Nyheder fra Københavns Biblioteker

Kære læser

Marts måned har budt på sne og regn. Det må snart være nok. Jeg stemmer for forår og sol og håber på godt vejr til Historiske Dage i weekenden.
 
Claus Vittus har mødt musiker og forfatter Henrik Marstal til en snak om Marstals nye bog "Larmen på Strøget" og folkemusikmiljøet i København i sluttresserne. Du kan desuden vinde bogen, hvis du kan svare rigtigt på et spørgsmål - og har heldet med dig.
 
Som vanligt er der en håndfuld historie med København som fællesnævner. Der er en bog fra klæderne og en bygning som blev indviet for 100 år siden.
 
Med venlig hilsen
Sune Hundebøll
Bibliotekar DB
 
 
 
Historiske dage
 

Historiske Dage

Festival: I den kommende weekend er der Historiske Dage i Øksnehallen. Det er Danmarks største historiefestival med masser af spændende navne på plakaten. Historiske Dage samler museer, arkiver, foreninger, forlag og medier uden at begrænse historien til én periode eller begivenhed.
 
Du kan bl.a. møde Antony Beevor, Jeanette Varberg og Tom Buk-Swienty. Jeg har taget københavnerbrillerne på og fundet et udvalg af events i festivalens program.
Læs: Historiske Dage
 
Giertrud Birgitte Bodenhoff
 

Den skindøde teenager - 1798

Levende begavet?: I 1700-1800-tallet frygter man at blive levende begravet – om det er en reel eller imaginær frygt, er svær at afgøre, men på det tidspunkt, har man endnu ikke klart definerede regler for, hvornår man kan erklære et menneske for død.
 
Hør om den 19-årige Giertrud Birgitte Bodenhoff. Hun var en af Europas rigeste kvinder, enke efter tømmerkongen Andreas Bodenhoff.
Læs: Den skindøde teenager - 1798
 
Søpavillionen
 

Den søde og sejlivede Søpavillion

Arkitekturhovedstad: En motorvej hvor de københavnske søer ligger og en svømmehal hvor Søpavillionen står er nogle af de projekter der aldrig blev til noget i København.
 
Bogen "Drømmenes København" er den arkitektuddannede Holger Dahls personlige gennemgang af projekter i København som aldrig er blevet til noget.
 
Alle projekter har han sine egne grunde til at tage med i bogen. Enten fordi han er ked af at de blev skrottet eller glad for at de ikke blev til noget.
Læs: Den søde og sejlivede Søpavillion
 
Husfacade
 

Antonigade

En gade i Indre By: I forlængelse af Silkegade og mellem Pilestræde og Kristen Bernikows Gade finder du Antonigade. En kort gade der tidligere har heddet, Grønnegade, Povlsstræde, Lille Pilestræde Antoniestræde.
 
Navnet Antonigade er forholdsvist nyt, men gaden er en af byens ældste smågader der kan spores tilbage til middelalderen. I Antonigade kan du købe retrotøj i American Vintage eller drikke en latte hos Kaf' Bar.
Læs: Antonigade
 
Henrik Marstal
 

Larmen på Strøget

Folkemusik: I august 1965 var Storkespringvandet centrum for en demonstration for ytringsfrihed med kendte kunstnere som Jørgen Nash, Jens Jørgen Thorsen og ikke mindst musikere som Povl Dissing, Benny Holst og Cæsar.
 
De ønskede alle sammen at have lov til at spille deres musik, lave deres kunst og sælge deres billeder på Strøget. Uden at blive smidt væk af politiet.
Den begivenhed har givet titel til Henrik Marstals nye bog.
Læs: Larmen på Strøget
 
 
 

Vind "Larmen på Strøget"

 
Sune med en bog
 
Konkurrence
 
I bogen "Larmen på Strøget" undersøgelser Henrik Marstal 1960'ernes danske folk-scene. Scenen var enestående derved, at den viste en tredje vej mellem pop og kulturarv, men også at den til dels opstod i tæt tilknytning til Strøgets gadekultur. I bogen argumenterer Henrik Marstal for, at datidens folk-scene bør tages langt mere alvorligt i musikhistorieskrivningen. Bogen er udkommet på Aarhus Universitetsforlag.
 
"Marstal genskaber topografien og kortlægger kredsløbet af små spillesteder, fra Folk Club of Denmark - altså Folkeklubben - og The Purple Door til Imikroskopet, hvor jeg selv hørte Sebastian synge »Lossepladsen bløder« i 1971, da Den store flugt endnu var på vej. Han beskriver forældrekulturen fra efterkrigstiden. Øjeblikket 1965 er virkelig forankret i historien", skrev Bo Green Jensen i "Regndråben bliver levende" i Weekendavisen (10.02. 2023)
 
Kan du svare rigtigt på nedenstående spørgsmål og er du heldig, kan du vinde et eksemplar af bogen. For at være med i lodtrækningen skal du svare rigtigt på følgende spørgsmål.
 
I hvilket år blev sangeren Cæsar (Bjarne Bøgesø Rasmussen) født?

1938
1941
1943
 
Du sender dit svar til kbhbiblioteker@nyhedsmail.kk.dk.
 
