Gamle sten: I 1807 blev tre runesten flyttet ind i Rundetaarn, og efterhånden kom flere til, så 10 af Sneglegangens 14 nicher var fyldt med fortidsminder. Stenenes historie i København går dog meget længere tilbage.

 

De følgende år blev samlingen suppleret af både flere runesten og en stenkiste fra vadehavsøen Föhr, som først blev omtalt som et stentrug. I 1821 var 10 af de 14 nicher således optaget af fortidsminder.

Tiden: Hvad er klokken? Et simpelt spørgsmål – men ét det ikke altid har været helt simpelt at svare på. For der har ikke altid været enighed.

 

Om lidt skifter vi til sommertid; urene og havemøblerne stilles frem, som vi siger. Det har vi gjort siden 1980. men det er ikke første gang, vi har pillet ved tid og dato. I 1700 røg der på kongelig befaling hele 10 dage.

Podcast: Nielsine Nielsen møder (mandlig) kollegial modstand på sin vej mod at blive Danmarks første kvindelige akademiker og første læge. Men heldigvis møder hun også både mænd og kvinder på sin vej, der tager hende alvorligt og gør deres for at hjælpe hende til at opnå sit mål - alt blive læge.

 

Hun får en glimrende karriere, også selvom hun aldrig bliver gynækolog som hun ellers drømmer om - det forhindrer den danske gynækologis fader, Frantz Howitz. Han sidder alene, og tungt på specialet. Og en halvdoktor som Nielsine skal i hvert fald ikke møve sig ind på ham.

3 fra bogstakken: København er rig på historie, kultur, arkitektur og liv. Det afspejles af en stadig strøm af spændende bøger om byen - og de mange aspekter af livet i hovedstaden. Jeg har kastet nettet ud i bogstrømmet og har halet tre titler ind, der alle er værd at bruge tid på.

Sport: Vesterbropigen Loa Olafsson markerede sig som et kæmpetalent i en ung alder. Hun løb nogle exceptionelle tider på 1.500 meter og 3.000 meter distancen som 13-14-årig. I 1975 blev hun nummer 2 ved EM for junioren. Men hendes karriere blev kort.

 

Som 13-årig vandt Loa sit først danske (ungdoms)mesterskab på 800 meter distancen og flere sejre fulgte hurtigt. De første sejre som senior, vandt hun allerede som 14-årig.

Fattigdom: Den 4. marts udkom bogen "Den skjulte fattigdom" af arkivar Peter Wessel Hansen. Bogen handler om de såkaldt husarme fattige, der oplevede en social nedtur 1700- og 1800-tallets København.

 

Også folk fra samfundets bedre klasser levede i bestandig fare for, at ulykker, sygdom eller alder skulle sende dem ud på en social rutsjetur.

 

Arkivar ved Københavns Stadsarkiv, Peter Wessel Hansen, har skrevet bogen "Den skjulte fattigdom" med undertitlen "Skam, ære og nedtur i København 1750-1850". Bogen er udgivet af Nord Academic der skrev: De skjulte fattige var som skabt til at blive glemt. Og det er de også blevet. Dansk fattigdomshistorie handler typisk om institutionerne, lovgivningen og den private filantropi – ikke om de ’fine’ fattige fra middelklassen. Det råder Peter Wessel Hansen bod på i Den skjulte fattigdom, hvor han giver de husarme ordet og med talrige breve, bønskrifter og ansøgninger fortæller en skjult historie om fattigdom, værdier og stand i 1700- og 1800-tallets Danmark.

 

Du kan vinde bogen. Du skal blot svare rigtig på nedenstående spørgsmål - og håbe på at lykkens gudinde tilsmiler dig, når der trækkes en vinder.

 

Frederik IVs fattiglove forbød tiggeri i hele Danmark. I København blev det forbudt at tigge, uanset om man var mand eller kvinde, ung eller gammel, indfødt eller fremmed, syg, lam, krum, krøbling, blind, dum eller døv. De, der overtrådte forbuddet, skulle straffes med tvangsarbejde.

 

 

 

Du sender dit svar til kbhbiblioteker@nyhedsmail.kk.dk.

 

 

Cirkusbygningen blev opført efter tegninger af arkitekt H. V. Brinkopff (1823-1900). Udvendigt er bygningen udsmykket med en frise af billedhugger Frederik Hammeleff (1847-1916).

