Arkitekturhovedstad: København er med rette kendt i hele verden for sin arkitektur og som en god by at leve og være i. København er smuk og velbevaret med en stærk egenart, som bunder i vores fælles fortsatte historie.

 

I anledning af at København er Arkitekturhovedstad i 2023, har Bag om København fået stadsarkitekt Camilla van Deurs til at komme med anbefalinger til hvad du skal se og opleve i byen - krydret med gode bøger.

Arkitekturhovedstad: De fleste folk haster ind eller ud af forhallen til Københavns Hovedbanegård. Man skal nå et tog, mødes med nogen under uret eller er lige ankommet og skal på arbejde.

 

Københavns Hovedbanegård bliver prist og omtalt i ny bog "Danmark set fra en Togkupé"

Arkitekturhovedstad: En gammel rebfabrik og en ”grim” produktionshal er to af de københavnske byggerier som er emner i en ny bog om "Inspirerende Renoveringer".

 

Bogen giver eksempler på renoveringer af for eksempel industribygninger som hverken er fredede eller nødvendigvis elskede.

Helligdage: 337 gange har man i Danmark fejret Store Bededag. Under navnet Ekstraordinær Almindelig Bededag blev den indført i 1686 og lagt fjerde fredag efter påske.

 

Hjernen bag bededagen var den daværende biskop Hans Bagger, der tidligere havde været sognepræst ved Vor Frue Kirke i København. Men det er langt fra den eneste bededag, vi har fejret.

Podcast: Nazityskland udnytter dygtigt filmmediet til propaganda – og den tyske filmindustri renses for jøder.
Men det forhindrer ikke danske filmfolk i at indgå tætte samhandelsaftaler og i et gå på kompromis og "ofre sine egne".

 

Også Nordisk Film står i et moralsk vadested. Det kan bedst betale sig økonomisk at tækkes tyskerne. De forsøger at f.eks. at skaffe sig monopol på at udleje tyske film – og da det ikke lykkes – står de i stedet bag en nazistisk ugerevy.

Fra arkivet: Ny arkitektur vakte også for 100 år stærke følelser. Et af de steder hvor der foregik en ophedet debat om mange af de bygninger vi i dag anser som en del af bybilledet, var i tidsskriftet Forskønnelsen som blev udgivet af Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse.

 

København er rig på klassicistiske og historicistiske bygninger. I byen vrimler det med antikke statuer – nogle originale andre i kopi. I bogen "Antikken i København" inviterer Johnny Thiedecke på en vandring rundt i parker, gader og museer - til steder med en efterklang af det antikke Rom og Grækenland.

 

Du kan blive en af to heldige vindere af et eksemplar af "Antikken i København", der er udkommet på forlaget Pantheon.

 

For at være med i lodtrækningen, skal du svare rigtigt på følgende spørgsmål.

 

I Prins Jørgens Gård står den guddommelige helt Herkules. Hvem er skulptøren bag statuen?

 

 

Du sender dit svar til kbhbiblioteker@nyhedsmail.kk.dk.

 

 

København i Fortrolighed er en fin bog der viser København i små fragmenter. Vinduesskodder bag Heerings gaard, Patricieres port og en træstamme i baggården Nybrogade 6. Stramt komponerede fotos. I sort hvid. Et andet blik på vores by. København.

 

"Christian Elling er da gaaet ud med sit fotografiapparat i det gamle København og dets udkanter: Christianshavn, Sundbyvester, Valby og har fundet det, han ville finde. Det er denne gang blevet en fortælling i billeder, snarere end i ord: til tre siders indledning føjer sig 60 plancher, lavet paa grundlag af hans egne fotografier", skrev Ejner Johansson i "De hæderlige spor" i Information 13.7. 1961.

 

"Elling viser ikke et menneske, ikke en bil på sine billeder. Det er den nøgne by, der taler – hviskende og alligevel indtrængende.
Han komponerer sine billeder som hele malerier. Nogle næste nonfigurative, strenge som hos de geometriske malere, andre spontane, med murindskrifter, som hos Dubuffet”, skrev Jean Grandjean i "Billedbog for voksne" i Ekstra Bladet 11.7. 1961.

 

 

Når jeg møder på arbejde, er det første jeg gør, er at sætte en kande kaffe på – med mindre en af mine kollegaer er kommet mig i forkøbet. Jeg sætter stor pris på min morgenkaffe og kommer først rigtig igen når den er indtaget. Jeg vil nødig undvære min kaffe, men i krisetid kan der komme knaphed. I slutningen af 1. Verdenskrig oplevede københavnerne kaffemangel og måtte nøje med forskellige erstatningerne som f.eks. byggryn. Det er omtrent 105 år siden kaffen slap op i.

 

"Denne Kafferationering føltes af Befolkningen som en virkelig alvorlig Ubehagelighed, og – "de enkelte Husstande viste ogsaa deres Interesse for denne Vare ved i større Omfang end for nogen anden at søge Rationeringsmærker, der var bortkomne, stjaalne eller "puttede i Kakkelovnen af Børnene" erstattede af ny." Kafferationen var fra 1. Januar 1918 250 g brændt Kaffe eller 300 g raa Kaffe pr. Person, men i Marts kun 200 g brændt Kaffe. Til Gengæld blev der da givet en ekstra Ration paa 100 g Kaffe til de Personer over 60 Aar, der ansøgte derom. Fra Ernæringskontoret paa Raadhuset udsendtes ekstra Kaffekort til ca. 28,000 Personer. Oprindelig uddeltes Kaffemærkerne til alle Personer uanset Alder, men senere blev Børn under 6 Aar undtaget. I April 1918 inddroges Theen under Rationeringen bl. a. for at undgaa, at den skulde blive hamstret. I Løbet af Maj var Kaffen og i Juli ogsaa Theen opbrugt. Forskellige Surrogater – som kun maatte fremstilles med Indenrigsministeriets Tilladelse, og hvoraf Kamillethe, Agerkaffe og Kaffe af brændt Korn var det mest anvendte – prøvede forgæves at mildne Savnet. (citat: "Københavns Kommune i Aarene 1914-1921" af K. Vedel-Petersen, 1931)

 

"Jeg husker krigen i 1914-1918 hvor vi brændte byggryn til kaffe, hvor vi spiste mosede kartofler på brødet i stedet for smør. Jeg husker den farve min mor kom i margarinen for at den skulle ligne smør." (citat: Karen Andersens Erindringer. Københavns Stadsarkiv)

 

Foto: Mangel på kaffe og the. Holger Damgaard/KB.dk, 1917

 

 

Fra at være på randen af konkurs i de tidlige 1990’ere, har København undergået en enorm transformation, og bliver i dag betegnet som en af de bedste og mest ‘liveable’ byer i verden.

Men succeserne er ved at blive overskygget af betydelige tab, der langsomt forandrer byens karakter. De voksende økonomiske og sociale kløfter hjemsøger både by og periferi, og flere og flere begynder at spørge sig selv, om den forhenværende by ikke var at foretrække.

 

 

Københavns Biblioteker søger personer til at optage deres stemmer til et dansk taledatasæt. Optagelserne vil blive brugt til at forbedre danske voicebots og digitale assistenter. Dine personlige oplysninger vil ikke indgå i datasættet, kun optagelsen af din stemme.

 

Optagelserne finder sted på Københavns Hovedbibliotek den 30. eller 31. maj og du vil modtage et gavekort på 400 kr. for din deltagelse.