|
 |
 |
 |
Dagene bliver kortere og temperaturen falder. Det er læsetid. I dette nummer af Bag om København kan du vinde bogen "København - 1960’erne". Alt du skal gøre, er at svare rigtig på et spørgsmål og sende svaret med en mail.
Du kan læse artikler om Rundetaarns karriere som frimærkemodel, skatte fundet med metaldetektor og et nazistisk postkontor på Østerbro m.m.
Efter en lang pause kan Bag om København endelig invitere på en byvandring igen. Denne gang går turen til besættelsestidens Østerbro. Her fortæller forfatter og historiker Morten Lander Andersen om livet blandt fjender og venner. Deltagerantallet er begrænset og pladserne fordeles efter først-til-mølle-princippet. Se nedenfor.
|
Med venlig hilsen
Sune Hundebøll
Bibliotekar DB
|
|
 |
|
|
 |
 |
 |
Det siger blip, blip, blip
|
Københavns Museum: Arkæologerne har taget metaldetektoren til sig. Resultatet er en boom i fundet af metalgenstande og bl.a. nyt lys over forsyningen af klæde til byen.
Metaldetektoren er blevet et fast arbejdsredskab hos arkæologerne i København siden metroudgravningerne. Store, gemte guldskatte er det ikke blevet til, men derimod basal viden om københavnernes dagligliv, fortæller Niels Henrik Andreasen, der er arkæolog og museumsinspektør. Han begyndte i 1980’erne at gå med detektor på hobbybasis og har siden 2012 været detektorpioner ved Københavns Museum.
Interview med arkæolog og museumsinspektør Niels Henrik Andreasen.
|
|
|
|
 |
 |
 |
Rundetaarn: De lange vinteraftener nærmer sig og med dem tiden til at sortere sin frimærkesamling eller i hvert fald læse om de små takkede mærker, der engang kunne få et brevkort af sted for sølle 10 øre. Så meget kostede det første frimærke med Rundetaarn, der også findes i en noget mere bekostelig udgave.
Når nu det var Christian IV, der grundlagde det danske postvæsen, virker det egentlig oplagt, at Rundetaarn, som han også stod bag, skulle optræde på et frimærke. Alligevel gik der en rum tid, fra postvæsenet blev grundlagt i 1624, til Rundetaarn faktisk kom på mærkerne.
|
|
|
|
 |
 |
 |
I 11 år var det tilladt - 1969 til 1980
|
Podcast: I begyndelsen af 1970’erne fandt du let som ingenting film og billeder med overgreb på børn i butikkernes udstillingsvinduer. Senere fjernes det fra vinduerne, men sælges alligevel helt frit frem til 1980.
Sex sælger – og det gjorde det også før billedpornografiens frigørelse i 1969. Men desværre sælger de overgreb også - som i dag henvises til de dybeste og mørkeste dele af det mørke net.
|
|
|
|
 |
 |
 |
Billeder fra medicinalindustrien
|
Digital bog: Mange virksomheder er opstået ved sammenslutning af mindre firmaer. Det gælder også medicinal- og kemikalie-kompagniet Medicinalco.
Et jubilæumsskrift, "Det danske Medicinal- & Kemikalie-Kompagni a/s Medicinalco", fra 1944 fortæller om Medicinalco’s første 25 år og rummer en masse spændende fotos fra produktionen.
|
|
|
|
 |
 |
 |
Østerbro Lokalhistoriske Forening og Arkiv: Rosenvænget på Østerbro gemmer på op til flere betændte historier fra 2. Verdenskrig – blandt andet et usædvanligt postkontor.
Hvis du havde en mand, bror eller ven, der havde meldt sig til Hitlers tropper i Waffen-SS, og ville sende dem en julehilsen, så skulle du ind i villaen på A. F. Kriegersvej 3 i Rosenvænget. Her lå et såkaldt Germanische Leitstelle – et hovedkontor for Waffen-SS. Personalet, som hovedsageligt bestod af danske ansatte, stod også for posten til og fra de udstationerede SS-soldater. Villaen blev brugt af SS fra september 1940 til krigens afslutning d. 5. maj 1945, hvor modstandsgruppen, Holger Danske, bankede på og overtog villaen.
|
|
|
|
 |
 |
 |
Byvandring: Blandt fjender
|
Byvandring om besættelsestiden på Østerbro
Turen går gennem Østerbro, hvor den tyske ambassade lå under 2. Verdenskrig og hvor den nazistiske tilstedeværelse var massiv.
