Nyheder fra Københavns Biblioteker

Kære læser

 
Mord og brand. Storbyen har en skyggeside og denne gang bevæger vi os ind i byens mørke og hører om en hotelbrand i 1973 og et mord i 1937. Jeg har desuden lavet en bogliste med 10 udvalgte bøger om kriminalsager i København og 5 podcast i true crime-genren.
 
Kom med, på en forhåbentlig mere fredelig, byvandring med historiker Morten Lander Andersen. Han fortæller om Indre Østerbros hemmeligheder. Du kan varme op med artiklen Sportspiktogrammer.
 
 
Med venlig hilsen
Sune Hundebøll
Bibliotekar DB
 
 
Kanonkugle indmuret i vægt påmalet 1807
 

Bensuppe, hellebarder og medborgere!

Optakten til Københavns bombardement: "Atter ser vi Hovedstaden paa den mest troløse Maade overfalden af en engelsk Krigsmagt … De har glemt, at Frederiks Aand hviler over os og besjæler os. Medborgere! … Jeg er med henrykkende Glæde Vidne til Eders varme Fædrelandskærlighed og Eders faste Mod."
 
Stemningen var, i hvert fald på skrift, høj, da den kommanderende general for Sjællands og Hovedstadens forsvar, Ernst Peymann, d. 17. august 1807 bekendtgjorde overfor garnisonen og Københavns befolkning i avisen Dagen, at englænderne var på vej.
Læs: Bensuppe, hellebarder og medborgere!
 
Sort hvid foto af hotel Hafnia
 

Manden der (måske) satte ild til Hotel Dødsfælde

Podcast: Bag om København går "true crime" i denne måned.
 
Hotel Hafnia brænder ned 1. september 1973 og 35 mennesker omkommer. Der skal gå 12 år før politiet mener de har fanget den rette gerningsmand, en udviklingshæmmet mand, der gerne tilstår en masse brande – og et enkelt mord.
 
Men var han den skyldige?
Vurder selv når du har hørt Berit Freyheit beretning om branden og manden der måske satte ild til Hotel Hafnia.
Læs: Manden der (måske) satte ild til Hotel Dødsfælde
 
Brosten med blod på
 

Det mørke København

Mord og kriminalitet i storbyen. Der er noget fascinerende og dragende ved at dykke ned i menneskets skyggesider. Der lånes masser af krimier på biblioteket og på podcast-scenen hitter flere podcastere med true crime-podcast.

Jeg har udvalgt 10 bøger og 5 podcast om virkelighedens kriminalsager i København.

Læs: Det mørke København
 
Avisklip med overskriften
 

Mordet i Peder Hvitfeldts Stræde

Kriminalsager: Den 29. oktober 1937 kunne pressen berette: "Gammel Dame myrdet i København".

Den dræbte var blomstersælgerske Sofie Hansen. Sofie Hansen blev fundet dagen forinden. Der havde hun lagt død i et døgn i sin lejlighed på Peder Hvitfeldts Stræde.
 
Den gamle kvinde lå på sin divan og have et sår over venstre øje.
 
I første omgang faldt politiets mistanke på det unge par, Helmuth Espersen og Norma Larsen, der lejede sig ind hos Sofie Hansen.
Læs: Mordet i Peder Hvitfeldts Stræde
 
View ned ad gade
 

Peder Hvitfeldts Stræde

Indre By: Mellem Rosengården og Krystalgade ligger Peder Hvitfeldts Stræde. Jeg gå ofte gennem gaden på vej på arbejder på Københavns Hovedbibliotek. Når gaden ikke er gravet op, er det en hyggelig lille gade.
 
Selv om Peder Hvitfeldts Stræde ligger ved Kultorvet og tæt på Købmagergade er det en rolig gade med lidt småhandel. Et par af erhvervslejemålene står tomme efter coronanedlukningen, men du kan stadig få klippet i hår i Peder Hvitfeldts Stræde.
Læs: Peder Hvitfeldts Stræde
 
Sort hvid foto af Idrætshuset på Østerbro
 

Sportspiktogrammer

Indre Østerbros hemmeligheder: Københavns Idrætspark blev oprettet i 1911 og på Østerfælled anlagde man et stort anlæg med en række idrætsfaciliteter. Her finder man Danmarks første offentlige tennishal og første offentlige svømmehal.
 
Hidtil var det i militærregi at den slags kropslige udfoldelser foregik i byggede anlæg. Anlægget har en kraftig inspiration fra olympiske discipliner og udtryk. Rundt omkring det gamle anlæg står der græsk inspirerede statuer og i svømmehallen står også pæne græske bronzestatuer.
Læs: Sportspiktogrammer
 
 
 

Byvandring med Morten Lander Andersen

 
Detalje fra muren på Idrætshuset
 
Indre Østerbros hemmeligheder
 
Kom med historiker Morten Lander Andersen rundt på Østerbro - en bydel med megen historie og mange oplevelser.
 
Morten fortæller bl.a. om Danmarks første væbnede røveri, Amish-folk i Brumleby, fodbold og om den blodige fælled, hvor Struensee og Brandt blev henrettet.
 
Byvandring: Onsdag den 22. september klokken 16:30.
Mødested: Gunnar Nu Hansens Plads ved Gunnar Nu Hansens buste.
Byvandringen tager 2 timer.
 
Der er et begrænset antal billetter.
Billetto: Indre Østerbros hemmeligheder
 
 

Klassikerdagen 2021

 
Agnes Henningsen
 
Agnes Henningsen
 
Bliv klogere på årets klassiker, Agnes Henningsen (1868 – 1962), der fik sit forfattergennembrud med debutromanen Glansbilledet i 1899.
 
I dag taler Agnes Henningsens forfatterskab stadig til os. Til årets klassikerdag kan du opleve journalist og forfatter Mette Fugl holde årets festtale om Henningsen, hvorefter to aktuelle forfattere - Kristina Stoltz og Asta Olivia Nordenhof - vil læse op fra udvalgte passager i Henningsens erindringsværker samt af egne tekster.
 
Klassikerdagen 2021: Agnes Henningsen
Hovedbiblioteket. 21. september, klokken 17:00-19:00
 
 

Københavns Sporveje

 
Dampsporvogn
 
De vidende skribenter fra Sporvejshistorisk Selskab har hen over året fortalt historien om sporvogne og sporveje i København. Missede du et par af artiklerne eller vil du genlæse dem, så er de her. Kronologisk.
 
 
 

For 30 år siden

 
Overskrift
 
9. september 1991: 70 udvisningstruede statsløse palæstinensiske flygtninge tager ophold i Blågårds Kirke. Forinden havde de opholdt sig i Enghave Kirke.
Med Lov nr. 144 af 03.03. 1992 (Palæstinenserloven) fik flygtningene opholdstilladelse. Der havde de opholdt sig 154 dage i kirken.
 
 
 

En god film

 
View ud over publikum fra scenen i Fælledparken
 
Kvindefestival
 
En reportagefilm om verdens første kvindefestival i København i 1974. Den var arrangeret af Rødstrømpebevægelsen og havde til formål at kontakte og informere et langt bredere udsnit af befolkningen end hidtil. Repræsenteret i filmen er: Fagbevægelsen, Dansk Demokratisk Kvindeforbund, Rødstrømpebevægelsen, Lesbisk Bevægelse, Frauenrock og Solvognen.
 
Footer