Bag om københavnerhistorikerne: Mød René Karpantschof der er historiker og sociolog. Han beskæftiger sig med den stridbare side af danmarkshistorien og de kampe, der blev taget med herremænd, konger, regeringer og danskerne imellem fra 1700-tallet til i dag.
Senest har han udgivet bogen "De stridbare danskere. Efter enevælden og før demokratiet 1848-1920".

Arkitekturhovedstad: I den anledning af Arkitekturhovedstad 2023 kommer stadsarkitekt Camilla van Deurs med anbefalinger til, hvad du skal se og opleve i byen - krydret med gode bøger. Året lakker mod enden, og dette er de sidste anbefalinger fra stadsarkitekten.

 

Arkitekturen skal gøre det attraktivt at leve bæredygtigt i byen. Det er ansvarligt designet. Derfor investerer vi langsigtet i klimasikring og i at reducere forbruget af energi og ressourcer. For at spare ressourcer samtidig med, at vi bliver flere københavnere, er der behov for at nytænke måder at bo og leve tæt sammen på.

Søren og Regine: Søren Kierkegaard har kun ét kendt forhold/én forlovelse i sit liv - og det er til Regine Olsen. I 11 månederne forsøger han at få det til at fungere, men i hans liv med ord, et liv hvor hans tanker og forfatterskab fylder alt, er der ikke plads til et andet menneske så tæt på.

 

Og han gør alt for at få Regine til at ende forholdet til ham - for hendes egen skyld!

Kongelys: Historien om Fog & Mørups grundlæggelse er historie om to unge mænd, der får en idé til at spire og gro. Fog & Mørups lamper sælges stadig på auktionshusene og i antikvitetsforretningerne. Selv om det startede som en århushistorie, blev det hurtig til en københavnerhistorie.

 

Ansgar Fog og Erik Mørup lærte hinanden at kende som kommiser i firmaet Marinus Kock i Århus. Her blev Erik Mørup ansat efter endt soldatertid. Ansgar Fog havde været ansat nogen tid hos Marinus Kock. De to unge mænd blev venner og begyndte at drømme om at åbne en virksomhed sammen.

Årets klassiker: Leif Panduros forfatterskab er udvalgt som årets klassiker af klassikerkomiteen.

 

Litterær Luksus har spurgt forfatterne og medlemmerne af Klassikerkomiteen, Johan Rosdahl og Rikke Rottensten, hvad der er særligt ved Leif Panduros forfatterskab, og hvordan det knytter sig til København.

 

 

Bag om København er kommet i besiddelse af et par eksemplar af René Karpantschofs seneste bog "De stridbare danskere : efter enevælden og før demokratiet 1848-1920". Bogen udkom i 2019 på forlaget Gad.

 

- "Det er en virkelig god bog, forbilledlig i sit forsøg på at favne bredt og lade stemmer, der i tiden blev betragtet som andenrangsborgere i vores samfund, få en fremtrædende plads. samtidig tager bogen formidlingsmæssigt teten op fra folk som professor Ulrik langen, der har slået på tromme for, at faghistorikere skal tage den populærhistoriske fortælling tilbage" skrev Charlie Krautwald i Arbejderhistorie (2020, nr. 2).

 

For at deltage i konkurrencen om et eksemplar af "De stridbare danskere" skal du svare på nedenstående spørgsmål:

 

 

 

Du sender dit svar til kbhbiblioteker@nyhedsmail.kk.dk.

 

 

Ikke alle var begejstrede for de nye danse og i "Tango-Galskaben" (Aftenbladet, 2. november 1913) kunne københavnerne læse: "Et af Beviserne paa den for Tiden herskende Dekadence er den vanvittige Tangodyrkelse, som har grebet Verdensbyerne og da i Særdeleshed Paris.
Der tales ikke mere om Femté, men om Tangoté; i Varietéer og Cabaretter spiller den Hovedrollen. Danselærere, som ikke har givet Undervisning i denne Dans, mister deres Elever, selve Verdensbyen Paris har mistet sit ærlige Navn og kaldes bare Tangobyen."

