Sporvejshistorisk Selskab: Hovedstaden bliver dækket med sporvogns- og buslinier.

 

I kølvandet af "Kjøbenhavns Sporvei-Selskabs" (KKS) succes med hestesporvognslinier opstod nye aktieselskaber, og i de næste 25-30 år opstod det linienet, der blev grundstammen i Københavns offentlige trafik.

 

16 linier blev drevet af seks selskaber. Der var ikke omstigningsret mellem selskaberne, og linierne var lagt ud fra økonomiske interesser uden hensyn til en trafikplan.

Københavns Museum: Tegningsarkivet; det var der, vi startede, når vi havde fået en ny opgave, hvad enten det drejede sig om en ombygning eller en tilbygning. Den slags opgaver var der mange af i den tid, jeg arbejdede hos stadsarkitekten.

 

I forbindelse med udstillingen "Byen på tegnebordet" har Københavns Museum udgivet en bog med samme titel.
Bag om København har fået lov at bringe et uddrag fra bogen.

Podcast: I perioden 1880-1920 ankommer en del dansk-vestindiske sømænd, tjenestefolk og arbejdere til Danmark. Mange er faktisk danske statsborgere fordi tre vestindiske øer er en del af Danmark indtil 1917.

 

Berit Freyheit fortæller om Henny. Hennys forældre og bedsteforældre er tidligere slaver, mens hun er født fri – dog er familien stadig tvunget til at arbejde for den tidligere "ejer".

 

Henny kommer til København som barnepige i 1898. Selvom hun bliver i byen resten af livet, er hun ikke altid glad for den måde hun behandles på.

Podcast: Inspiration til gode lyttetimer i sofaen eller på solo-spadsereturen.

 

Berit Freyheits stemme kender du fra podcast-serien "Bag om København" som hun producerer og indtaler. Berit er selv storforbruger af podcasts og her anbefaler hun de fem historiepodcast som hun lige har hørt.
Vinklen er nyere historie – og meget amerikansk.

Moderskab: Med jævne mellemrum dukker debatten om amning i det offentlige rum op.

 

Tilbage i 1974 rykkede den debat ind på Københavns Rådhus på en meget konkret måde. Det var da et medlem af Borgerrepræsentationen ville amme sit barn under et møde.

Forfatter og foredragsholder Thit Jensen skrev uhyre populære romaner, samtidig med hun rejste riget rundt for at tale for det frivillige moderskab og prævention. Især fattige kvinders ret til egen krop og til ikke at ødelægge deres liv og helbred med alt for mange fødsler.

 

Og hun var i stand til at gøre ganske mange mennesker (især mænd) ganske vrede.
Podcast: Frivilligt moderskab - Thit trådte det stærke køns suverænitet over tæerne

 

Mere moderskab? Besøg Københavns Bibliotekers tema med spændende artikler og podcast.

 

 

Snart åbner udstillingen "Byen på tegnebordet – Drawing a City" på Københavns Museum. I forbindelse med udstillingen har museet udgivet en bog med samme titel.

 

Bogen viser en række fænomenale arkitekttegninger af københavnske bygninger og giver indblik i, hvorfor den danske hovedstad er så gennemdesignet.

 

To Bag om København-læsere kan blive de heldige ejere af bogen.

 

For at deltage i konkurrencen skal du svare på følgende spørgsmål: Hvornår blev stadsarkitektens tegnestue grundlagt?

 

 

Svaret sender du til kbhnyhedsbreve@kff.kk.dk.

 

 

Vinderne udtrækkes torsdag den 1. april og de får direkte besked.
Medarbejdere hos Københavns Biblioteker må ikke deltage i konkurrencen.

 

Er du ikke så heldig, at du vinder bogen, kan du reservere den på biblioteket.

 

Journalist og memoireforfatter Viggo Schiørring blev en kendt skikkelse som petitjournalistik i 1890'erne. Ud over en lang journalistkarriere, kastede Viggo Schiørring sig over bogskriveriet og skrev flere bøger om København.

 

I 1945 udkom "København under Buelamperne" på Harnovs Forlag. Det er en bog fra "den Gang, da Kongens By endnu var hyggelig og glad og alle kendte hinanden. Med Udstillingen i 1888 som Udgangspunkt føres man gennem hele det københavnske Forlystelsesliv med dets mange særprægede Skikkelser" skrev forlaget i en avisannonce. Dengang var det åbenbart også holdningen at alting var bedre i gamle dage.

 

I anmeldelsen "God Hukommelse" i Politiken (1.11. 1945) kunne københavneren læse at forfatteren "kender alle de daværende Tjeneres Fornavn og kan huske og kan individualisere alle de smaa Pipfugle, der kvidrede paa Tribunen i "Kisten"s Røg og Damp. Her er da endelig en trofast, en ærlig Sjæl, der ikke fornægter sin glade Ungdom, og rundt om i magelige Lænestole sidder der vel nu nogle ligesindede fredelige Oldinge, der vil smile let under Læsningen, sig til sig selv: Ja, det er jo sandt! Hende havde jeg jo rent glemt!"

 

 

31. marts 1891. Frihavnen vedtages ved lov 31. marts. Arbejdet påbegyndes straks. Gravemaskiner anvendes for første gang.

 

"Tanken var her at skabe en Frihavn - et Stykke Udland i toldmæssig Henseende - hvor Varer fra Alverdens Lande kunde indføres og udføres og bearbejdes uden Toldvæsenets og andre Finansmyndigheders Indblanding. Man vilde her skabe et Fristed for Transithandelen paa Østersøhavnene. Oceangaaende Skibe kunde her losse hele deres Ladning, som derefter med mindre Fartøjer kunde fordeles rundt i Østersøen og Provinsens Havne."

(citat: Kjøbenhavns Frihavns-Aktieselskab 1894-1944)

 

Havnen åbnede 9. november 1894 og er udvidet flere gange. Den oprindelige frihavn lå nord for Kastellet, siden er Frihavnen flyttet til Nordhavn.

 

Ovenstående fotografi er fra Kbhbilleder. Det er optaget under anlæggelsen af Frihavnen og viser nogle arbejder der tager opstilling foran en gravemaskine.