Rundetaarn: Det er ikke til at se det, hvis man ikke lige ved det, men i flere hundrede år fungerede de øverste etager af Rundetaarn som bolig for en broget skare af de mennesker, der havde deres gang her: portnere, inspektører og astronomer.

 

Da Berlingske Tidende i 1941 udgav et illustreret tillæg om Rundetaarn, var der fotografier af tårnets berømte rebus, af Sneglegangen og af Casper Finckes (o. 1584-1655) smedejernsgitter 34,8 meter over Købmagergade. Alt sammen ting, som tårnets gæster kunne og stadig kan se, når de besøger tårnet. Men der var også et billede af noget, som publikum normalt ikke får adgang til.

Børnearbejde: Indtil fabriksloven træder i kraft i 1873, er 10% af arbejderne på danske fabrikker under 14 år gamle – godt 16% under 10 år. Ifølge den nye lov må man altså ikke længere ansætte børn under 10 år i industrien. Og man skal gøre plads til skolegang i børnenes liv.

 

Den nye lov forbedrer forholdene på børn på fabrik en smule - ikke altid i praksis, men i hvert fald på papiret. Men der var stadig ingen regler for børn i andre erhverv, som budtjanser, værksteder, landbrug og arbejde udført i hjemmet.

Haveliv: Himlen er blå og livet det er skønt - mormors kolonihavehus. Det er få af os, der ikke kan synge med på Eva Madsens glade hyldest til kolonihaven, der har en lang københavnerhistorie.

 

Københavns ældste, upolitiske kolonihave blev anlagt i 1892 lige udenfor Christianshavns Vold. Vennelyst hedder den, og sammen med haver ved Guldbergsgade blev de grobund for et nyt - og grønnere - kapitel i Københavns historie. 

Fra arkivet: Podcast om begivenhederne omkring Septemberforliget 1899, der anses for grundlaget for den danske arbejdsmarkedsmodel.

 

"En anden undermester gav os en knytnæve i ansigtet og sendte os derefter ned i tørrestuen for at vende tobakken. Der var en grusom varme. Mange af os besvimede. Når vi så var kommet ud og var kommet til os selv, blev vi sat til at bære cigarmagernes spyttebakker ned i gården og gøre dem rene."

 

Kom med forfatter Jørgen Møller på en rejse gennem 5000 års europæisk historie. "Historien om Europa viser ved hjælp af fire store temaer, at kriser er en del af menneskets lod, og at de europæiske samfund har haft en formidabel evne til at lande på fødderne igen, når de er blevet væltet omkuld eller skubbet ud af balance. 5000 års europahistorie minder os om, at fortidens europæere har stået over for større udfordringer og alligevel klaret skærene", skriver Djøf Forlaget på dets hjemmeside.

 

Bag om København har modtaget et par eksemplarer af bogen, Kan du svare rigtigt på nedenstående spørgsmål, deltager du i lodtrækningen en bogen "Historien om Europa : migration, naturkatastrofer, tro, økonomi og politik fra fortid til nutid".

 

Københavnskriterierne blev vedtaget af 12 regerings- og statschefer for at have et sæt pejlemærker, så ansøgerlande ved, hvad der skal til for at være med i EU. De vedrører en lang række emner fra demokrati til markedsøkonomi, og navnet skyldes, at de blev underskrevet i København, men hvornår?

 

 

Du sender dit svar til kbhbiblioteker@nyhedsmail.kk.dk.

Der bliver trukket to vindere blandt de rigtige besvarelser. Vinderne bliver fundet torsdag den 19. september og de får direkte besked via e-mail.
Medarbejdere hos Københavns Biblioteker må ikke deltage i konkurrencen.

 

I John Erichsens bog "Et andet København" møder du ikke byens officielle ansigt. Det du møder er Københavns skyggeside og slumkvarterer.

 

"En af de mest sejlivede myter, der findes, er myten om "de gode, gamle dage". Endda punkteres den ofte med uigendrivelige beviser. Det sker igen engang i John Erichsens bog om nogle kvarterer i København i årene ca. 1880 – 1910, og det sker med effektfuld hjælp fra 173 såkaldte "sociale fotografier" som giver et dystert-fængslende billede af Københavns slumkvarterer og livet i dem" skrev B.I. i anmeldelsen "Grumme dage" i Weekendavisen (01.12. 1978).

 

"Bordelmiljøet, proletariatets og industriarbejdernes hårde tilværelse træder lyslevende frem i disse gamle fotografier, og man kan drage sammenligning med det gamle København som skildret i malerier og tegninger af Erik Henningsen, Robert Storm Petersen, Aksel Jørgensen, Peter Hansen og senere Anton Hansen", skrev NK i Land og Folk (01.03. 1979), og NK sluttede af med at konstatere at det "er en interessant og spændende bog, der også viser herlige typer fra århundredskiftets København. John Erichsen fortjener megen tak for, at han gør Københavns Bymuseums store materiale af billeder tilgængelig på denne måde for byens borgere."