 

 

"Et Kæmpebaal har i Gaar Morges fuldstændig ødelagt Cirkusbygningen i Jernbanegade, saaledes at der kun staar de nøgne Mure tilbage.
Klokken ti Minutter over seks saa Arbejderne paa Vandværket, der ligger overfor Cirkuskomplekset, nogle vældige Flammer bane sig Vej gennem Cirkusbygningens Tag. Man telefonerede til Brandvæsenet, men medens Telefonbeskeden blev afgivet, styrtede hele Cirkuskuplen ned, medens Tusinder af Gnister stod op mod Himlen. Brandmeldingen kom derfor til at Lyde saaledes:
Cirkusbygningen brænder. - Kuplen styrter ned nu" skrev Social-Demokraten (8. marts 1914) i artiklen "Cirkusbygningen nedbrændt til Grunden".

 

Senere i artiklen fortælles det at " I Tidspunktet mellem Klokken 7 og 8 var det umuligt at færdes i Jærnbanegade, der var fuldstændig omspændt af Røg og Ild.
Brandinspektøren frygtede for, at Ilden ikke alene vilde brede sig til de tilstødende Ejendomme, men ogsaa vilde tage fat i Bygningerne paa den anden Side af Gaden, bl.a. Nationalkomplekset.

 

Helt så galt gik det ikke, men da ilden var slukket, stod kun fundamentet, ydermure og bygningens portal tilbage. 

 

Cirkusbygningen blev genopbygget og det som Danmarks første jernbetonkonstruktion. Ydermurene og frisen fra den oprindelige bygning blev bevaret.

 

Anbefaling: Hanne fra Østerbro, var en af de heldige vinder af "Omfavnet af mørke" om Cisternerne i Søndermarken.

 

Da Hanne hentede bogen på biblioteket, anbefalede hun Jan Gralle og Vibe Skyttes bog "111 grønne steder i København som du skal se" med ordene:

 

- Jeg har opdaget skjulte grønne perler i København som jeg ikke kendte før. De grønne steder og aktiviteter vil jeg gerne dele med andre. Bogen fortolker grøn på forskellige måder, f.eks. som grønne udeaktiviteter og som bæredygtige initiativer.

 

Den anden heldige vinder blev Jesper fra Nørrebro der anbefaler bogen "S-banen 1934-2009" skrevet af Morten Flindt Larsen og John Poulsen.

- "S-banen 1934-2009" er meget aktuel i og med, at S-banen til april fylder 90 år. Der er så meget tale om el-biler og el-busser m.v. nu. Vores nærbane kom på el allerede i 1934!

 

Palle Lauring (1909-1996) var for en generation historieformidleren. Da han i en alder af 86 år døde, havde han skrevet over 60 bøger, hvoraf mange var udkommet i flere oplag.
"Palle Lauring så det som historieskrivningens opgave at skabe forståelse for det eksisterende. Han formulerede det selv aforistisk i en essaysamling om sit historiesyn således: Man kan leve uden bevidsthed om historie. Det gør de små hunde. Men vi er mennesker", stod der nekrologen i avisen Djursland (4.10. 1996)
Palle Lauring var en populær historieformidler der også optrådte en del i radio og tv.

 

I bogen "Ude og inde i København 1850-1920" præsenterer Lauring omtrent 150 fotos. "Hovedvægten er lagt på at bringe billeder der har atmosfære og liv, har fanget og kan videregive et indtryk af en menneskelig situation eller et særligt milieu. De fleste er hentet fra Kehlets store samling. Resultatet er blevet en glimrende billedbog, som man med udbytte og fornøjelse fordyber sig i, uanset tror jeg om man er københavner eller ej." Skrev lektør V. Klingberg-Nielsen.

 

"Når man tager den teknik som fotografer i sidste halvdel af forrige århundrede havde til sin rådighed, i betragtning, er mange af billederne af en forbløffende skarphed og skønhed. Byens stemning og atmosfære er ofte indfanget og gengivet så smukt, at man næsten ikke synes, det kan gøres bedre i dag.
Selvfølgelig mangler der en del billeder og dermed væsentlige træk i dette portræt af det svundne København. F.eks. ser vi ikke meget til de elendige sociale forhold og de mange elendige og fattige mennesker, der befolkede byen; men disse billeder eksisterer formodentlig slet ikke", skrev Møller Madsen i anmeldelsen "Portræt af København" i Information (26.11. 1965)