BESKED FRA KOMMUNENS EFTERFORSKNINGSREJSEHOLD:

Vi må desværre afbryde det planlagte, fornøjelige nyhedsbrev med en sørgelig meddelelse: Litterær Fluxus-redaktører C og J er for nyligt meldt savnet. Begge er sidst set i slutningen af oktober, men intet kan på nuværende tidspunkt siges om deres skæbne.

Sælsom mailkorrespondance kan blive spor i efterforskning
I efterforskningen er det lykkedes at få adgang til redaktørernes korrespondance i perioden op til forsvindingen. Den bringer vi her i sin helhed, i håbet om at noget heri vil kunne føre til de forsvundne kommuneansatte – eller bringe den mulige gerningsmand for retten.

Med håb om jeres forståelse,
Kommunens Efterforskning

Nedenstående tekst er en nøjagtig gengivelse af de sidste mailudvekslinger mellem Litterær FLuxus’ redaktionsmedlemmer inden de forsvandt sporløst i slutningen af oktober.

Fra: C
Sendt: 20. oktober 2024 11:51
Til: J
Emne: Genfind takten – flux!
Pis og papir og Proust med røvgevir! Vores abonnenttal er styrtdykket hurtigere end Ikaros på en højsommerdag siden sidste udgave. Jeg skulle aldrig have givet efter for din åndssvage idé om et troldmandsnummer. Næste nummer må og skal have bred appel OG litterær pondus. Tænk Olga Ravn-faktor, OK? Og det må under ingen omstændigheder blive for edgy – capisce?

Fra: J
Sendt: 21. oktober 2024 21:04
Til: C
Emne: SV: Genfind takten – flux!

Ikke for edgy? Stop dig selv. Vi kan ikke stikke avantgardehalen imellem benene hver gang, vi bliver buhet af de konfektædende masser. Vi skal gå dybere, helt ind i revnen i cutting edge. Derhen hvor J.J. Abrams og Doug Dorst bliver misundelige over vores evne til at forvirre læseren. Du har sikkert ikke læst deres mesterværk “S”? Kort fortalt: En roman bestående af to biblioteksgængeres håndskrevne beskeder til hinanden i margin af den opfundne roman Ship of Theseus – fuld af indstukne sedler, katalogisørens mareridt, bogsorteringsrobottens bane! Men det er vel for vildt til dig, bessemor?

Fra: C
Sendt: 21. oktober 2024 23:44
Til: J
Emne: SV:SV: Genfind takten – flux!
Jeg kan høre, du stadig er i gang med din perfide jagt på en bog jeg ikke har læst. Cute. Men heller ikke denne gang er der bid: selvfølgelig har jeg læst "S". Men din spydighed er tilgivet, for den gav mig en idé. "S" er såkaldt 'funden tekst', du ved, det fikse greb fra de gotiske romaners tid, hvor forfatterne lader som om, deres værk er en virkelig dagbog/brevstak/rapport/whatever, som de tilfældigvis er faldet over? Det har totalt Olga Ravn-faktor! "De ansatte" er jo iscenesat som en bunke indsamlede vidnesbyrd. Vi kører funden tekst som tema!

Fra: J
Sendt: 25. oktober 2024 26:44
Til: C
Emne: SV:SV:SV: Genfind takten – flux!
Funden tekst! Dét gamle trick; mainstreamen bobler jo over af den slags hundekunster. Nej, det er vores pligt at udæske læserne med ophøjet, sindsudvidende sprogkunst! Jeg siger som Joyce i "Ulysses": "People could put up with being bitten by a wolf but what properly riled them was a bite from a sheep". ‘Funden tekst’ er ikke andet end et gement trick, der forblænder de brægende masser til at føle et strejf af mystik, mens de i realiteten bliver gumlet på af mainstreamlitteraturens dødkedelige drøvtyggere. Det er ikke real nok til mig... eller nyhedsbrevet.

Fra: C
Sendt: 25. oktober 2024 16:44
Til: J
Emne: SV:SV:SV:SV: Genfind takten – flux!
Mon dieu! Det er vist på høje tid at jeg påpeger en af de allervigtigste funktioner ved grebet ‘funden tekst’ inden du imploderer i studentikos selvfedme: EGODØD! Lad mig forklare. Når Ursula K. Le Guin lader "Mørkets venstre hånd" fremstå som en rapport, er det en koket honnør til Roland Barthes: forfatteren er død, og Le Guin beder om – please – ikke selv at blive ophøjet til et ikon og dyrket som person. Måske det også ville klæde dig, min kære nyhedsbrevsmedskribent?