 

"Et andet København" udkom første gang på i 1978 på Gyldendals forlag med undertitlen "sociale fotografier fra århundredskiftet. Bogen udkom i en 2. gennemset udgave, da med undertitlen "fotografier fra århundredskiftet" og med et nyt forsidefoto. I 2.-udgaven er der enkelte rettelser og nye oplysninger er tilføjet.

 

 

Avantgardistisk digter, krimiforfatter, klummeskribent og entertainer. Helt sin egen og hele Danmarks ’Onkel Danny’. Dan Tùrell og hovedværket ’Karma Cowboy’ er årets klassiker 2024.

 

Oplev Lars Bukdahl, Jens Blendstrup og Dy Plambeck, når de fortæller om, hvem Túrell var som menneske og forfatter, hvad han har betydet for dansk litteratur, hvorfor vi skal læse ham i dag, og hvad han har betydet for dem og deres forfatterskaber.

 

Det sker 17. september 2024 på Københavns Hovedbibliotek, 17:00 - 19:00.

 

 

11. september afslørede Berlingskes Byens Bedste årets vindere af Byens Bedste-priserne annon 2024. Og med flest stemmer vandt Københavns Muesum prisen som årets Byens Bedste Museum.

 

På Berlingske.dk kunne det bl.a. læses at: "Da museet i 2020 flyttede til det tidligere overformynderi i Stormgade, var det tydeligt at museet nu med ét havde fået nogle rammer, der for alvor kunne give det et skub ind i nutiden.
(...)
"Her fire år senere er det tydeligt, at museet har fået fornyet sin vitalitet af de nye rammer. De små særudstillinger med Paul Fischer, Ib Antoni og »Min Butik« har været spektakulære, og så er der en ganske særlig grund til at rose museets podcastserie om de arkitekter, der har præget København. Det er smuk formidling og et initiativ, der naturligvis glæder den gamle redaktør."

 

 

Lidt over halv ti, en lørdag morgen, lød et brag der rystede København. To gasbeholdere på Valby Gasværk var eksploderede. Fem personer døde, 3 arbejdere der sandsynligvis var døde på stedet ved eksplosionen, samt mand der fik et chok og deraf fik hjerteflimmer og døde. Nogle måneder senere, døde en cyklist af de kvæstelser han havde pådraget sig fra nedfaldende bygningsdele på Vigerslev Allé.

 

Tekniske undersøgelser viste, at en ventil ikke var lukket helt tæt efter et eftersyn. Gas sivede ud og gik i forbindelsen med luften. Hvad der antændte gassen kunne ikke fastslås.

 

"Jeg var overbevist om, at der var faldet en flyvemaskine ned, sagde overlærer Svendsen Brasher, der bor lidt borte fra ulykkesstedet. Men min søn stod og kiggede ud ad vinduet og så de to høje ildsøjler rejse sig mod himlen, og han var øjeblikkelig klar over, at det var på gasværket, det var galt. Vi løb ud, og så skete det meget mærkelige 8-9 minutter efter: pludselig begyndte det at regne ned over os med små forkullede stumper og flager af træ og papir", skrev Aktuelt (27. september 1964) under overskriften "Dødsstilhed i sekunderne efter de to dommedagsbrag – Var det jordskælv"
Aktuelt berettede desuden at "endnu sent i aftes havde man kun et foreløbigt skøn over skadernes omfang. Knap 500 lejligheder, 140 villaer og 30 butikker er blevet mere eller mindre skadet som følge af den voldsomme trykbølge fra gaseksplosionen."

 

"Eksplosionen forårsagede, at måler- og pumpehuset blev totalt ødelagt, og samtidig blev de 2 gasbeholdere svært beskadigede, hvorved den i beholderne værende gasmængde gik i brand.
De 2 gasbeholdere indeholdt tilsammen i ulykkesøjeblikket ca. 140.000 m³ gas.
Der opholdt sig i måler- og pumpehuset 3 af belysningsvæsenets medarbejdere, nemlig 2 smede og 1 kedelpasser.
Det var smed og maskinarbejder Thorvald Henry Alfred Andersen, født 13. februar 1904, boende Stadfeldtsvej 9 B og smed og maskinarbejder Villy Gabriel Hansen, født 29. april 1918, boende Straussvej 10, begge København, og kedel- og maskinpasser August Secher Vestergaard, født 24. juni 1908, boende Krogstens Allé 46 A, Hvidovre.
(...)
De nævnte 3 mænd, der var beskæftiget i måler- og pumpehuset, er blevet dræbt ved ulykken," står der i "Notat vedrørende eksplosionsulykken den 26. september 1964 på Valby gasværk" i "Tillæg til Københavns Borgerrepræsentanters forhandlinger”. 1964-65, s. 371-380.

 

 

Golden Days stempler ind i samtalen om det såkaldte arbejdsliv.

 

Ni til fem eller 24/7. Nogle lever for at arbejde, mens andre arbejder for at leve. Golden Days byder i år velkommen til mere end 200 arrangementer og oplevelser.

 

Golden Days er allerede godt i gang og slutter 22. september