Nyheder fra Københavns Biblioteker

Kære læser

Ting forgår. En barsk kendsgerning, men med tiden forsvinder alt.

I Dette nummer af Bag om København kaster Mai-Britt Tollund et blik på steder, hvor bybilledet er ændret, af brand, af bombardement, af pædagoger.

Fra Magasin du Nord Museum har vi historien om H.C. Andersens kvistkammer i Vingårdstræde, hvor eventyrdigteren boede i lidt over et år. Kammeret er genskabt - med hjælp fra H.C. Andersen museet.

Det er lidt at det du kan læse denne gang. Håber du nyder historierne og måske får tid til en tur i Københavns gader - hvor du kan opleve det der er.
 
Med venlig hilsen
Sune Hundebøll
Bibliotekar DB
 
 
 
H.C. Andersens kvistkammer
 

H.C. Andersens kvistkammer

Besøg digterens bolig i Magasin: Der er ikke mange der ved det, men hvis man besøger stormagasinet Magasin på Kongens Nytorv er det muligt at besøge H.C. Andersens gamle værelse.
 
I 1827 får den 22-årige H.C. Andersen overbevist sin velgører Jonas Collin om, at han må flytte fra Helsingør og tilbage til København. Digteren havde haft nogle frygtelige år i Helsingør, og ville gerne tilbage til hovedstaden. I sin søgen efter en ny bolig ser H.C. Andersen en annonce for et ledigt værelse til leje i Vingårdstræde
Læs: H.C. Andersens kvistkammer
 
Vor Frue Kirkes brænder
 

Det forsvundne København

Transformation: Måske er det for tidligt. Måske er branden i Børsen stadig for tæt på.
 
Men lad os prøve at kaste et blik på andre gange, hvor bybilledet i København blev ændret. Af brand. Af bombardement. Af byplanlæggere. Af pædagoger.
Læs: Det forsvundne København
 
Fem personer ved et krater i en vej
 

Luftalarm over København - 1940-45

Besættelsestiden: Truslen fra britiske fly slukker byens lys. Lige pludselig forholder københavnerne sig til beskyttelsesrum, mørklægning og varslingssirener.
 
Det mørklagte København var jo ret ejendommeligt at gæste. Ingen biler og bælgmærke, det kneb for mig at finde vej. Der var mange mennesker på gaderne, jeg havde 3-4 sammenstød, men på københavnernes sædvanlige facon i al gemytlighed.
Læs: Luftalarm over København - 1940-45
 
En folkemasse.
 

Stormen på Børsen

Revolte: Stormen på Børsen og senere samme år slaget på Grønttorvet er det tætteste Danmark er kommet en egentlig rød revolution.
 
Stormen på Børsen kalder man det angreb på Børsen i København fastelavnsmandag 1918.  Angrebet er organiseret af arbejdsløse syndikalister og udgår fra to møder i Folkets Hus på Jagtvej 69 og Arbejdernes Forsamlingsbygning i Rømersgade.
Læs: Stormen på Børsen - 1918
 
Kvinde foran kanalen ved Nybrogade
 

En stinkende stank

Fra arkivet: Københavnske gader i gamle dage: Hugo Matthiessen beskriver 1700-tallets København, hvor det ikke kun lugtede i gaderne. Det kneb også med pladsen.
 
Fodgængere måtte krybe langs husmurene når hestevogne passerede ned mellem husene. Nogle gange var så smalle at kørsel med vogn var udelukket.
Læs: En stinkende stank
 
 
 

Fra bibliotekets kælder

 
Bogforside
 
Københavns ældste butikker
 
I "Københavns ældste butikker" berettede Jan Møller om 18 københavnske detailvirksomheder, der alle havde det til fælles, at de stadig eksisterede i 1997 hvor "Københavns ældste butikker" udkom på forlaget Strandberg.
 
Jan Møller beretter engageret om de forskellige butikker som A. Stellings Farvehandel, Hviids Vinstue og Gl. Strand Øl & Vin. Om Hviids Vinstue skriver forfatteren: "I snart 275 år har den hyggelige skænkestue været mødested for et bredt udsnit af københavnerne - af begge køn, alle aldre og alle samfundslag. Ikke alene på grund af dens centrale beliggenhed, men også på grund af dens afslappende og hyggelige atmosfære i de dunkle, lavloftede rum."
 
"Københavns ældste butikker" fik fire stjerne i Ekstra Bladet, hvor Gregers Dirckinck-Holmfeld anmeldte bogen. Gregers Dirckinck-Holmfeld skrev blandt andet: "København har stadig en stribe af butikker, der eksisterede på H.C. Andersens tid. Forretninger, der var målet for vore tipoldeforældres shopping. Det er nogle af dem, byhistorikeren Jan Møller beskriver i 'Københavns ældste butikker'. Flere af dem har endda en historie, der går tilbage til, før digteren kom til verden. Perchs The-handel i Kronprinsensgade. Hviids Vinstue på Kgs. Nytorv. Emil Hjorth violinbyggeri på hjørnet af Frederiksholms Kanal og Ny Vestergade."
 
 
 

For 150 år siden

 
Avishoved
 
10. maj 1874: Første nummer af "Social-Demokraten" udkom
 
Social-Demokraten var i årtier Socialdemokraternes avis.
 
Det hele begyndte i 1871 med ugebladet Socialisten med Harald Brix som redaktør og udgiver. Efter et år blev Socialisten et dagblad – nu med Louis Pio som redaktør. I 1973 blev Socialistens eksistens truet af en tvangsauktion.
 
Den truende lukning fik en række københavnske fagforeninger til at overtage Socialisten. Det skete 10. maj 1874, hvor avisen ændrede navn til "Social-Demokraten". "Social-Demokraten" første redaktør blev Anton Mundberg - der dog kun holdt kort.
 
I 1959 ændrede avisen navn til Aktuelt, der igen blev relanceret som Det Fri Aktuelt i 1987. Ti år senere, i 1997, blev avisen igen relanceret – og vendte tilbage til navnet Aktuelt. I 2001 avisen.
 
"SOCIAL-DEMOKRATEN er Aandens Sværd for Danmarks Arbejdere. Dens Styrke og Vækst har været af størst Betydning for Arbejderbevægelsens organisatoriske og kulturelle Indflydelse. Den socialdemokratiske Presses Historie er et skønt og fantasirigt Eventyr skabt at et støt og maalbevidst Arbejde i en barsk og tornet Hverdag"
(citat: Avisen ... gennem 75 Aar, 1946)
 
 
Litteratur
Footer