Sporvejshistorisk Selskab: Fornyelser og flere fronter.

 

I 1930 tog Københavns Sporveje et vigtigt skridt til reel fornyelse. Et stort bogievogntog med plads til 127 passagerer kom i drift, og frem til leverancens slutning i 1941 kom i alt 118 motorvogne (heraf 10 hos NESA) og 83 bivogne på gaden. Udover almindelig opgradering af komfort og teknik var de også et led i sporvejenes kamp om passagererne med den planlagte og i 1934 indviede S-bane.

 

Tilkomsten af disse mange vogne og det stagnerende passagertal betød, at en række gamle vogne kunne udrangeres. Hårdest gik det ud over bivognene, hvor ikke mindre end 185 vogne ved midten af årtiet forlod driften.

Rundetaarn: De to bygningstavler, der flankerer porten til Rundetaarn, er blevet fornyet og forgyldt, så man igen kan læse deres spændende indskrifter, der blandt andet rummer den eneste bevarede kilde til, hvornår tårnets grundsten blev lagt.

 

Porten til Rundetaarn er Rundetaarns begyndelse i mere end én forstand. Det er her, københavnere og turister er gået ind siden 1642 for at opleve Københavns mest charmerende udsigt fra toppen af det gamle tårn og for at komme op til bøgerne på det universitetsbibliotek, der indtil 1861 lå placeret på etagen over Trinitatis Kirke, og det er her, de i dag går ind for at opsøge udstillinger og koncerter i Bibliotekssalen. Men porten er mere end det.

Digitale bøger: Det er en kendt sag, at børn er en evig kilde til bekymring - også efter at de er fløjet fra reden. Sådan var det også for en gruppe velstillede fædre der levede i slutningen af 1700-tallet. De bekymrede sig for deres døtre. Tænke sig, hvis de ikke blev gift standsmæssigt og måtte ty til fysisk arbejde.

 

I 1792 stiftede oberstløjtnant D. W. Ammon, pastor M. Thyr og grosserer Andreas Collstrop "Selskabet, som understøtter ugifte Fruentimmer, hvis Kaar ikke svare til deres Opdragelse".

Podcast: København fejrer frihedsbudskabet den 4. maj og Danmarks endelige befrielse den 5. maj 1945. Og jublen vil ingen ende tage.

 

Hvis man altså lige glemmer Bornholm. Her nægter tyskerne nemlig at overgive sig. Og så kigger russerne også forbi.

 

Bornholms besættelse under 2. verdenskrig varede fra den 9. april 1940 til den 5. april 1946. Og mange bornholmere følte sig glemt af resten af landet.

Københavns Museum: Museumsbygningen i Stormgade 18 er en attraktion i sig selv. De faste udstillinger er nye, og besøgstallet er rekordhøjt. Det gamle museum har det rigtigt godt, lyder det fra den stolte museumschef ved jubilæet.

 

Begejstringen og glæden over jubilarens formkurve er ikke til at tage fejl af hos chefen for Københavns Museum gennem de seneste seks år, Louise Jacobsen. Og hun har flere eksempler på, at museet er i god form: et nyt, stort moderne magasin med samlinger, der nu er i bedre stand og mere tilgængelige end nogensinde før.

 

Appen Biblioteket er kommet i en ny version. Nu kan du få personlige anbefalinger, når du er logget ind.

 

I starten vil systemet skulle lære dig at kende, men efterhånden som du bruger appen og biblioteket, bliver den bedre til at komme med anbefalinger til dig.

 

I appen Biblioteket kan du desuden søge og reservere materialer. Og du kan bruge din smartphone som lånerkort.

 

 

Kultur- og lokalhistorisk beskrivelse af Nyhavn med særlig vægt på værtshus- og forlystelseslivet fra fra første verdenskrig og til nutiden.

 

"Det gamle Nyhavn blev knald eller fald for mange provinspiger. De røde hænders klub. Kender nogen den? Man skal nok være vokset op i mellemkrigsårene for at have hørt om klubben. Dens 'medlemmer' var de tusinder af piger, der dengang kom ind fra landet og fik sig et job i huset hos det københavnske borgerskab. Den myreflittige forfatter Allan Mylius Thomsen har slynget endnu en bog fra sig. Den hedder 'Nyhavn'. Det er i den, der fortælles om klubben. Det almindelige var, at tjenestepigerne havde fri hver onsdag aften og hver anden lørdag. Mange af dem havde hørt om det muntre havnekvarter ved Kongens Nytorv. Dér dukkede de så op med deres røde, allerede lidt slidte og forvaskede hænder, klar til en glad aften." skrev Gregers Dirckinck-Holmfeld i en omtale af bogen i Ekstra Bladet (23. oktober 1998).

 

22. maj 1871 udkom først nummer af "Socialistiske Blade". Det var den første af to pjecer udsendt af en anonym arbejder.

 

Den anonyme arbejder var Louis Pio. Der kom kun 2 numre af "Socialistiske Blade", men 22. juli begyndte Louis Pio at udgive ugebladet "Socialisten"

"Socialistiske Blade" blev starten til den socialistiske bevægelse i Danmark.

 

"Vore Onder er mange: slet Føde, usunde Boliger, mangelfuld Beklædning, lang Arbejdstid, daarlig Undervisning, aandelig Fordærvelse i Forbindelse med et uhyggeligt Hjem og deraf følgende Hang til Drik, det er de Fjender, der skal bekæmpes. Til Hjælp imod dem forlanger vi: Fastsættelsen af en Normal–Arbejdstid, som ikke må overskrides under nogetsomhelst Paaskud, Forbud imod Søndagsarbejde, Indskrænkning af Kvindernes og Ophør af Børnenes Arbejde i Fabriker eller lignende Steder, samt endelig Indsættelse af Fabriks-Inspektører, der vælges af Arbejderne og lønnes af Staten for at paasé, at ovennævnte Bestemmelser opretholdes."

(citat: Socialistiske Blade nr. 2 - Hvad vi forlanger)