Bag om københavnerhistorikerne: Mød forfatteren Ulla Kjær, der er mag.art og dr.phil i kunsthistorie og seniorforsker ved Nationalmuseet.

 

Hun har en brændende kærlighed til 1700-1800-tallets verdslige arkitektur og særligt til arkitekten Nicolas-Henri Jardin, der satte et stort og blivende præg på enevældens København.

Klatretyv: I 1933 var en mystisk tyv på spil i København. Tyvens speciale var at besøge kendte københavnske restauratører om natten og forsvinde med deres tegnebog.

 

Fjerde gang den dristige sovekammertyv slog til var i Naboløs. Her boede A. Jørgensen der var indehaver af Kafé Højbro der lå på hjørnet af Højbro Plads og Læderstræde. Restauratør Jørgensen boede i Naboløs 2, hvor tyven i nattens mørke kravlede op ad nedløbsrøret til gesimsen, hvor tyven kravlede gennem et vindue og ind i køkkenet i lejligheden på 1. sal.

En gade i Indre By: Kort men ikke kedelig. I Naboløs kan du handle sølv i Sølvkælderen på hjørnet af Naboløs og Kompagnistræde. Savner du lidt kuriøst japansk design i stuen, kan du finde det i Naboløs 3 hos Ohayo. På hjørnet af Snaregade kan du finde en flaske til middagen hos Husted Vin.

 

I forlængelse af Hyskenstræde ligger Naboløs. Knap er gaden begyndt så ender den ved Gammel Strand/Snaregade. Husnumrene går fra 1-5 og 2-6. Ganske beskedent. Naboløs er tidligere blevet benævnt Strædet til Veierboden og Veierhuusstræde.

Bag om historien: Via en række debatarrangementer går Københavns Biblioteker bag om historien, og zoomer i første omgang ind på kolonihistorie, Grønland og store danske videnskabspersoner.

 

I de seneste år har der været en øget kritik af historiefortællingens objektivet. Det sætter Københavns Biblioteker fokus på med arrangementsserien ”Historien til forhandling”. I debatarrangementerne sættes en række historiekyndige forskere og forfattere i samtale, og med nutidens briller ser de tilbage på et udvalg af interessante personer og begivenheder i dansk og international historie.

Den lille flygeltrold: Karen Jønsson er pianist, komponist, skuespillerinde og sangerinde. Og det er ikke altid let at være ambitiøs i branchen, når man har større ambitioner end at vise ben eller smile sødt.

 

Som der står i den mest kendte af de sange, hun skriver melodi til:
Hvorfor er lykken så lunefuld,
og hvorfor er glæden så kort?
Ak, ofte er livet så meningsløst hårdt.

Stjerneballerinaen: "Hun var som besat af en rasende danse-dæmon, hun syntes optændt af en indre ild, der piskede hende op og gav hende den uro, der dirrede gennem hendes dansekunst."

 

Elna Lassen danser for Den Kongelige Ballet. Hun betragtes som et kæmpetalent, også af udlandet. Men hun bruger alt for mange penge og helbredet skranter. Og ægteskabet? Det virker i det mindste lykkeligt. Indtil hun finder ægtemanden i seng med den stenrige arving Erna Hamilton.
I 1930 finder hun ægtemandens pistol frem.

Opdateret: I sidste nummer bragte Bag om København listen med udvalgte københavnbøger udgivet i 2022. Siden er der kommet flere relevante værker på bibliotekernes hylder. Jeg har opdateret listen og der kommer måske et par værker mere på i løbet af de næste uger.

 

Se eller gense "Bøger om København 2022". Det kan være du finder en god bog til de mørke og regnfulde aftener imens vi venter på foråret.

 

Ingeborg Cathrine Hansen (1886-1954) gjorde sig som jurist, landsretssagfører og politiker i løbet at sin karriere.
I 1919 tog hun embedseksamen fra Københavns Universitet. I 1924 blev hun Danmarks første kvindelige landsretssagfører og i 1933 blev hun den første der procederede for Højesteret uden at være højesteretssagfører og den første kvinde der procederer i Højesteret.

 

I 1950 blev Ingeborg formand for Landstinget. Ingeborg Hansen var dermed den første kvindelige parlamentsformand i Danmark.

 

Under overskriften "Liljekonvaller i Højesteret" skrev Dagens Nyheder (25. januar 1933):
Det burde maaske have været Roser, overrakt af Højesterets Præsident, men Cosmus Meyer fortrak ikke en Mine. I Stedet for blev det saa Liljekonvaller, diskret henlagt paa Skranken af Justitsministeren, og ogsaa det var jo en overordentlig nydelig Opmærksomhed. Efterhaanden blev Buketten lidt pjusket, for Justitsministeren havde henlagt den der allerede Kl. 9 om Morgenen, da Retten blev sat, men først Kl. 12,06 skete Begivenheden, først efter Frokostpausen mødte den første kvindelige Advokat i Højesterets Skranke."

 

 

Løvetiden kalder Ole Wivel (1921-2004) den epoke da de københavnske parker blev en slags friluftsmuseer for græske guder og monumenter over nationens helte. "Guder i forårslys" er Wivels fortælling om mæcener, arkitekter og kunstnere i Danmark efter Thorvaldsens tid.

 

"Det er et knippelgodt stof, Ole Wivel har taget fat på i denne lille, uprætentiøse samling af skitser: Stilforvirringens tid i sidste halvdel af forrige århundrede." Skrev Søren Kjørup i Information (15.11. 1983) og fortsætter senere i anmeldelsen: "Og selv om epokens salonkunst nu stort set er gemt væk ser vi – eller overser vi – stadig epokens skulptur i vores parker og på vore pladser". 

 

I Berlingske Tidende (4.11. 1983) skrev Peter M. Hornung: "Det er meget at forarges over hos Wivel. Og meget han selv er forarget over. Og gudskelov for netop påstandene i denne veloplagte og veldrejede bog, der rykker alle disse støvede, tiljublede, forkætrede eller udskældte værker tæt på en rasende diskussion og en eventuel omvurdering."