et fysisk brev kan noget andet end en e-mail eller en messenger-besked. Det er en rigere oplevelse at læse et brev skrevet på papir og sendt med posten.
- Post og tele : kommunikationen og danskerne
- De nye kvinder : kærlighed og queers 1870-1920
- Husmødre i oprør
|
|
|
|
 |
 |
 |
 |
Nyhavn Nyhavn
"Nu går våren gennem Nyhavn fra Shanghai og til kahyt nu har solen gule unger i hver skimlet regnvejrspyt alle havnes søde piger drikker forårsguden til vi har øl i stride strømme vi har sang og banjospil."
Sådan hedder det i første vers af "Søren Bramfris Lærkesang", og som er den førte sang der præsenteres i nodebogen "Nyhavn! Nyhavn!".
"Nyhavn! Nyhavn!" udkom på forlaget Povl Branner i 1943. Bogen er skabt af redaktør Carl Henrik Clemmensen, komponist Niels Clemmensen, digter Sigfred Pedersen og tegner Frede Chrisoffersen.
I anmeldelsen " Bogen om Nyhavn er kommet" skrev Social-Demokraten (16. december 1943): "Hvad bogen handler om? Mangt og meget. Om Nyhavns Bedstefader, Olie-Valde, der baade var Kvarterets Dominomester fra "Kahytten" og lidt af en Digter tillige, om Søren og Katinka, som vi kender fra Sigfreds Digt "Katinka, Katinka, luk Vinduet op …, om den mamabre Stamgæst på Café Shanghaj, "Pryglemesteren", der fortæller macabre Historie om sin Fortid som Pryglemester i Vestre Fængsel og har været arbejdløs, siden Prygleloven blev afskaffet, om Peter Ordrup, den stærke Kreaturtrækker, der druknede, da han vilde svømme igennem Kanalen, om Viola og Lydia og mange andre mere eller mindre Kendte Personligheder, der ikke er Omgang for Konfirmander og næppe alle af allerhøjeste moralske Kvalitet."
|
|
|
|
 |
 |
 |
 |
27. maj 1910: Kraks Blå Bog udkom første gang
Bibliografien "Kraks Blå Bog" indeholder beskrivelser af nulevende danskere, der her gjort sig bemærket inden for en række områder, herunder politik, erhvervsliv, kultur, videnskab og sport. Kraks Blå Bog blev grundlagt af Ove Krak og udkom første gang i 1910 – dengang med dobbel-a: Kraks Blaa Bog.
"Efter et engelsk Forbillede "Who’s who", som har fundet Efterligninger i enkelte andre Lande, har vi i nærværende lille Haandbog samlet biografiske Optegnelser over en Række nulevende danske Mænd og Kvinder. Vi har saa vidt muligt søgt at medtage i Bogen Mænd og Kvinder, hvis Levnedsløb kan tænkes at have Interesse for en større Kreds" (citat: Blå Bog, 1910)
"Kraks Blå Bog" udkommer årligt med biografier, der er udarbejdet i samarbejde med de optagne personer. Af mange betragtes som en anerkendelse at blive optaget i "Kraks Blå Bog".
""Vejviseren"s Udgiver Dr. Ove Krak har som bebudet udvidet sin Virksomhed. Det er ham ikke længere Tilfredsstillelse nok at meddele Offentligheden, hvor N. N. boer og hvad Numer hans Telefon har, nu ringer han paa Dørene med Navneskiltene og spørger, hvem de Godtfolk indenfor egentlig er, og hvad de har udrettet. Til 3000 Mennesker, baade i og udenfor Hovedstaden, har han introduceret sig med et lille Interview-Skema eller, rigtigere sagt, et lille Korrekturaftryk, som han har udbedt sig tilbage i rettet og suppleret Tilstand." (citat: " De Tre Tusinde" i: Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende, 27. maj 1910)
|
|
|
|
 |
 |
 |
Danmarks befrielse fandt sted den 5. maj 1945, efter at landet havde været besat af Tyskland siden den 9. april 1940. Befrielsen blev annonceret om aftenen den 4. maj 1945, da BBC’s danske udsendelse meddelte, at "de tyske tropper i Holland, Nordvesttyskland og i Danmark har overgivet sig". Budskabet udløste stor glæde og fejring over hele landet, hvor danskerne blandt andet satte lys i vinduerne som symbol på friheden efter fem års mørke.
På Bag om Københavns sektion på bibliotekernes hjemmeside, har vi samlet artikler om 2. Verdenskrig og præsenterer et lille udvalg af litteraturen om besættelsestidens København.
|
|
|
|
 |
 |
|
|
|
|
|
|
|
 |
|