Østerbro Lokalhistoriske Forening og Arkiv: Efter 1. verdenskrig blev Danmark et transitland for op imod 100.000 evakuerede krigsfanger, primært engelske og franske soldater fra tyske fangelejre, der ankom på danske og udenlandske skibe. Soldaterne fik mad, tøj, lægehjælp og kulturelle oplevelser, så de kunne komme til kræfter, inden de kunne vende hjem. To af de havne i København, der blev omdrejningspunkt i hjemsendelsen af krigsfangerne, var Frihavnen og Langelinie.

 

De mange soldater tiltrak de nysgerrige københavnere, men der var særlig én gruppe, der vakte bekymring. Det var ikke ualmindeligt at se engelske menige med en dame under hver arm eller udenlandske officerer, der var omsværmet af unge piger.

Sporvejshistorisk Selskab: Efter den voldsomme nedslidning af vognene under besættelsen burde hundreder af sporvogne udskiftes. I 1949 satte man en ny vogn i trafik på linie 2. Den havde fast konduktør, altså ind ad bagdøren, betale ved en skranke, gå ind i vognen og ud i midten eller foran. Det var også nyt, at dørene lukkede under kørslen.

 

De nye vogne var dyre og teknisk ustabile. Der blev kun bygget otte, men de inspirerede til at indføre fast konduktør på 300 vogne fra 1930-40’erne.
Men ellers rumlede de fleste gamle vogne videre 1950’erne igennem.

Podcast: Natalie Zahle grundlægger et helt undervisningsimperium i København - med pigeskole, gymnasium og seminarium for kvinder. Og så er der mange spekulationer om hendes privatliv.

 

Natalie mener at kvinder skal uddanne sig – uanset om de vil bruge uddannelsen eller ej. Og på hendes tid findes der meget få muligheder for piger og kvinder – i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet.

Podcast: Lige meget om det er gråvejr og sofatid, eller højsommer og strandtid, så har Københavns Stadsarkiv og Københavns Museum 20 gode podcast klar.

 

"Københavnerhistorier" er den fælles overskrift på godt 20 podcasts, som byens museum og stadsarkiv er gået sammen om.
Et par af de første afsnit handler om byens helt store sundhedskatastrofer: pesten i 1711 og koleraepidemien i 1853. De giver rig mulighed for at sammenligne fortidens og nutidens håndtering af epidemier. Fænomener som inddæmningsstrategi, karantæne, smitteopsporing går langt tilbage i tid. En myndighedsperson som Søren Brostrøm med tilhørende Sundhedsstyrelse har forgængere og paralleller i Københavns historie.

Indre By: Studiestræde strækker sig fra Axeltorv til Nørregade ved Vor Frue Kirke. Gaden gennemskæres brutalt af den trafiktunge H. C. Andersens Boulevard. Studiestræde rummer meget historie, her blot et par småretter til at pirre appetitten.

 

Københavns havn er forandret. De gamle industrihavne forvandles til eksklusive boligområder, kontorbygninger skyder op og indimellem bliver der plads til det mere rekreative.

 

Havnen har en spændende historie og den kan du læse om i Bent Zinglersens "Københavns Havne" fra 1977.

 

"Så længe der har levet mennesker i det danske rige har der på dette sted været en naturhavn i ly af de to holme, Slotsholmen og den nordligere Bremerholm. Det mener Bent Zinglersen, der veloplagt og interessant prøver at kortlægge Københavns Havne i fortid og nutid i en bog på Samlerens Forlag." Stod der i anmeldelsen "Én stemme stoppede havnefantasiplan" i Politiken (17.12. 1977).

 

Senere i samme anmeldelse kunne det læses at i: "1856 havde en christianshavnsk vinhandler og skibsreder Andreas Frederik Andersen sammen med en engelsk ingeniør fostret en fantastisk plan for havnes fremtid. Havnen mellem Langebro og Knippelsbro skulle opfyldes, så Amager blev landfast med Sjælland. (...) Ved afstemningen i magistraten faldt planen med kun én stemme".

 

 

Charlotte fra Østerbro er den ene af de to heldige vinder, der har vundet Peter Olesens nye bog "Glas i København".

 

Bag om København bad Charlotte om at anbefale en god bog om København:

 

"Det er svært at anbefale én god bog om København. Jeg har fire reoler med bøger om København - både om byens historie, byens arkitektur og byens indbyggere. Måske kan jeg vælge "Trap Danmark"s 2 bind om København.
"Trap Danmark" bøgerne er skægge og spændende. Bøgerne er fulde af finurlige facts. Så kan jeg underholde familien ved aftensmaden, med at mere end 40% af Østerbro er opfyldt havbund."

 

For anbefalingen fik Charlotte et Bag om København-krus.

 

 

 

Ude i Lyngby har DTU Bibliotek haft gang i skanneren. De har digitaliseret historisk-tekniske bøger og historiske fotografier.

 

De digitaliserede bøger er fra før 1920 og er fra DTU Biblioteks historiske bogsamling. Hovedparten af de digitaliserede fotografier stammer fra Den Nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling, der var en stor begivenhed i København 1888. Her er masser af guf for os med hang til københavneri.

 

Blandt bøgerne er "Banegaardsanlægene i Kjøbenhavn" af C.J. Carlsen, 1911. Bogen rummer flere fine illustrationer. Emnerne i samlingen er mange. I en lidt anden boldgade er "Om Kolonihaver Og Deres Betydning For Samfundet" af Jens Riis, 1907.

 

For at lette adgangen til de mange bøger og billeder er der en række temaer som "Forurening og synet på naturen", "Transport" og "Kommunikation".

 

Der er en del der ikke har, eller har meget lidt, med København at gøre. Men det gør ikke samlingen mindre interessant.

 

 

14. juli 1851: Den første borgerlige vielse foretages i Danmark, da Christen Christensen og Christine Marie Bruun, begge mormoner, bliver gift på Københavns Rådhus.

 

Skræddersvend Christen Christensen og jomfru Christine Marie Bruun, som begge er mormoner, vies på Københavns Rådhus. Det er den første borgerlige vielse i Danmark.
En ny lov fra 13. april 1851 gjorde det muligt. Loven var en konsekvens af den grundlovssikrede religionsfrihed. Borgerlig vielse var kun en mulighed for personer der ikke tilhørte folkekirken eller et andet anerkendt trossamfund. Borgerlig vielse var kun for de få.

 

I løbet af 1851 blev der foretaget 6 borgerlige vielser i København. I 1890 var tallet steget til 238. Og i 1920 blev 1.151 par borgerligt viet i København.

 

"I de mellemliggende mere end 70 år (1851-1922) blev der foretaget næsten 22.000 borgerlige vielser på Københavns Rådhus. Det svarede til omkring 2/3 af samtlige borgerlige vielser i hele landet i det pågældende tidsrum. Til sammenligning blev ca. 180.000 par viet i København i samme periode (hele landet ca. 980.000). København var således ubestridt de borgerlige vielsers højborg."

(citat: Viet på Københavns Rådhus : om borgerlige vielser 1851-1922 af Grethe Ilsøe i Historiske meddelelser om København, 1993)

 

 

Del din læsestund via hashtagget #barelæse på Instagram inden 8. august og deltag i konkurrencen om at få lov til at gå amok i en boghandel for 3000 kr.

 

I år kalder vi danskerne til fest for sommerlæsningen! Med kampråbet #barelæse anråber vi landets bogorme om at dele sommerlæseoplevelser til inspiration, opløftning og læsegejst – og for at kåre landets bedste sommerlæsestund.