Bag om københavnerhistorikerne: Jeg faldt nærmest i gryden med besættelseshistorie som barn, fortæller historikeren og tidligere seniorforsker i Rigsarkivet Peter Birkelund.

 

Min far var modstandsmand, og mange af de mennesker, jeg skriver om i dag, mødte jeg dengang. Og det gør han godt i sine bøger om modstandsbevægelsens historie, der ikke lægger skjul på de mange dilemmaer, som datidens mennesker stod i.

Livshistorie: Først kåres Inga Arvad til Miss Danmark i 1931, hun bliver filmstjerne i Danmark, blev freelance-journalist i Berlin 1935-36 for blandt andre Berlingske Tidende. Hun møder top-nazister, inviteres til Görings bryllup, interviewer Hitler og han inviterer hende til OL i Berlin 1936.

 

I 1941 optages hun på USA’s bedste journalistskole og møder John F. Kennedy. En forelskelse som ikke bliver uden konsekvenser.

3 fra bogstakken: København er ikke blot en skattekiste af historie, kultur og arkitektur. Byen er også levede liv, katastrofer og død.

 

I 1973 brændte Hotel Hafnia og 35 menneskeliv gik tabt. Det handler en af de tre bøger om, som jeg denne gang har udvalgt fra den stadige strøm af spændende bøger der tilgår biblioteket.

Fra arkivet: I 1912 udgav Nanna Videbech sine barndoms- og ungdomserindringer i bogen "Minder fra min barndom og ungdom". Nanna Videbech, født 20. juni 1838 og døbt Wanscher, beskriver en barndom i et velstillet københavnerhjem i midten af 1800-tallet.

 

Bogen er et udtryk for forfatterens ønske om "at nedskrive mine Erindringer fra mit lykkelige Hjem og derved sætte mine kære Forældre et lille Mindesmærke".

 

 Carina, der er en tidligere vinder af en bog i Bag om København, er komme med en god anbefaling af "Geddes eleverede kort over København 1761" der blev genoptrykt i 2002 med tekst af Bjørn Westerbeek Dahl.

 

- De 36 kort der giver et interessant og spændende blik på Københavns bebyggelser i 1700-tallet, hvor flere af bygninger stadig står den dag i dag. 

 

- Teksten i bogen giver en overskuelig indledning til den store matrikulære begyndelse i København, som umiddelbart efter ønskes udbredt til hele Danmark med ny uddannelse af landmålerstanden, som man kan læse om andre steder.

 

- I denne bog møder vi overvejelser om hvorledes bygninger kan tegnes, så større og højere bygninger ikke skygger, og dermed får de mindre huse til at forsvinde på tegningerne. Hver enkelt kort er inddelt i områder, der gør det meget let genkendeligt. 

 

- Bogen giver også eksempler på hvordan kortets farver var til start og hvorledes tidens tand, har gjort at de oprindelige fine detaljer ikke er så synlige længere på originalkortet. Vi er heldige for det store kort, kan stadig ses på Københavns Stadsarkiv, hvilket gør det endnu mere fantastisk. 

 

- Værket er et godt grundlag for en tur i det gamle København med fokus på historiske huse.

 

 

Inden der kom en park, var der en haveforening: Enghave Haveforening. Til trods for protester, blev haveforeningen nedlagt i 1927.

 

På en del af haveforeningens areal blev anlagt en park. Parken blev anlagt i 1928-1929. Den officielle indvielse fandt sted 26. april 1929. Havearkitekt på projektet var stadsarkitekt Poul Holsøe.

 

Nær hovedindgangen står Kai Nielsens skulptur "Venus med Æblet". Modsat den, i den anden ende af parken, er musiktribunen.

 

Tirsdag den 23. april 1929 blev parken forevist for et udvalgt publikum. Herfra skrev Nationaltidende (24. april 1929): "Alle, som kommer ad den Kant, har set det nye Anlæg skyde op, hvor før Kolonihaverne fjælede sig bag frønnede Plankeværker mellem Enghaveplads og Carlsbergvejen. Nye Huse er opført bag og omkring Parken, Skolen laa der i Forvejen, og nu er der skabt et Hul i Storbyens uendelige Karrérækker, en Breche, hvor Stenbroens Børn kan faa frisk Luft i Lungerne, kan lege og dyrke den nu igen saa populære Rulleskøjtesport, og hvor de Voksne kan hvile paa Bænkene omkring smukke Anlæg og den store murstenssatte Dam, der danner Parkens Kerne. Smukt ligger det nye Anlæg. Bygningerne afslutter harmonisk Parken. De er ikke saa høje eller saa nær inde paa den, at de kan lukke Sol og Luft ude. Gitteret er saa venligt, som et Gitter kan være. Det lukker ude uden at lukke inde, og midt for Indgangen fra Enghavevej staar Kai Nielsens lille skønne "Venus med Æblet" i gylden Bronze og harmonerer smukt med den unge Beplantning."

 

Illustrationen er fra storebededag 1929 hvor københavnerne for første gang kunne opleve musik i den nye park. Kilde: Nationaltidende (26. april 1929)

 

 

"Alli'vel så elsker vi byen" er titlen på Kai Lembergs bog, der er en personlig analyse af forbindelserne mellem København og hovedstadsregionens demografiske, erhvervsøkonomiske, sociale og politiske udvikling. Bogen fokuserer også på Københavns Kommunes boligpolitik, byplanlægning, byggeriets fremskridt, arkitektur og den kunstneriske udsmykning af byen. "Alli'vel så elsker vi byen" udkom på Arkitektens Forlag i 1985.

 

Kai Lemberg (1919-2019) var generalplanchef i Københavns Kommune fra 1968 til 1987. "På den politiske scene har han også været aktiv, hvor han bl.a. har vist sig som en støtte af Fristaden Christiania, medlem af ledelsen af Junibevægelsen og deltager i Grundlovskomiteen 2003 vedr. Irak-krigen. Græsroden Lemberg har ikke været den typiske embedsmand, idet han altid har optrådt åbenmundet og med markante holdninger", står der på Wikipedia.

 

- "Vi kan ikke overlade byens udvikling til A.P. Møller og Højgaard & Schultz, men indimellem planlægges for meget, også det, borgerne selv meget bedre kan finde ud af
Det er de store linier, vi skal koncentrere planlægningen om. Vi skal have visionerne frem" udtalte Kai Lemberg i interviewet "Alli'vel så elsker han by'n" i Aktuelt (7. december 1985)

 

"Lemberg sætter Københavns sidste 100 års historie i sammenhæng med den øvrige verdenshistoriske og byplanhistoriske udvikling med mange indtrængende analyser af økonomi og folkekarakter," skrev Erik Wassard i "København, du har alt – men også en fremtid?" i "Bygning - by og land". 1986, nr. 3.