Sommerforlystelser: Solen blinker i vandet. Det er sommer i København, og det betyder badeliv, vaffelis og gyset, når man hopper i havnens kølige vand. Som københavnere i mange generationer gjorde. Indtil havnen blev så beskidt, at man ikke engang ville bede skolebørn hoppe i længere.

 

Vi dingler benene over det dragende vand. Jeg har inviteret min litterært begavede kollega Tanne Schlosser Søndertoft til at tale om badeliv og vand. I havnen, i litteraturen og i historien.

Forbrydelser: Palle Sørensen dræber den 18. september 1965 fire politibetjente på Amager - i forbindelse med, at han stoppes af patruljevogne på vej hjem fra en indbrudsturné.

 

Podcast i to dele. I første del af historien om Palle Sørensen følger vi hans vej til et liv i småkriminalitet. i 1946 snupper politiet ham for første gang. Og i 1947 mentalundersøges den nu 19-årige Palle - den første gang ud af mange.

 

I anden del hører du om hans liv efter skuddrabene, frem til hans løsladelse i 1998 som 72-årig -  efter 32 år, 7 måneder og 15 dage.

3 fra bogstakken: Indtil videre har denne sommer budt på flere dage til læsning end til strandture. Så er det godt, at der er rigeligt af bøger at tage af. Jeg har smidt en krog i strømmen af nye titler på bibliotekerne og har trukket tre spændende titler i land.

 

Fra arkivet: Det er en kendt historie, at stenbroens børn i gamle dage blev sendt på sommerferie på landet, hvor der var frisk luft. Mindre kendt er det, at provinsbørn også kom til København i ferien.

 

Har du været feriebarn i København? Eller har du haft et feriebarn på besøg? I så fald kunne det have været arrangeret af foreningen "Provinsbørns Ferieophold i København". Den blev stiftet i 1895 med det formål at give provins- og landsbybørn en mulighed for et ferieophold hos private, museer og seværdigheder.

 

Tømrermester Andreas Hallander nægter at lade tre tyske tømrere forlade pladsen. Striden udvikler sig til Tømrerstrejken. Strejken kom til at omfatte ca. 2000 svende - over halvdelen af alle svende i København.

 

Inden strejken brød ud, havde tømrersvende henvendt sig til magistraten (9. juli) med krav om lønforhøjelse, så de kom på lønniveau med murersvendene. Desuden var to tyske svende blevet arresteret, da de havde forsøgt at forlade deres mester, Hallander, for at rejse hjem.

 

"Arbejdsnedlæggelsen begyndte, som det ofte senere har været tilfældet, på byens største arbejdsplads. Det var Amalienborg-palæerne, som under hofarkitekt C. F. Harsdorffs ledelse var under ombygning. Et hastearbejde, der skulle være afsluttet, inden kongefamilien vendte tilbage fra sommerophold på Frederiksberg. (...) Tidligt om morgenen var tømrersvendeformanden Joh. Fr. Wagenknecht, hos tømrermesternes oldermand, Johan Volmeister, vor at spørge, hvorfor Hallanders svende var arresteret. Han fik blot at vide, at det ikke vedrørte ham. Formanden kom tilbage fra denne samtale kl. 7. "Straks efter" nedlagde alle de på palæerne beskæftigede arbejdet, og i frokostpausen kl. 8-8.30 gik nogle af dem rundt på værkstederne for at få kammeraterne til at følge deres eksempel." (citat: Tømrerstrejken i København 1794 og dens omfang af Edit Rasmussen i "Historiske meddelelser om København", 1984.)

 

Tømrerstrejken udviklede sig til en generalstrejke i København.

 

Om årsagerne til strejken skrev C. Nyrop i "Kjøbenhavns Tømmerlav : industrihistoriske meddelelser" (1887): "...en Svends Ret til at forlade sit Arbejde, naar han har Lyst, og da Svendene den 12. Avgust 1794 formulere, hvad der er dem og Mestrene imellem, opføres ogsaa dette Punkt som det første af tre. De to andre angaa Daglönnens Forhöjelse og en Bestemmelse af Mestrenes Pligter mod Svendene. "Da vi haver en Placat, hvorledes vi Svende skal forholde os imod Mestrene", hedder det, "(bede) vi da og, (at der) allernaadigst maa vorde meddelt een derimod, hvorledes Mestrene skal forholde sig imod os, da dette endnu til Dato er os ubekjendt". Der er, som det heraf ses, en stærk Irritation tilstede, men der er formentlig ingen Tvivl om, at denne navnlig skriver sig fra Spörgsmaalet om Lönnens Störreise, der ubetinget er Bevægelsens Hovedpunkt. Spörgsmaalet om Retten til Afskedsseddel var Anledningen til det skete Udbrud, men Nerven i Sagen var Lönningsspörgsmaalet."

 

Da ordet strejke ikke var en del at det danske sprog i 1794, kaldtes begivenheden i datiden f.eks. ustyr, opløb eller tumult.

 

 

De uroelige Tømmer Svenne : Kilder til Tømrerstrejken i 1794 af Bendt Elkjær
Tømrerskruen af Hans Scherfig
Under herrer og mestre : om arbejdsvilkår og Danmarks første storkonflikt i 1794 af Preben Sørensen

 

Byhistoriker og museumsinspektør Steffen Linvald (1914-1991) udgav i 1975 bogen "Gadens cirkus : et tidsbillede fra forrige århundrede" på forlaget Hernov.

 

Steffen Linvald var chef for Københavns Bymuseum fra 1952 til 1979 og sad i flere bestyrelser, f.eks. Foreningens til Hovedstedens Forskønnelses bestyrelse.

 

"Lederen af Københavns Bymuseum Steffen Linvald, har skrevet en bog om det tumultagtige leben, der var i København i gamle dage, især hvad gadehandelen angår”, skrev Anders H. i "Det gamle Københavns gader var festlige, men uhumske (Berlingske Tidende (9.12. 1975) og konkluderede samme sted: "Linvalds bog giver en mod på at læse om København i de gode gamle dage, der sikkert kun har været gode for ganske få.”