Kære læser
Ah… tidlig morgen. Møde ind på kontoret, tjekke mails, læse nyhedsbreve. Hvaba? Ny kortroman fra Thomas Korsgaard? Hvornår? LIGE NU!
Sådan forløb vores lidt hektiske fredag morgen i sidste uge, hvor danske læsere modtog surprise-nyheden om Thomas Korsgaards nye, hidtil hemmeligholdte udgivelse. Lad det da aldrig være sagt, at der intet sker i den danske andedam – eller at Københavns Biblioteker vil lade et lille bagholdsangreb forsinke vores lånere. Af sted til reservationsknappen, alle!
Men ugens Førstevælger er naturligvis mere end fredagens litterære chokbølge. Her finder du bl.a. den længe ventede grand finale til Jussis 'Afdeling Q', Daniel Ryes beretning om den komplekse hjemkomst til hverdagslivet og nyt fra så forskellige stemmer som Claire Keegan, Salman Rushdie, Pernille Skipper og AI-guruen Mustafa Suleyman. Ikke den værste uge at være københavner, alt i alt.
God læsning, derude!
Med venlig hilsen,
Naja Mottelson og Emilie Sohngaard Litteraturformidlere
|