|
 |
 |
 |
Hissa hussa hejsasa - nu ska' svensken ha' dada!
Naboskab er ikke altid let. I dag er vores forhold til svenskerne broderligt. Men naboskabet har ikke altid været lige venligt. I "4 sider af" tager historikeren Dan H. Andersen fat i arvefjenderne Danmark og Sverige.
"4 sider af" er et nyt format fra Mai-Britt Tollund. Her vil nogle af byens kloge hoveder, give tre faglitterære og én skønlitterær anbefaling, der viser flere sider af et emne.
God fornøjelse med "4 sider af" og nyhedsbrevets andre spændende artikler.
Med venlig hilsen
Sune Hundebøll
Bibliotekar DB
|
|
 |
|
|
 |
 |
 |
Thesalonen i Magasin: Da Magasin i 1914 endnu engang udvidede forretningen på Kongens Nytorv, var et af de nye tiltag en tesalon med tilstødende læsesal.
På dette tidspunkt skød tesaloner op rundt omkring i København, som en helt ny type serveringsted, hvor handlende og promenerende kvinder kunne søge hen, når de havde brug for en pause.
|
|
|
|
 |
 |
 |
Arvefjenderne Danmark og Sverige
|
4 sider af: Hvorfor er nabonationer så ofte på kant? Hvorfor irriterer danskere og svenskere stadig hinanden lidt?
Lige nu kan det virke som om rigets venskaber og fjendskaber er i opbrud, så bag Om København stiller sig på sikker, historisk grund og har bedt historikeren Dan H. Andersen om at tage fat i arvefjenderne Danmark og Sverige.
|
|
|
|
 |
 |
 |
Det store bilager - det overdådige bryllup i 1634
|
Det royale liv: I 1634 fejrer Christian 4. sin ældste søn, prins Christians, bryllup med prinsesse Magdalena Sibylla af Sachsen. Brylluppet, kaldet "Det store bilager," viser kongens rigdom og koster 2,4 millioner rigsdaler, herunder 100.000 til vin og 11.000 dusin knapper til 400 hofuniformer.
Kongen giver prinsen en saddel og et hestedækken broderet med perler og ædelsten til en værdi af tre tønder guld. Vielsen finder sted i Riddersalen på Københavns Slot. Prins Christian bærer guldsporer, en diamantbesat perlekrone og en ædelstenspyntet fægtekårde. Prinsessen har udslået hår og ledsages af 24 adelige fakkelbærere med guldkroner og perlekranse.
|
|
|
|
 |
 |
 |
Den, der skriver d i gjort
|
Dansk: Husker du majonæsekrigen? Balladen om bolle-å? Bag om København kipper med flaget for Dansk Sprognævn, der fylder 70 år og åbner op, som det åbenbart hedder nu, for en lille del af sprogets historie.
Måske husker du ikke alle de ovenstående stridspunkter, men sproget og dets udvikling debatteres løbende og inderligt af mange danskere. Sådan har det været længe.
|
|
|
|
 |
 |
 |
Den store imitator: På syfilisjagt i verdenslitteraturen
|
Litterær Fluxus: Tobak, kartofler, chokolade: som europæere har vi fået mangt og meget fra Christoffer Columbus’ rejse til den såkaldt ’nye verden’ i 1492-93. Med i goodiebag'en kom også en mere plagsom nyerhvervelse – og, muligvis, mere betydningsfuld: den spiralformede bakterie (spirokæt), Treponema Pallidum. Bakterien, som forårsager syfilis.
Det tog kun et års tid, før Columbus’ souvenir havde udviklet sig fra pinagtig lidelse for enkelte sømænd til en epidemi i lys lue. Efter et par århundreder var hver tiende europæer inficeret; i hovedstæderne flere endnu.
|
|
|
|
 |
 |
 |
Historien om en moder - Dagmar Overbye
|
Fra arkivet: Desperate mødre. Børn, der bortadopteres. Børn, der forsvinder. Det ødelagde ofte dit liv, hvis du i slutningen af 1800-tallet blev gravid uden for ægteskabet.
