Sommersol Og Læsning – Et Rekreeringsmæssigt Powercouple Alle Skønlitteraturslugere Stangelsker! En Lækker Ægæerblå Svømmepøl, Din Yndigste Strandkjole, Tempereret Rosé Eller Daiquiri I Glasset … Total Extravagance! Okay, Modtag Nyhedsbrevsredaktionens Allervarmeste Tips Til Ekstrem Nydelseslæsning!

Stop! Stanna! ¡Para!
Vi forventer ikke, at I kender alle vores luner med kun ét tidligere nyhedsbrev under vesten, men én ting er sikker: vi svælger i skjulte koder og dekadence frem for solferie og romance, når vi slår an til LITTERÆR FLUXUS #2 –  The Anti-Sommer Issue.

Velkommen til LITTERÆR FLUXUS

 

I årevis har Københavns børn kunnet indkassere fede præmier med Sommerbogen, bibliotekernes læsekonkurrence, hvis misundelsesværdige udfordringer lyder noget a la “læs imens du spiser is” eller “læs i sengen”. Pissehamrende uretfærdigt, hvis man er over myndighedsalderen – vi er nogen, der ikke har lavet meget andet end at ligge og køre trefarvet og Dostojevskij ned i 30 år uden at få en skid præmier, sir vi bare. Men det skal blive løgn: I år tager voksenbiblioteket revanche, og vi tilbyder nu vores eget, allermindst lige så gode alternativ. 

I revanchens navn er udfordringerne udstukket, så du nærmest allerede har bestået dem. Vi har nemlig kigget dybt i krystalkuglen og forudset, hvordan din sommer med 160% sandsynlighed kommer til ar udspille sig. Så skal du bare forsøge at læse lidt imens!

1 – Den flade Dine venner har købt sommerhus, men fattiggården er det eneste home away from home, du kan sætte næsen op efter. Derfor: læs en bog, mens du godter dig over, at du i det mindste ikke behøver bekymre dig om husmårer (er det første gang nogen har skrevet det i flertal? Det ser vildt underligt ud?!) på loftet. Bogen kunne meget vel være Væsler på loftet af Hiroko Oyamada – quirky japanske noveller om forældreskab inklusive en skraldespandsdruknescene (når du har læst dette nyhedsbrev til ende, vil du føle trang til skraldespandsbøger, vent og se). 

2 – Den dybdeborende  Læs en bog, mens en flåt har kæberne dybt begravet i din epidermis. Det kunne oplagt være lidt body horror. Vi anbefaler A darker shade of noir: new stories of body horror by women writers – kropsrædselsnoveller udvalgt af selveste Joyce Carol Oates.

3 - Den tørstige Drik dig pinligt rosé-fuld og post en uheldig thirst trap med en hot bog. Det kunne fx være Coco Mellors Cleopatra og Frankenstein, en sexet kærlighedshistorie fra New Yorks naughty noughties, featuring blandt andet et kæleegern ved navn Jesus, så afsti afsted, girlfriend m/k. Og husk som altid at tagge Københavns Biblioteker!

4 - Enkeltmandsraidet Brace yourself! Det er højsæson for at få invaderet sin sportshaderintimsfære af folkelige familiemedlemmer der ser EM, Tour eller gymnastikopvisning med fjernsynet skruet så højt op, at det kan overdøve en legion af robotplæneklippere. Tag rummet tilbage! Sæt dig ved siden af nogen, der ser Tour de France, og læs højt – demonstrativt højt  – af Jørgen Leths Sportsdigte. 

5 – Smittende læseglæde Læs en bog, mens du er på en 7-10 dages penicilinkur. Hvorfor antibiotika? Det blander vi os ikke i her på redaktionen, men husk: en gentleman/lady ringer til sine tidligere partnere, selvom det er pinligt. Læsningen kunne fx være Olga Tokarczuks fantastiske naturhelbredelseshorror Empusion, et uhyggeligt sanatorie-mysterie om tuberkulosepatienter på et noia kursted. Så kan du glæde dig over, at antibiotika i dag klarer både klamydia og tuberkulose.

TILLYKKE! Hvis du har klaret alle fem udfordringer, har du hermed besejret samtlige børn i hovedstaden, mindst. For ikke at give nogen det indtryk, at verden er retfærdig, er der dog ingen præmier. Men husk: læsning (og statsstøttet antibiotika) er belønning i sig selv. Og hvem ved, måske venter der alligevel en lille surprise ved regnbuens/nyhedsbrevets ende … 

 

KPI’er, core values og benchmarking. Mellemlederlingo er nok det du kommer til at savne allermest i løbet af sommerferien. Frygt ej, vi har sprøjtet dette nummers debutantanbefalinger til med en solid gang eau de djeuf, så du til enhver tid kan genbesøge nedenstående, hvis du har brug for at aligne. Nok snak, næste scrummøde er lige om hjørnet, lad os komme i gang med at anbefale bøger fra de mest agile, innovative og high performende debutanter!

 

Den agile: Vi nutidsmennesker er ikke længere i stand til at koncentrere os, så hvorfor overhovedet forsøge at læse romaner på flere hundrede sider? Prøv i stedet Silas Tofts debut, Solen er en fod bred – en digtsamling proppet med poetiske punchlines, doseringsvenlige til indtagelse på farten med dine måltidserstatningsprodukter. Tofts lyrisk-LEAN, men langt fra simple sætninger, står nemlig så skarpt, at de får selv den mest perfide CFO’s stramme Excel-ark til at se sjusket ud. Dermed spiller den unge digter os læsere gode ved at skrive poesi tilpasset vores tidspressede liv. Det er agilitet!

