Rundetaarn: En marmortavle øverst oppe i Rundetaarns Sneglegang trækker tråde til både Christian VII’s rundhåndethed, stanken af lig og ønsket om at holde sig under radaren. Og så er den hugget af en af 1700-tallets største danske billedhuggere, selv om den unægtelig hører til hans mindre kendte værker.

 

Da man i 1931 restaurerede orgelet i Trinitatis Kirke, fandt man en gammel marmortavle under det store instrument. Fem år senere blev marmortavlen hængt op i Rundetaarns Sneglegang, for marmortavler er nu engang ikke bestemt til at være gemt af vejen. Eller sagt på en anden måde: Den gamle sentens om, at den, der lever skjult, lever godt, er ikke møntet på dem.

I marts 1975 så den første 1000 kroneseddel dagens lys i Danmark. Og nu, hvor vi i 50-årets for dens indførelse afskaffer den igen, vil Bag om København se lidt nærmere på pengenes historie. For med C.V. Jørgensens ord "penge er et satanisk mesterværk - penge er noget selv et barn ka' forstå".

 

7. oktober 1777 fandt en usædvanlig henrettelse sted på Københavns Vesterfælled. I Jylland havde myndighederne optrævlet et netværk, der fremstillede falske 50 rigsdaler-sedler. En lokal præst havde undret sig over, at almindelige bønder havde så mange af den slags sedler.

Teatrets verden: August Strindberg og Siri von Essen er i København for at sætte et kontroversielt teaterstykke op. Og opholdet i København udvikler sig sprængfarligt for ægtefællerne.

 

Forfatteren August Strindberg er i København. Han og hans kone Siri von Essen er i konstant kamp med hinanden, og også hans teaterstykker vækker opsigt - og ikke kun på den gode måde.

En gade på Nørrebro: Ofte har jeg vandret gennem Blågårdsgade. På vej til en ven, på vej på biblioteket eller en fredag aften med Kroteket som mit mål. Efter at jeg, for længe siden, flyttede fra Nørrebro, kommer jeg ikke så ofte i gaden. Men når jeg gør, nyder jeg Blågårdsgades særlige atmosfære.

 

Det kan være svært at forestille sig, men gaden stod engang som en lindeallé i en prægtig park. Det var dengang Nørrebro var ude på landet – udenfor byens voldanlæg. Det var da der lå et slot kaldet Blågård i de landlige omgivelser.

 

I august 1936 kunne Københavns Kommune fejre 25 års jubilæum for kommunes overtagelse af sporvejsdriften. I København var der et optog med gamle sporvognstyper og omnibusser.

I foromtalen "Sporvejenes Kavalkade" kunne Nationaltidende (23. juli 1936) fortælle at i: ”Spidsen for Sporvognene kører en af den tidligere Nørregade-Linies Hestesporvogne, saaledes som den anvendtes indtil Liniens Nedlæggelse den 14. Juni 1915. Derefter følger en Motorvogn med aabne Perroner, repræsenterende en Type, der blev overtaget i 1911; som Bivogn hertil anvendes en af de til Bivogn ombyggede gamle Hestesporvogne, som nu for længst er udgaaet af Driften".

 

Med Social-Demokraten (1. august 1936) fulgte særnummeret "Københavns Sporveje", hvor abonnenterne bl.a. kunne læse artiklerne "Hvor bygges Sporvogne og Omnibusser", "Manden der styrer Vognen" og "De ny Sporvogne er smukkeste".

 

Jubilæet blev også anledning til at kommunen udgav bogen "Københavns sporveje : 1911 · første August · 1936" på Berlingske Bogtrykkeri.

 

"I Gaar forelaa det smukke Værk med Titlen "Københavns Sporveje 1911 – første August – 1936. Det er udarbejdet af 15 af Sporvejenes Tjenestemænd, og det er udstyret med mange fine Billeder, baade fra tidligere og nyere Tiders Sporvejskørsel.
(…)
Både med Hensyn til Udstyr og indhold er det et Værk, som gør Kommunen, der har bevilget de nødvendige Midler til dets Udgivelse, Ære. Det vil blive et af Kildeskrifterne, som Fremtidens Historikere vil søge Oplysninger i, baade for Sporvejsvæsenets og for andre københavnske Færdselsforholds Vedkommende."

(citat: "Københavns Sporveje udsender Festskrift" i: Social-Demokraten, 1. august 1936)

 

 

"Kommunes Folkebiblioteker blev oprettet 2 Marts 1885, idet Kommunalbestyrelsen paa den Dag bevilgede 16,000 Kr. til Indretning af 6 Kredsbiblioteker og 2 Læsestuer. Den 7 November samme Aar aabnedes Virksomheden for Publikum. Den ledende Kraft ved dette Foretagende var Borgmester, Etatsraad H. N. Hansen, som i disse Aar iøvrigt indlagte sig saa stor Fortjeneste af Skolevæsenets Omordning i Hovedstaden. Ved hans Side virkede Raadstuearkivar Dr. O. Nielsen, den bekendte topografiske Forfatter, som blev Bibliotekernes første Overbestyrer."
(citat: "Vore Folkebogsamlinger : deres Nytte og Nødvendighed", 1915)

 

På billedet ses trængsel ved indgangen til Kredsbiblioteket på Østerbro ca. 1925. Adgang til biblioteket forgik gennem gården i ejendommen Østerbrogade 84.

 

 

I seks dage udforskes den nye nordiske litteratur når Christianshavns Bogfestival løber af stablen 1. til 6. april. I litteraturens selskab inviteres du til fællesspisning og spadseretur langs kanalerne. Du kan opleve digte i dampende badehuse og beriges af dybe samtaler og sanselige performances på scenen.