De fleste graviditeter uden for ægteskab i 1800-tallet ramte tjenestepiger, der arbejdede enten på en gård eller hos en rig familie i de større byer. De skulle tage stilling til om de kan leve et liv som enlig mor eller må man ty til strikkepinde eller bortadoptioner?
|
|
|
|
 |
 |
 |
 |
København : hovedstaden i et demokrati
Det Danske Selskab (i dag Det Danske Kulturinstitut) udgav i 1964 bogen "København" med undertitlen "Hovedstaden i et demokrati".
Bogens forord er skrevet af overborgmester Urban Hansen, der bl.a. skrev: "Vi håber, at København kan anses for et velorganiseret samfund at bo og arbejde i, men København er tillige et begreb, et begreb, der dækker over venlighed, smil og en følelse af, at her er plads til alle på lige vilkår, og det er vel, når alt kommer til atl, det, der er demokratiets rod".
"Bogen er på 160 sider, og den fortæller i tekst og fotografier og tegninger om byen og de vilkår, borgerne lever og arbejder under. Det er saglig og fyldig orientering, der bydes på, men også til smilet er der bevilget et par afsnit, f.eks. i arkivar, mag art. Jørn Piøs kapitel om "Københavnerne". Han er navnlig forelsket i cykelbudene og den rolle de spillede for humøret i de sværeste år i byens historie. Han fortæller: På Rådhuspladsen havde besættelsesmagten i 1943 anbragt en tank. Københavnerne lod som ingenting og et cykelbud, som havde et ærinde i kiosken lige over for, stillede simpelt hen sin cykel op ad den. De syntes de tyske soldater dog var for grov en krænkning af deres våbenære, og de begyndte at skælde ud. - Nå, ja, ja, sagde budet stille og roligt, når I er så fange for, at komfuret skal vælte, må jeg hellere flytte rokken." (citat: " En bog om København” i: Aktuelt, 27. oktober 1964)
|
|
|
|
 |
 |
 |
 |
18. februar 1920: H. C. Ørsted Værket ved Kalvebod Brygge tages i brug
"Marts 1915 stilledes der Forslag om et nyt Kraftværk ved Kalvebod Stand med en første Udbygning paa 2x8000 kW. Overslagssummen var 3.450.000 Kr. Paa Grund af Krigssituationen steg Priserne, og Projektet blev derfor skaaret ned, saaledes at der i 1916 blev bevilliget 3.645.000 Kr. til et Værk med 1 Turbine paa 8000 kW med tilhørende 3 Kedler."
(citat: "Københavns Elektricitetsværker : 1892 - 5. Marts - 1942")
"Den første sektion, som kom i fuldt færdig Stand kunde præstere ca. 26.000 kW, kom med sit føste Aggregat på 6000 kW i Drift i Februar 1920. Anlægget bestod at et Kullosnings- og et kultransportanlæg, et Kedelhus med ialt 10 Kedler à 550 m² Hedeflade, Kølevands-Til- og Afgangskanaler, et Maskinhus med ialt 3 Tubiner og et Højspændingsfordelingsanlæg for 6000 Volt 3-faset Vekselstrøm" (citat: "H.C. Ørsted Værket 1933")
Den ældste del af H. C. Ørstedsværket blev bygget efter tegninger af arkitekt Andreas Fussing. Værket blev udbygget i 1924 og 1932 efter tegninger af arkitekterne Louis Hygom og Valdemar Schmidt. Den store røde bygning, mange forbinder med H. C. Ørstedsværket, er fra den periode. Værket er igen blevet udbygget i 1980'erne og i 2003.
H. C. Ørstedsværket er et de nationale industriminder. På værket er B&Ws dieselmotor fra 1933 bevaret. Da motoren blev bygget, var det verdens største og kunne yde 22.500 hk.
I dag er H. C. Ørstedsværket et spidslastanlæg. Det betyder, at værket kun er i drift, når der er behov for, at der leveres ekstra fjernvarme. H. C. Ørstedsværket har kapacitet til at levere varme til hvad der svarer til 25.000 husstandes forbrug og el til hvad der svarer til 12.000 husstande.
|
|
|
|
 |
 |
 |
De mest populære bøger om Danmark
Er du interesseret i at læse om Danmark? Så tag et kig på listen over de mest populære bøger om Danmark blandt københavnere.
Listen er trukket på fysiske udlån i dk5-grupperne 46, 96, 71.6, 71.956 og 96 i december og januar.
|
|
|
|
 |
 |
|
|
|
|
|
|
|
 |
|