30. juli 1794: Tømrerstrejken starter
Tømrermester Andreas Hallander nægter at lade tre tyske tømrere forlade pladsen. Striden udvikler sig til Tømrerstrejken. Strejken kom til at omfatte ca. 2000 svende - over halvdelen af alle svende i København.
Inden strejken brød ud, havde tømrersvende henvendt sig til magistraten (9. juli) med krav om lønforhøjelse, så de kom på lønniveau med murersvendene. Desuden var to tyske svende blevet arresteret, da de havde forsøgt at forlade deres mester, Hallander, for at rejse hjem.
"Arbejdsnedlæggelsen begyndte, som det ofte senere har været tilfældet, på byens største arbejdsplads. Det var Amalienborg-palæerne, som under hofarkitekt C. F. Harsdorffs ledelse var under ombygning. Et hastearbejde, der skulle være afsluttet, inden kongefamilien vendte tilbage fra sommerophold på Frederiksberg. (...) Tidligt om morgenen var tømrersvendeformanden Joh. Fr. Wagenknecht, hos tømrermesternes oldermand, Johan Volmeister, vor at spørge, hvorfor Hallanders svende var arresteret. Han fik blot at vide, at det ikke vedrørte ham. Formanden kom tilbage fra denne samtale kl. 7. "Straks efter" nedlagde alle de på palæerne beskæftigede arbejdet, og i frokostpausen kl. 8-8.30 gik nogle af dem rundt på værkstederne for at få kammeraterne til at følge deres eksempel." (citat: Tømrerstrejken i København 1794 og dens omfang af Edit Rasmussen i "Historiske meddelelser om København", 1984.)
Tømrerstrejken udviklede sig til en generalstrejke i København.
Om årsagerne til strejken skrev C. Nyrop i "Kjøbenhavns Tømmerlav : industrihistoriske meddelelser" (1887): "...en Svends Ret til at forlade sit Arbejde, naar han har Lyst, og da Svendene den 12. Avgust 1794 formulere, hvad der er dem og Mestrene imellem, opføres ogsaa dette Punkt som det første af tre. De to andre angaa Daglönnens Forhöjelse og en Bestemmelse af Mestrenes Pligter mod Svendene. "Da vi haver en Placat, hvorledes vi Svende skal forholde os imod Mestrene", hedder det, "(bede) vi da og, (at der) allernaadigst maa vorde meddelt een derimod, hvorledes Mestrene skal forholde sig imod os, da dette endnu til Dato er os ubekjendt". Der er, som det heraf ses, en stærk Irritation tilstede, men der er formentlig ingen Tvivl om, at denne navnlig skriver sig fra Spörgsmaalet om Lönnens Störreise, der ubetinget er Bevægelsens Hovedpunkt. Spörgsmaalet om Retten til Afskedsseddel var Anledningen til det skete Udbrud, men Nerven i Sagen var Lönningsspörgsmaalet."
Da ordet strejke ikke var en del at det danske sprog i 1794, kaldtes begivenheden i datiden f.eks. ustyr, opløb eller tumult.
Ill: Præsten formaner Tømmersvendene i deres Herberge til fredelige Tanker. Kb.dk, 1794.
|