Sporvejshistorisk Selskab: Der har kørt en linie 0 (nul) i København – men kun i fire dage! Idéen kom fra skuespilleren Ib Schønberg, der ville virkeliggøre tegneren Hall’s tegneserie NULLERTEN, der blev bragt i Social-Demokraten som daglig tegneserie. Avisen gik med på idéen. Det samme gjorde sporvejsborgmesteren og sporvejenes direktør, og lørdag 19. december 1953 kørte for første gang en linie 0 i Københavns gader.

 

I vognene var der underholdning, og kendte personer optrådte som konduktører – i øvrigt kørte de professionelle sporvognsfolk med på frivillig basis og brugte en fridag på arrangementet.

Sofabyvandring: "Med fornøjet glimt i øjet, trækker folk i vintertøjet / Til den årlige folkevandring op og ned ad Strøget”.

 

Lad os gå MC Einars versefodspor fra 1988 og tage på opdagelsesjuletur! I København står vores fælles juletræ på Rådhuspladsen, så her starter vi vores vandring forbi byens (måske) første juletræ, en kongelig adventskrans, en svinsk litograf og gratis julegaver.

Mindetavle i Indre By: Man bestemmer ikke selv hvad man bliver kendt for, eller visse værker er udødelige: Danmarks kendeste og allermest længstlevende lejlighedssang har simpelthen fået sin egen mindeplade i Store Kannikestræde.

 

Huset er også prydet af et relief af Fabers profil, komplet med kindskæg og velnærethedens dobbelthage. At han var ingeniør, en af de første fotografer i Danmark og, nå ja, den første direktør for telegrafen (telegrafdirektør! det er som at være internettets chef!), det er bare ikke noget vi snakker om.

Fra akrivet: Så er det atter blevet december og julen nærmer sig med hastige skridt. Vi pynter op med julepynt og køber juletræer, som skaber hygge med dets lysende og pyntede grangrene.

 

På Rådhuspladsen har julen også haft sin smittende effekt, juletræet i al sin glans med dets mange lys, stjernen allerøverst og de flettede julehjerter er et smukt syn og må for alvor siges at have gjort København til en by, der stråler af jul.

En gade i Indre By: Engang gik jeg på lavprisjagt i TP Musik Marked i Landemærket 3. Men så kom streamingtjenesterne. CD-salget faldt og de fleste musikbutikker lukkede. Også TP Musik Marked.

 

Landemærket er en kort gade i Indre By. Den strækker sig fra Købmagergade til Gothersgade. Gadenavnet optræder i 1581 som Landemarckitt, og i et brev fra 1511 benævnt Byens Ende.

Fra bogstakken: Hvert år byder på nye spændende bøger om København. 2022 er ingen undtagelse. Jeg har samlet et udvalg af årets bøger. Måske du kan finde en idé til en gave, eller en god bog til de mørke vinteraftener i sofaen.

Berlin 1936 og de danske idrætsorganisationer: Danmark står over for et valg. Skal man blande sport og politik? Eller skal man ignorere den bekymrende udvikling i det nazistiske Tyskland?

 

Skal vi tage med i de olympiske lege i Berlin 1936 - eller ej? Idrætsorganisationerne står fast på at sport og politik ikke må blandes sammen. Men hvad så med de jødiske sportsfolk?

 

3956 atleter fra 49 nationer deltager – Danmark stiller med 106 mandlige og 16 kvindelige sportsfolk.

 

"Her er kønt på alle tider af året, men her er morsomst ved juletid. Når vi er midt i juleriet med vat og glimmersne, svenske julebukke, svenske Luciapiger og svensk glögg, når den fredelige danske nisse er trængt helt ud af billedet og erstattet af en brovtende amerikansk Santa Claus, der bilder børn en masse sludder ind, og der forhåbentlig endnu er nogen der husker at sætte grød ud til de små grå inden de selv kaster sig over den dybfrosne riz à l’amande – så er det rart at komme et sted hen hvor der i alt fald jules på en kultiveret måde" skriver Gustav Lehrmann om Amagertorv 6, hvor Den kongelige Porcelainsfabrik (nu: Royal Copenhagen) har sit udsalg.

 

Herefter følger en udredning af bygningens historie, og den kan du læse i "Københavnske kig", der udkom på forlaget Wøldike i 1971. Bogen er skrevet af forfatter og journalist Gustav Lehrmann. Han var i en del år tilknyttet dagbladet Information.

 

"Københavnske kig" blev anmeldt af Knus P. Pedersen i "Kig og kultursnak" i Jylands-Posten (10.11. 1971) hvor Knud bl.a. skrev: "Vi får meget at vide undervejs. Lehrmann fortæller med en næste lauringsk veloplagthed, og skægge og pikante anekdoter krydrer det historiske og det pittoreske.
Hvad var Vandkunsten? Et vandværk drevet af heste og okser. Hvad prøvede man på Prøvestenen? Guld og sølv ved hjælp af et stykke kiselskifer, en probesten. Hvorfor hedder Lynetten sådan? Vidste De, at den sovjetiske ambassade er bygget på Grønlands Lynette, at Jorchs Passage var Københavns første gågade, at Købmagergade oprindelig hed Kjødmangergade."

 

 

"Kiøbenhavns Aftenpost" blev stiftet af Hans Holck (1726-1783), der også grundlagde "Adresseavis". "Kiøbenhavns Aftenpost" udkom to gange om ugen - om aftenen.

 

"Kiøbenhavns Aftenpost" blev grundlagt for at bringe nyheder og jubel i forbindelse med kuppet mod Johann Friedrich Struensee og var målrettet mod middel- og underklassen. Avisen begyndte 17. januar 1772.

 

Avisen bragte politiske og lokale nyheder og fiktion. Fra 1880’erne blev lokale nyheder og især bysladder dominerende. Efter at Hans Holck døde i 1783 overtog enken ejerskabet af avisen.

 

"Ved kuppet mod Struensee den 17. januar 1772 sprang Holck til med en ny avis, Aften-Posten. Under indtryk af den temmelig mudrede kommunikationssituation i forbindelse med begivenhederne på slottet, hvor ingen rigtig vidste, hvad der foregik, gjorde Holck det til bladets vigtigste opgave at holde københavnerne løbende orienteret om nyheder i forbindelse med kuppet."
(citat: "Grov Konfækt : tre vilde år med trykkefrihed 1770-73. Bind 2".)

 

Måske er det at stramme den at kalde det en julegave. Men kender du én, som er interesseret i Københavns historie, kan du (helt gratis 😉) videresende nyhedsbrevet med en opfordring til at tilmelde sig.

 

Bag om København vil også i det nye år bringe spændende artikler om byens historie, der vil komme nye bogkonkurrencer og forhåbentlig bliver der til en byvandring eller to.