 

Tonen var også hård i artiken "Tango-Galskaben breder sig" i Rigen (27. oktober 1913):
"Man kan hurtigt blive enig om, at vore Danse befinder sig i en Dekadence, der hovedsagelig skriver sig fra de dumme Negerdanse, der de sidste Aaringer over Amerika har fundet Vej ogsaa til os, men navnlig i Paris er Tangodyrkelsen - den sidste Tids Modedans - udartet til en ren Kræftbyld i Selskabslivet."

 

21. november 1913 var tonen i Aftenbladet mere positiv i artiklen "Tango : Dansen, som Kejseren forbød og som alle vil danse": "Thi berømt er Tango bleven, sejrrigt danses den ind i alle Lande, og det ikke alene paa Varietéer og Dansesaloner, men ogsaa i private Hjem. At Kejseren forbyder Tango, og at Dronning Mary af England forarges over den og kalder den en uanstændig Negerdans, har øjensynlig ingen Virkning.
"Tango er heller ikke uanstændig, og det er ikke nogen Niggerdans, som den gode Dronning Mary synes at tro. Tango stammer rigtignok fra Amerika, helt nede fra Argentina, hvor den har været kendt i over 400 Aar og blev en Arv fra indianerne til de første hvide Nybyggere. Nu er Tango Argentinernes Nationaldans."

 

 

Gitte var den af de heldige vindere, der kunne hente et eksemplar af "En fortælling omkring Fjodor Mikhailovitj Dostojevskijs besøg i København, 1865" på Hovedbiblioteket. Da hun var forbi, anbefalede hun "Københavnerglimt : en kalejdoskopisk odyssé gennem Københavns historie" af Allan Mylius Thomsen, med følgende kommentarer:

 

- Jeg kan helt bestemt anbefale "Københavnerglimt" af Allan Mylius Thomsen.

 

- Jeg syntes, at alle burde læse den. Bogen får en til at opdage nye og ukendte ting ved København, som ikke bliver opdaget i ens normale travle hverdag. Lige fra de små sidegader, som oftes bare ses med et hurtigt blik, når man går på de store gader, til selve historier om oprindelse og gadenavnenes betydning. Og hvilken kæmpe historie København har og vil få i tiden fremover.

 

- "Københavnerglimt" har gjort, at en tur til København ikke er det samme som tidligere. Bl.a. når jeg cykler forbi nulpunktstenen ud for Frederiksborggade 20A, bliver jeg mindet om at jeg kun er en del af en større historie, som rækker langt tilbage i tiden og vil række langt frem i tiden.

 

 

Officer, topograf og amatørhistoriker Holger Utke Ramsing skrev trebindsværket "Københavns Historie og Topografi i Middelalderen", der udkom på Munksgaard i 1940.

 

"Det maa være en stor Glæde og en stor Tilfredsstillelse for en Forfatter i en Alder af over de 70 at kunne afslutte og offentliggøre et saa betydende Arbejde, om hvilket det med Sikkerhed kan siges, at det i mange Aar vil blive staaende som den urokkelige Hovedhjørnesten for al videre københavnsk Stedforskning. Det vil det blive i Kraft af sin Grundighed, sin Punktlighed og sin Klarhed. Alt er taget med; paa Videnskabens nuværende Standpunkt synes der slet ikke at være mere at tale om", stod der i kronikken "Det store Værk om København" i Politiken (2.8. 1940).

 

Siden 1940 hvor Ramsing skrev "Københavns Historie og Topografi i Middelalderen" er historikeren blevet klogere, tolkningen af kilderne har ændret sig og arkæologiske udgravninger har givet ny viden om Københavns fortid. En opdateret beskrivelse af byens historie finder du til bogserien "Københavns og historien".

 

 

Få de nyeste bøger og litterære trends direkte i din mailbakke!

 

Nyhedsbrevet Førstevælger er til dig, der elsker bøger. Dig, der river morgenavisen op for at finde bogsektionen. Der trofast vansmægter på ventelisten til den mest uimodståelige bestseller. Der snyder i køen i boghandlen for at være den første, der sikrer sig den nye Svend Brinkmann (vi siger det ikke til nogen, for vi gør det også selv).