|
 |
 |
 |
Julen går ikke helt ubemærket hen i denne udgave af Bag om København. Berit beretter om Ankers jul i 1920'erne og 30'erne, og du kan genlæse Nina Søndergaards fine artikel om en julesangsmindetavle.
Du får også andet end julehistorier. Jeg har været en tur rundt på bibliotekets hylder og fundet et udvalg af nye bøger om København. Op fra bibliotekets kælder har jeg hentet en bog om S-banen og så er det 15 år siden, at 100.000 mennesker deltager i COP15-demonstration i København.
E-mailnissen var tidlig på spil i år. Som nogle bemærkede, manglede interview med Pia Fris Laneth i sidste nummer af Bag om København. Det er med denne gang. God fornøjelse - og god jul.
Med venlig hilsen
Sune Hundebøll
Bibliotekar DB
|
|
 |
|
|
 |
 |
 |
Jul i gamle dage: Dette er Bag om Københavns første egentlige julepodcast, men der er også mere end det. Du skal også høre om en fattig forældreløs drengs barndom - en dreng, der senere bliver Danmarks statsminister.
1920-30’ernes København præges af skarpe kontraster mellem dem, der har, og dem, der ikke har. I en tid med massiv arbejdsløshed og elendige boligforhold, kæmper familier, der IKKE har – for blot at slippe helskindet gennem vinteren.
|
|
|
|
 |
 |
 |
Bogliste: Hvert år udkommer der spændende nye bøger om København, og 2024 er ingen undtagelse.
Jeg har samlet et udvalg af interessante titler, der kan være perfekte til en hyggestund i sofaen eller som en gaveidé. Husk, det er helt i orden at forkæle sig selv med en gave.
|
|
|
|
 |
 |
 |
Bag om københavnerhistorikerne: Hun kender byen indefra, siger Pia Fris Laneth, der er født og opvokset i Nørrebros Sorte Firkant. I dag interesserer hun sig som historieskribent bl.a. for mentalitetshistorie. For hvordan er noget først helt, helt utænkeligt – for derefter at blive både oplagt og fuldstændig rimeligt?
Med bøger som "Lillys Danmarkshistorie", "1915" og "Moderskab og mødrehjælp" kredser Pia Fris Laneth om kvindernes plads i historien, i det denne københavnerhistoriker selv kalder fortællende faglitteratur for omverdensinteresserede mennesker.
|
|
|
|
 |
 |
 |
Fra arkivet: Man bestemmer ikke selv hvad man bliver kendt for. Danmarks kendteste og allermest længstlevende lejlighedssang har simpelthen fået sin egen mindeplade i Store Kannikestræde.
Huset er også prydet af et relief af Fabers profil, komplet med kindskæg og velnærethedens dobbelthage. At han var ingeniør, en af de første fotografer i Danmark og, nå ja, den første direktør for telegrafen (telegrafdirektør! det er som at være internettets chef!), det er bare ikke noget vi snakker om.
|
|
|
|
 |
 |
 |
Kongerigets sidste værtshuse
|
Udstilling
Stik oplukkeren i baglommen og træk en kam gennem håret. Så er du klar til en øl eller to og en festlig åbning af fotoudstillingen "Stamsteder - Kongerigets sidste værtshuse". Det er gratis.
Med sine 3,6 kg er bogen "Kongerigets stamsteder" en af bogåret 2023 tungeste udgivelser. Bogen er en national opfølger på "Stamsteder" (2021) der præsenterede de københavnske værtshuse i foto og tekst. Men der er også københavnerier i toeren "Kongerigets stamsteder". Og det kan du opleve på Københavns Museum.
På fotoudstillingen, "Stamsteder – Københavns sidste værtshuse" kan du opleve 14 meget forskellige værtshuse; ét fra hver bydel i København og fra Frederiksberg. Udstillingen er åbnet og kan ses frem til 28. februar 2025.
|
|
|
|
 |
 |
 |
Anbefaling
Der er fundet et par videre som har vundet et eksemplar af Anders Hauch Fengers bog "Den sidste sabotør". Èn af dem var Trine fra Østerbro.
Da Trine kom forbi biblioteket for at hente bogen, bad jeg hende om en anbefaling. Trine anbefalede "Københavns gadenavne : fra Kokkedal til Karlslunde og Dragør til Værløse" af Evan Bogan.
- Titlen fortæller hvad bogen omhandler, hvad er historien eller forklaringen bag gadenavnet. Jeg har gjort utallige opslag og brugt timevis på at læse om gadenavnene. Jeg slår op andre steder for yderligere info om navnet eller om personen bag gadenavnet. "Københavns gadenavne" er som enhver god bog, svær at lægge fra sig.
|
|
|
|
 |
 |
 |
Københavns S-bane 1934-1984
Den første S-togsbane åbnede den 3. april 1934 med den første strækning mellem Klampenborg, Hellerup, Nørrebro, Vanløse og Frederiksberg. Siden da er S-banenettet gradvist blevet udvidet til det omfattende netværk, vi kender i dag. Den seneste større udvidelse var Køge Bugt-banen, som blev bygget i etaper mellem 1972 og 1983. S-banenettet er i dag omkring 170 km hvorpå der er 87 stationer.
John Poulsens bog "Københavns S-bane 1934-1984" (udgivet af forlaget Banebøger) skildrer S-banens historie med et blik for teknik og materiale.
"En rigtig rar, velskrevet og billedmæssigt rigt dokumenteret sag om det hundredtusinder af københavnere betragter som en given ting, hver eneste dag. S-toget. Uden det ville der være kaos i den københavnske trafik" skrev Politiken i anmeldelsen "Københavns S-bane har kørt i 50 år" i Politiken (3.4. 1984).
|
|
|
|
 |
 |
 |
12. december 2009: 100.000 mennesker deltager i COP15-demonstration i København
"Selv om fødderne blev gået kolde, holdt humøret og hjerterne sig varme under den folkelige klimamarch fra Christiansborg Slotsplads til Bella Center. Klovnenæser og masser af kram. Christianiacykler og en enkelt kold håndbajer. En skrigrød hanekam og høj vintersol. I små grupper og med den glade forventning uden på vintertøjet stimler folk sammen på Slotspladsen for at vandre seks kilometer ud over Amager i planetens tjeneste. En folkefest tager sin begyndelse, og selv om sagen er alvorlig, er både glimtet i øjet og humoren på plakaten kommet med i byen." (citat: "Folkevandringen blev til folkefest" af Morten Vestergaard og Hanne Fall Nielsen i: Jyllands-Posten, 13. december 2009)
|
|
|
|
 |
 |
 |
Glædelig jul
Fra alle os der laver Bag om København, til alle jer der læser og lytter med, skal der lyde en god jul og godt nytår.
Skulle du mange juleinspiration eller en god julehistorie, så er der stakkevis af Jul på biblioteket.
|
|
|
|
 |
 |
|
|
|
|
|
|
|
 |
|