Vi ser hvor hvervningen til Frikorps Danmark og SS-Nordland foregik i det idylliske Rosenvænget og hvor Søren Kam havde sin daglige gang, da han formede Schalburg-korpset og hvor han deltog i den første tyske terrorlikvidering – mordet på redaktør Clemmensen.
Morten Lander Andersen skrev i april-nummeret af Bag om København om Schalburgtage på Østerbro og turen går også forbi adressen hvor Civil Beskyttelsen hold til.
Modstandskampen var også rigt repræsenteret i området. Faktisk foregik nogle af de første rigtige sabotager på Østerbro og vi skal se hvor Holger Danske havde et våbendepot.
Turen krydres med skæbner fra krigen, som boede i området.
Tid: torsdag den 29. oktober klokken 17:00 Mødested: Bergensgade 13, på hjørnet ved den russiske ambassade Varighed: ca. 2,5 timer
|
|
|
|
 |
 |
 |
Vind bogen København - 1960’erne
|
København - 1960’erne : Københavnernes historie fortalt i billeder
"København - 1960’erne" er det andet bind i Lene Floris bogserie om byen og københavnernes historie fortalt med fotografier. Kan du svare rigtigt på nedenstående spørgsmål, deltager du i konkurrencen om et eksemplar af bogen. Bag om København trækker to vindere, som får direkte besked via mail.
1960'erne var ikke bare et årti, men også et begreb, "de glade tressere", kendetegnet ved den økonomiske vækst og de store generationer efter 2. verdenskrig, senere kaldt "68'ere".
Urbanplanen på Amager stod færdig i 1971 og blev opført for at løse de stigende problemer med mangel på gode lejligheder i København.
Men hvornår blev byggeriet påbegyndt?
Læs mere om bogen hos forlaget Turbine. Vinderne trækkes torsdag den 24. april og de får direkte besked. Medarbejdere hos Københavns Biblioteker må ikke deltage i konkurrancen.
|
|
|
|
 |
 |
 |
 |
Balladen om Frederikke Vilhelmine Møller
Kom og vær med til en spændende aften, hvor vi dykker ned i fortællinger fra Østerbro. Den 2. november indleder vi med en kort introduktion ved podcaster Berit Freyheit, hvorefter vi lytter til en episode fra podcast-serien Bag om København fra Københavns Biblioteker: Balladen om Frederikke Vilhelmine Møller fra 2016, en historie om mystiske dødsfald, sære personligheder og sårbare børn.
Efter lytningen vil Morten Lander Andersen fra Østerbros Lokalhistoriske Arkiv fortælle lidt om Østerbro og Østerbros børnehjem på den tid podcasten foregår. Derudover kommer Morten ind på Vilhelmines pædagogik og religiøse baggrund, som også har noget med Østerbro at gøre.
Til sidst tager aftenens vært Emilie Bernt Haag fra Kultur Ø mikrofonen i hånden – og der bliver åbnet for spørgsmål til Berit og Morten og en snak med gæster og publikum.
Arrangementet er et samarbejde mellem Kildevæld Kulturcenter, Københavns Biblioteker, Østerbro Lokalhistorisk forening og arkiv samt Kildevældskirken.
|
|
|
|
 |
 |
 |
Mytteriet i Børnehuset
I 1909 udgav forlaget Hermann-Petersen Andreas Buntzens bog "Mytteriet i Børnehuset : en Christianshavnsk Fængselshistorie fra 1819." Bogen fortæller om fangeoprøret 1817 og den efterfølgende rettergang.
I en anmeldelse i Jyllandsposten (11. oktober 1909) kunne avislæserne læse følgende: "Forbryder-Historie har da naturligvis ogsaa sit Publikum, der med Interesse vil modtage de historiske Meddelelser om "Mytteriet i Børnehuset, som Andreas Buntzen har samlet og nylig udgivet i en baade læseværdig og letlæst Form; men ogsaa den, der ikke tørster efter Forbryderlekture for Forbrydelsens Skyld, men ganske i Almindelighed har historisk Interesse, vil denne Bog, der gjør et saa tilforladeligt Indtryk, være kjærkommen, idet den giver Besked om Forhold herom man ellers er henvist til at søge Oplysning i den særlige Faglitteratur."
|
|
|
|
 |
 |
|
|
|
|
|
|
|
 |
|