 

Den innovative: På arbejdspladsen er det ikke længere nok, at vi bare gør vores arbejde tilstrækkeligt. Vi skal være innovative! Og netop dét er mange debutanter. Land eksempelvis dit helikopterblik i Anna Hechmann Knudsens Jeg vil gerne have at angsten bor et sted i haven, et sted i æblekrattet måske – ”en slags roman” med forlagets egne ord. Forfatteren udviser nul compliance. I stedet for at følge berettermodellen med et klart plot består romanen af lyriske nedslag i en nogle-og-30-årig kvindes liv. Det er en smuk beretning om følsomt at fornemme sig frem i sindets skyggeverden. Fornemt fletter forfatteren hverdagslige oplevelser sammen med refleksioner over samfundets forventninger til os borgere, som nogen der ikke må blive syge. Et must read for alle ledere, der skal have finpudset deres CSR.

High performers: Det er ikke altid nemt at være ny på arbejdspladsen. Men et par af forårets debutanter har højlydt meldt deres ankomst med flotte anmeldelser og er strøget direkte op på ledergangen: Fx Linea Maja Ernst og hendes konkollega – Atlas-redaktøren Alexander Rich Henningsen, som debuterer med ”forvaltningsgyseren” Mother Earth. Begge debutanters brand identity står ligeså skarpt som deres pen, og Rich Henningsens roman er ydermere en fremragende onboarding i, hvordan man kan lægge fliserne mens man går derudaf på ledelsesgangen (arbejdsmarkedets, ikke litteraturens).

 

Som I kan se, kigger dansk litteratur ind i en flot fremtid fuld af vækst og impact. Og så skal jeg huske at slutte med et call to action: Lån bøgerne herunder. Vi lover højt return on investment!

Nok engang vender vi snuden mod bibliotekets oversete tilbud, og med sommeren for døren og en tiltagende stank af rådnende efterladenskaber i gaderne, peger alt i en retning. Vi skal snakke om skraldespanden.

 

Paradoksalt – på trods af, at vi lever i en tid med plastikposeafgifter, affaldssortering i hjemmet og ’genbrug er guld’ – er skraldet ikke synderligt repræsenteret i litteraturen.

 

Der er ellers mange gruopvækkende sandheder i den eksistentielle omskrivning: ”du er, hvad du smider ud”. Det synliggør Don DeLillo i Underverden, hvor en karakter agerer som affaldsguerilla, der stjæler og analyserer husholdningsaffaldet fra en række berømte mennesker, for senere at blive underviser på UCLA, prædikende om at den menneskelige civilisation begyndte som et selvforsvar mod den ustoppelige stigning af affald under vores byer.

 

Affaldet gemmer på vores civilisations historie. Og det faktum har vi givetvis taget til os, for i disse år ses en stigende hype indenfor ’mudlarking tourism’ – tag på en 4.7-stjernet Trip-Advisor-anbefalet guidet tur til Themsen og josk rundt i dønninger af døde dyr, rustne cykler og god gammeldaws affald, i håb om at finde fortidens glemte historier i skraldet.

 

Og hvis du, stik mod tidens trends, ikke orker at få beskidte sko, bør du i det mindste forkæle dig selv med Charles Dickens’ Vor fælles ven, hvor den unge, smukke og ludfattige Bella Wilfer tåger rundt på Themsen for at fiske lig op af verdens ældste offentlige skraldespand, i håb om at finde lidt oversete mønter på kadaverne.

  

Bella Wilfer (og måske Charles Dickens selv) så skraldespanden som en verden af potentiale, men tiderne ændrer sig, og nye verdensbilleder bør komme til. Derfor var det forfriskende, da Mie Læssøe sidste år turde kigge ind i skraldespandens gruopvækkende indre med sin debutroman, Svalkatekster, der ikke helt misvisende kan oversættes til affaldstekster, da Svalka er en losseplads i Rusland.

 

Skraldet er kommet for at blive, og forhåbentlig har du for en stund kunne lade dig forføre. Men før du giver dig helt hen i møddingen, skal der lyde en hilsen fra Charles Baudelaires Parisisk spleen:

 

   "Ah! Din elendige hund, hvis jeg havde tilbudt dig en pakke ekskrementer havde du indsnuset dens duft begærligt og måske endda spist den. Således ligner du, mit triste livs uværdige ledsager, offentligheden, som man aldrig må præsentere for delikate parfumer der forbitrer dem, men hellere for omhyggeligt udvalgt snavs.”

 

Og hvis du stadig ikke kan holde dig fra snavset, så skynd dig i det mindste forbi biblioteket og prøv vores mange smukt sorterede skraldespande, tag en gratis biospand og få et stykke af den ypperste affaldslitteratur med hjem.

 

Velbekomme!

Tillykke! Du har nået bunden og kan glæde dig over, at det er nyhedsbrevets og ikke skraldespandens. Nu fortjener du en lille erkendtlighed for din udholdenhed. Klik på knappen, og lad dig føre til virkelighedens verden: