Naboskab: Rundetaarn har bygherre, baggrund og en århundredlang historie til fælles med sin genbo, Christian IV’s kollegium Regensen, der i år kan fejre sit 400-års jubilæum.

 

Sammenhængen var der fra begyndelsen i kraft af det kristne grundlag, der bandt det hele sammen og udgjorde den religiøse ramme om både Trinitatis-komplekset og det samlede bygningskompleks. I århundredet forinden var den lutherske reformation blevet gennemført i Danmark, og netop universitetet spillede en vigtig rolle som ideologisk bastion og det sted, der skulle uddanne den protestantiske kirkes præster.

Modstand: En sen nattetime i 1944 ringer dørklokken hos en hr. bibliotekar Albert Fabritius. Nogen har sladret til Gestapo om skumle ting – ulovlige ting – som foregår blandt hylderne på Det Kongelige Bibliotek.

 

Hør Naja Wulff Mottelsons beretning om en hemmelig samling, opbygget i smug af en række uhyre uventede modstandsfolk, om en skjult underverden af trykkerier, skribenter og læsere; om de historier, den fremstillede – og hvorfor visse af dem chokerer, når man læser dem i dag.

3 fra bogstakken: Hver uge kommer der nye, spændende bøger på bibliotekernes hylder.

 

Jeg har valgt 3 titler ud af bogsstrømmen. Det er én om hovedværkerne i nyere dansk arkitektur, én om danske kilder til historien om 1. Verdenskrig og endeligt en om et forlig med stor betydning for Danmarks nyere historie.

En gade i Indre By: I 1955 havde Gad 100-års jubilæum. Det blev anledning til at Henning Valeur Larsen tog en tur ned ad Strøget.

 

G. E. C. Gad åbnede sin boglade i Vimmelskaftet 32 oktober 1855. Inden åbningen var der folk, der frarådede Gad, at lægge forretningen der, da beliggenheden var for afsides. Denne advarsel er Henning Valeur Larsen afsæt til fortællingen om Strøgets udviklingshistorie i jubilæumsskriftet "En tur på Strøget".

En gade i Indre By: Strøget i dag er domineret af mærkevarebutikker og internationale butikker som Bianco, Zara og Gucci. Fra Rådhuspladsen starter det med de to amerikanske kæder 7 Eleven og Burger King.

 

Tonen er slået an. Vi er i Frederiksberggade som blev anlagt efter branden i 1728. Inden da gik trafikken fra Vesterport til Gammeltorv ad Vestergade.

 

"Der gemmer sig mange fine og delvis upåagtede ting bag københavnske porte, og titlen har ikke noget at gøre med byens gamle volde og de porte københavnerne indtil 1850'erne var lukket inde bag. Det er husenes porte vi tænker på" skriver Gustav Lehrmann i forordet til "Inden for portene" udgivet på forlaget Wøldike i 1970.

 

"Man tør nok sige, at det gamle København er godt og grundigt beskrevet af Peter Lind og Broby Johansen, men når Gustav Lehrmann har gjort det til et speciale at gå ind i de mange henrivende baggårde, som skjuler sig rundt bag kølige facader, så er det da så charmerende et stykke byhistorie, at vi gerne indlemmer bogen i biblioteket om Københavns historie." Det skrev anmelderen i "Baggårdsturistens udmærkede ledsager" i Aktuelt (23. november 1970). Anmelderen fortsætter senere:
"På denne byvandring er Gustav Lehrmann en fortrinlig turistfører, som kan hele historien med kuriosa, anekdoter, stilbeskrivelser og hele repertoiret i munter og elegant stil."

 

Gustav Lehrmanns tekster suppleres af fine tegninger af Charlotte Clante. Og hendes arbejder får da også en kommentar af anmelderne i Aktuelt: "Bogens egentlige ynde skyldes Charlotte Clante, som har foreviget de gamle gårde med sommerlette tegninger."

 

Med denne flotte bog i hånden, kan jeg godt ærgre mig oven den tendens der bredte sig i 1990’erne med at låse alle baggårde af.

 

 

Festivalen fejrer i år at København er hele verdens arkitekturhovedstad i 2023. Under temaet RUM ser vi på hvilken rolle bygninger, hjemmet og byens rum spiller for os alle, og samtidig dykker vi ned i de indre rum som skønlitteraturen kan være med til at skabe. I samspil med de smukke historiske rammer på Christianshavn præsenterer vi litteratur i nye rammer og på nye måder, og du er inviteret med!

 

 

Københavns Synagoge er tegnet af professor Gustav Friedrich Hetsch (1788-1864). Synagogen blev bygget efter at Synagogen i Læderstræde nedbrændte i 1795. Grunden i Krystalgade (Skidenstræde) blev købt af menigheden i 1799, men først i 1830 begyndte byggeriet.

 

"Synagogen er rejst i gule vandskurede mursten og hviler på en høj sandstensokkel. Soklen er delt i to – en base omtrent i knæhøjde og en kvaderfuget overbygning, der når helt op til den nederste række af langsidernes vinduer. Planmæssigt er synagogen disponeret som en basilika med et hovedskib og to flankerende sideskibe."
(citat: Den danske arkitektur, 2009)