Københavnernes historie
I 1987 udkom bogen "Københavnernes historie : fra Absalon til Weidekamp" på forlaget Hans Reitzel. Bogens forfattere, Helge Paludan, John T. Lauridsen, Jens Engberg, Knud Knudsen og Jørn Hansen, ville skrive en anderledes historie.
Forfatterne ville ikke skrive Københavns historie, de ville skrive københavnernes historie: De fattiges. De riges. De undertrykte og undertrykkeres historie. De kendte såvel som de ukendtes historie. Historie om alle dem, der har beboet hovedstaden fra biskop Absalons dage til bykongen Weidekamps tid.
Kommunisternes dagblad "Land og Folk", konstaterede i overskriften til boganmeldelsen at "Københavnerne var altid delt i klasser" (18.12. 1987) og Villy Karlsson skrev endvidere: "Bogens bærende linje er klassemodsætningerne gennem århundrederne som også fører til klassekamp og ligefrem oprør, der altid undertrykkes med hård hånd. Vi hører om livet blandt rige og fattige, både om fornøjelser, elendighed og handelens konkurrence, kongernes magtudfoldelse og kirkelivet."
Under overskriften "Københavns historie i et anderledes lys" konstaterede Steffen Linvald i Kristeligt Dagblad (02.02. 1988) at "Bogen er fornøjelig skrevet, og selv om man på mange punkter kan være uenig med forfatterne, kan store dele af den læses som en "roman", men en roman, der bygger på ensidige sandheder."
Historieskrivningen er ikke neutral. Den er altid et produkt af sin tid. Historiefaget og historieskrivningen har sin egen historie. I temaet "Historie - hvad er det?" på Danmarkshistorien.dk, kan du læse om forskellige retninger inden for historieskrivningen.
|