Fra: J
Sendt: 25. oktober 2024 18:49
Til: C
Emne: SV:SV:SV:SV:SV: Genfind takten – flux!
Touché . Hvis forfatterens død er målet for ‘funden tekst’, så bøjer jeg mig – vi kan ikke lægge os ud med legenderne. Men ærlig talt, hvordan får vi læsernes blod i kog over ‘funden tekst’? Er det ikke mest en stabel spidsborgerlige venstrehåndsbrevromaner? Hvor er subversionen – oprøret – radikaliteten!?

Fra: C

Sendt: 26. oktober 2024 08:03

Til: J

Emne: SV:SV:SV:SV:SV:SV: Genfind takten – flux!

Funden tekst er sgu da mere radikalt end Margrete Vestager på en grundlovsdag – det er jo en undskyldning, forfatterne bruger for at skrive om alt det forbudte. Hvis ikke Sheridan le Fanu havde påstået at Carmilla var en tekst fra den totalt virkelige, slet-ikke-opdigtede detektiv Dr. Hesselius’ arkiver, var han jo aldrig sluppet afsted med at udgive en steamy lesbisk vampyrroman i 1872! Men nok snak, skriv en liste over dine tre yndlingsbøger fra funden tekst-genren og mød mig i kælderen. Mine er:

1: Vladimir Nabokovs “Bleg ild". Foregiver at være: En fyldigt kommenteret udgave af John Shades digt "Bleg ild" ved litteraturkritikeren Charles Kinbote. Er i virkeligheden: En stor gang psykotiske æsker inden i mere psykotiske æsker om Nabokovs fantasifostre Shade og Kinbote, der aldrig har eksisteret I det, vi traditionelt anerkender som Virkeligheden™.

2: Julie Schumachers Dear committee members. Foregiver at være: En samling ekstremt passivt aggressive anbefalelsesbreve fra en desillusioneret professor i Creative Writing. Er i virkeligheden: Schumachers overlegne demonstration af bitterhedens sublime egenskab som benzin for både humor og sprogekvilibrisme. De anonyme opslag du har gået og moret dig over på din andelsforenings opslagstavle hvor indestængt fnysende arrigskab over cykelparkering eller skraldesortering pakkes ind i hult klingende smileemojis og KHer vil virke som leverpostej når du får fingre i Schumachers fois gras.

3: Sölvi Björn Sigurðssons “Salt – forunderlige fortællinger fra en landslæges liv”. Foregiver at være: En islandsk landlæges optegnelser fra en ekspedition i 1839. Er i virkeligheden: Sigurðssons, vinder af Islands Litteraturpris 2019, der syret totalt ud om en læge der sammen med sin ven Mister Undertaker rejser ud for at finde drengen Humørhests mor. For dig der elsker at læse om strabadser i det kolde nord og gamle dages bizarre lægevidenskab. Fuld af mindeværdige scener som da Mister Undertaker iført en dragt lavet af blæksprutte kravler ind i tarmsystemet på en død hval og tænder bål. Beretningen er rå, sproget er totalt kogt.

I dagene efter d. 26. oktober hørte eller så man intet til C og J. Det resulterede først kun i intern brok på kontorerne over, at de udeblev fra deres opgaver, men da man efter en uge stadig intet havde hørt fra dem og ikke kunne få kontakt per telefon, valgte man at bryde ind i deres kommunale mailkonti. Efter at have læst ovenstående mailkorrespondance, løb Førstebibliotekarassistent Begonia Mortensen Pelsifur ned i kældermagasinet i håb om at finde C og J, hvor det eneste hun fandt var et dramatisk henkastet eksemplar af Laurent Binets seneste roman med undertitlen: ”Hvem slog Roland Barthes ihjel?”

Det sidste spor efterladt af Fluxus-redaktionen kom for dagen kun i går, da det endelig lykkedes Koncern-IT (kommunens hårdkogte hackerteam) at cracke C's arbejdsmobil. Gemt i telefonens billedgalleri fandt man en samling såkaldte memes (også kendt som 'memer' el. 'mimis'), tilsyneladende sælsomt forbundet med redaktørernes samtale. Vi deler dem her, i fald de skulle føre til en opklaring. 

Desværre overstiger mængden (og sprængfaren) af C's efterladte kunstværker, hvad vi kan fremvise i et kommunalt nyhedsbrev. Klik dig videre til hjemmesiden for instrukser i, hvordan du får fingrene i bevismaterialet i sin helhed!