På sporet af Østerbros kulturhistoriske steder: Går man ned ad Gl. Kalkbrænderi Vej på Østerbro, afslører en lille mindeplade, at der her engang lå et landsted ved navn "Rolighed", hvor digteren H.C. Andersen døde.

 

Landstedet var ikke blot en hvilken som helst villa. Stedet var i generationer kulturelt krystallisationspunkt, hvor en række af Danmarks ypperligste forfattere, billedkunstnere og naturvidenskabsfolk forsamledes.

Mød Bag om København: Indholdet i Bag om København skabes af en række medarbejdere og samarbejdspartnere. Én af dem er Silas Mercier (f. 1991) som er cand.mag. i Dansk og Historie og litteraturformidler ved Østerbro Bibliotekerne.

 

Med en særlig interesse for byens steder, arbejder Silas på at genopdage lokaliteter på Østerbro, der gemmer på gode historier om Københavns litteratur- og kulturhistorie.

Rundetaarn: Det er ikke altid respekt for kulturarven, der har kendetegnet københavnernes og turisternes besøg i Rundetaarn. Tag bare de sært hemmelighedsfulde indridsninger i sneglegangens ruder, der kan være små kunstværker af sirlighed og dermed selv en slags kulturarv.

 

Kilroy har muligvis ikke været der, men til gengæld har både Mia og Gustaf, Charles Rasmussen og "Skovridderen P. Petersen" besøgt Rundetaarn og sat sig et minde, der stadig kan ses. De har nemlig alle ridset deres navn i en af de små blyindfattede ruder, der skiller tårnets sneglegang fra resten af verden.

Podcast: Der foregår noget i de mørke kældre på Frederiksberg Hospital. Du får et glas vand: 

 

- Det drak jeg, og så kom mareridtet. Det var ragnarok, det var orme, slanger, drager. Du lå der helt alene med alle de rædsler. Når det var allerværst, kom der nogen og gav intravenøs injektion med et meget provokerende stof, som forstærkede LSD’en – og så blev jeg kvalt... Hver gang.

 

Overlæge Einar Geert-Jørgensen og hans medhjælpere giver i 1960’erne det, for dem, ukendte stof LSD til intetanende patienter.

 

En gade i Indre By: Teglgårdstræde strækker sig fra Nørre Voldgade til Sankt Peders Stræde. På den anden side af Sankt Peders Stræde fortsætter gaden som Larsbjørnsstræde.

 

Gaden har navn efter et teglværk der for længe siden lå ved Nørrevold. Teglværket lå på en grund i det østlige hjørne af den nuværende gade.
Flere steder i gaden har der været brændevinsbrænderier. Det ses stadig på facaden på nummer 4 og 11.

Historieklubben På Amager: På en regnvejrsvåd torsdag aften besøgte Maria Helleberg Historieklubben for at gøre det hun er allerbedst til: nemlig at fortælle om en af danmarkshistoriens stærke kvinder.

 

Efter det spændende foredrag spurgte vi traditionen tro Maria Helleberg om hvilke bøger om København hun kunne anbefale til Bag om Københavns læsere.

 

Kom med på byvandringen Blodbad i København.

 

På tur beretter historiker Anders Lundt Hansen dengang skrig af frygt og smerte rungede mellem byens husmurene. Du kommer med forbi de steder hvor blodet flød.

 

Mange af Danmarkshistoriens mest dramatiske begivenheder fandt sted i København, og på godt og ondt formede de den måde, byen ser ud på i dag. Og hvis man ved, hvad man skal kigge efter, kan man stadig finde spor af fortidens tragedier i gadebilledet.

 

Mandag 22. november 16.30
Mødested: Jarmers Plads foran indgangen til Ørstedsparken
Turen slutter i Østre Anlæg, nær Østerport Station

 

Reserver din plads via Billetto: Blodbad i København
Der er et begrænset antal pladser

Troels Rud var en af de to heldige vindere som vandt et eksemplar af "Københavns forunderlige historie" af Hanne Fabricius.

 

Da Troels var forbi biblioteket for at hente bogen, kom han med følgende anbefaling.

 

- "Jeg anbefaler Kåre Laurings Københavnerliv. Den er simpelthen så spændende og velfortalt og med masser af gamle billeder. Det er blevet min go-to gave til venner og bekendte, der interesserer sig for København eller historie."

 

For anbefalingen fik Troels et Bag om København-krus.

 

 

3. november 1871: Georg Brandes indleder forelæsningsrækken ved Københavns Universitet om "Hovedstrømninger i det 19. århundredes litteratur".

 

Forelæsningsrækken satte fokus på litteraturens rolle i samfundet og Brandes fremsatte en sønderlemmende kritik af den romantiske litteratur.
Det blev begyndelsen på "Det moderne gennembrud".

 

 

I slutningen af 1800-tallet var mange kvinder nødt til at komme ud på arbejdsmarkedet for at tjene til familien, men i modsætning til mændene blev de nødt til at justere arbejdet efter familiesituationen – at justere produktionen i forhold til reproduktionen, så at sige.

 

De kvinder, hvis rettigheder og vilkår Birgitte Possing undersøger i bogen "Arbejderkvinder og kvindearbejde i København ca. 1870-1906" (udg. 1979), var tjenestepiger, prostituerede, hjemmearbejdersker, fabriksarbejdersker, vaske-, rengørings- og aviskoner, gadesælgersker og tøjrullersker. Birgitte Possing gør op med mange myter og fordomme omkring arbejderkvinderne og påpeger blandt andet, hvordan den socialdemokratiske arbejderbevægelse, der gjorde så meget godt for arbejderne, var indrettet efter de mandlige arbejderes liv og behov.