Kære læser
Nuvel, nuvel: vi synes da også, at det er nydeligt med lidt sne (og skøjter og slæder og isnende gåture rundt om søerne 'for at se det pæne vintervejr'). Men lad det være sagt: Førstevælger bakker op om det lune, behagelige indendørsvinterliv. Fx i selskab med et stiltiende husdyr, et vattæppe, en pose pebernødder og det seneste haul fra reservationshylden. Indendørsfolk, foren jer!
Forråd til de rolige læseaftener: Hammad, Alderton, Hayes
Ugens Førstevælger bringer masser af proviant til at modstå snedyngernes* kalden. Vi har længe ventet nyt fra Terry Hayes (thrillerstjernen bag kæmpehittet "Jeg er Pilgrim"), jublende kammeratligt gensyn med Dolly Alderton og en tankevækkende og timelig roman fra Isabella Hammad om at søge tilbage til sit palæstinensiske ophav – via Shakespeare. Og husk nu: skulle frysetemperaturerne have pirket til julebogsappetitten, har vi forsyninger klar på bibliotekets store juleside:
*Nuvel, dynger og dynger...
God læsning, alle!
Med venlig hilsen,
Naja Mottelson og Emilie Sohngaard Litteraturformidlere
|