Der bliver trukket to vindere blandt Bag om Københavns læsere. Vinderne bliver fundet torsdag den 23. marts og får direkte besked via mail.
Medarbejdere hos Københavns Biblioteker må ikke deltage i konkurrencen.
 
 

Ved du noget?

 
Mindetavle
 
Oplysninger søges
 
Nina Søndergård har spottet en mindetavle som ikke er på bibliotekernes liste over mindetavler.
 
Tavlen er placeret mellem to vinduer på 2. sal på Nordre Frihavnsgade 96.
 
Teksten på tavlen er: "ET MENNESKE KAN SLET INTET TAGE, UDEN / DET BLIVER GIVET HAN AF HIMMELEN. /// JOH.EV.3.27."

Et citat fra Biblen, der i den nye oversættelse lyder: "Et menneske kan ikke tage noget som helst uden at have fået det givet fra himlen".
 
Nu er spørgsmålet. Hvem satte tavlen op? Og evt. hvorfor?
Vi ved det ikke, men tænkte at der måske var nogle blandt Bag om Københavns læseres som kan kaste lys over tavlens oprindelse.
 
Nina har være forbi Kraks Vejviser og vi ved, at huset er fra 1902. En snedker O. Kinch har ejede huset og muligvis var han også missionær. I 1903 boede organist C. Geisler i bygningen. Om de havde noget med tavlen at gøre ved vi ikke.

Oplysninger om tavlen og dens oprindelse sender du til kbhbiblioteker@nyhedsmail.kk.dk.

På forhånd tak!
 
 

Fra bibliotekets kælder

 
Bogforside og avisklip
 
En hemmelig By
 
Kulturhistoriker Christian Ellings (1901-1974) bog En hemmelig By", med undertitlen "quasi una fantasia", udkom på Gyldendal i 1970. Bogen undersøger byen som æstetisk fænomen gennem fotos og citater.
 
Bogen er "helt forskellig fra de bøger, Elling tidligere har gjort. Det er en billedbog, en serie af plancher, som opmuntrer læseren til at gå på (æstetisk) opdagerfærd, i arkitekturen, naturligvis, men også for at finde skjulte liv bag facader og mellem mure”, skrev anmelderne i "En Elling-billedbog til opmuntring" i Berlingske Tidende (24.9. 1970).
 
 
 

For 100 år siden

 
Avisudklip med bygningen gengivet i sort hvid
 
10. marts 1923: Statens gymnastikinstitut på Nørre Allé indvies
 
Statens gymnastikinstitut havde rødder i Statens Lærerkursus oprettet i 1898 som "Læreanstalt til Uddannelse af Lærere og Lærerinder i Gymnastik".
 
Som institution blev Statens Gymnastikinstitut oprettet i 1911. I starten havde uddannelsen domicil i en træbarak på Nørre Fælled.

I 1923 flyttede det ind i en ny bygning på Nørre Allé. På indvielsesdagen skrev Nationaltidende: Den nye Bygning i Nørre Allé, hvor Statens Gymnastikinstitut fremtidig skal have sit Hjem, indviedes i Formiddags ved en enkel, men smuk og stilfuld Højtidelighed.
I Instituttets store, lyse Gymnastiksal, der i fuldt Maal fortjener Benævnelsen Festsal, samledes ved 9½-Tiden en talrig og repræsentativ Forsamling af Damer og Herrer."
 
Det nye institut var tegnet af arkitekt Carl Brummer. Byggeriet kostede omkring 560.000,- kr og indeholdt 2 gymnastiksale, 3 undervisningslokaler, bolig for forstander og portner m.m. Dertil skal lægges udearealer med bold- og idrætsbaner.
 
"Efter at folketinget i foråret 1921 havde vedtaget bevillingen til den nye bygning, gik der endnu et år, før opførelsen kunne påbegyndes. Den 29. maj 1922 blev grundstenen nedlagt, og den 10. marts 1923 kunne indvielsen finde sted. (…) For dem, der havde deres arbejde på instituttet, måtte overflytningen fra den gamle, efterhåndenn helt uanvendelige træbarak, føles som et triumftog."
(citat: Danmarks Højskole for Legemsøvelser 1911-1961 ved Emanuel Hansen)
 
 
 

Brug dit lokalhistoriske arkiv

 
Arkiv
 
Udstilling
 
Hvordan var det nu, det var med Grønttorvet, Folkets Hus, Nørrebro station og Frihavnen?
 
Sammenslutningen af lokalhistoriske foreninger og arkiver i Københavns Kommune (SLAK) udstiller i Rådhushallen på Københavns Rådhus. Udstillingen giver smagsprøver på lokale historier fra bydelene.

De lokalhistoriske arkiver bugner af lokale historier, billeder og erindringer. Brug dem, lyder det fra SLAK.
 
I forbindelse med udstillingen i Rådhushallen arrangerer SLAK også fire byvandringer til lokalområdet – Vartov og Københavns Hovedbanegård.
 
Udstilling i Rådhushallen d. 20. – 22. marts 2023 viser billeder og historier fra de lokale arkiver.
 
Footer