Københavns Museum: Et nyt, mindre fund af sko i Indre By føjer sig til de mere end 10.000 sko og skorester, som arkæologerne efterhånden har gravet op i byen. Skoene er model "komule"

 

Københavns Museum har en stor samling af fodtøj, der dækker københavnernes ”konvolutter” fra 1300-1800. De tusindvis af sko går lige fra byens tid som en lille by og handelsplads til en international hovedstad. Krøyers Plads og de store udgravninger i forbindelse med metroen på Kongens Nytorv, Rådhuspladsen og Gammel Strand har givet mange og centrale fund. Senest er der i en udgravning i en kælder nær Rundetårn dukket nogle hverdagssko fra 1500-tallet op. De var smidt i en nedlagt latrin. Skotypen er kendt fra andre udgravninger i Indre By.

 

Interview med Vivi Lena Andersen.

Trykkefrihed: Der er ikke mange spor efter Johann Friedrich Struensee i København. Men kom alligevel med rundt på en tur til steder, hvor hans reformer, liv og død dengang kom tæt på københavnerne. Fra Indre By og Slotsholmen til Galgebakken ved Vesterport.

 

I år er det 250 år siden, at kongen på Frederiksberg Slot i september 1770 skrev under på, at censuren i riget blev ophævet. Trykkefrihedsforordningen af 14. september 1770 skulle styrke landet ved at lade borgerne frit debattere, udveksle ideer og få aflivet gamle fordomme.

Seværdigt sted: Det er ikke mange der ved runesten er - og endnu færre har set den. Men i porten ved Bispegården i Indre By findes en indmuret runesten.

Runestenen var en del af biskop Friederich Münters "Museum Münterianum" - og der er mere at se i porten og i Bispegårdens vestibulen.

Podcast: I denne episode skal du en tur i straffeanstalten Tugt-, Rasp- og Forbedringshuset på Christianshavn.

 

Din ryg er arret af kagstrygning og pisk – og du er også blevet brændemærket en, to elle tre gange. Og måske står du også lænket med tunge jern, der gnaver dybe sår i halsen. Og maden er fuld af hvide orme.

 

Ikke noget under at du og de andre gør oprør i 1817.

Historieklubben På Amager er stærkt tilbage - inviterer til Island, Rusland og Stockholm - men starter mellem lagnerne.

 

Mød nogle særdeles stærke personligheder og tag med Nordens Nero til Stockholm i 1520.
Kom med en fantast af guds nåde til Island i 1809 og kom med en tragisk dronningeskikkelse til Rusland i 1866.
Historieklubben På Amager starter dog hjemme i København i 1887 med en måske knap så stærk personlighed.

Enestående historisk detaljeret værk om byplanlægningen i København baseret på den legendariske Fingerplan.

 

Hverken Fingerplanens antagelser om befolknings-, erhvervs- eller trafikudviklingen holdt, forslaget blev aldrig godkendt, men den kom alligevel med i Kulturkanonen! Det er bl.a. fordi tanker kom til at præge byplanlægning helt indtil vore dage.

 

Hvad der for få årtier siden, var fodkolde lejligheder til en overkommelig husleje er i dag velrenoverede andelslejligheder for den bedrestillede middelklasse. Havnearealer, der engang rummede mange arbejdspladser bebygges med dyre ejerlejligheder. Sådan forandrer byens sig hele tiden - og det har den til alle tider gjort.

 

I 1978 udkom "Et andet København" af John Erichsen - og med den sigende undertitel "Sociale fotografier fra århundredskiftet". Bogen rummer fotografier af gader, baggårde, arbejdspladser, værtshuse, offentlige fruentimmere, outsidere, forsorg og fængsler.

 

Anmelder Ole Storm skrev i "Fra dybet" i Politiken (17.2. 1979): "Gamle fotografier ændrer vor opfattelse af den nære og lidt fjernere fortid." Og han skrivere senere sammesteds: "Vel har man set fotografier af enhver art fra forrige århundredes København, men sjældent på én gang og sjældent så hårdtslående. Det er noget helt andet end sentimental gammel bypatriotisme, der appelleres til. Det er alt det, der koger under låg. Lad være, at mange af billederne for en æstetisk vurdering må anses for smukke, det er dog den sociale elendighed, den taler stærkest om."

 

Som forventeligt faldt Ekstra Bladet (7.11. 1978) over bogens kapitel om prostitution. Under overskriften "En luder for seks glas øl" skrev Alex Steen: "Mange af luderne var kendte fysiognomier i deres kvarterer og gik under festlige øgenavne. John Erichsen fortæller således i bogen om Fnat-Ebba, Fut-Kirsten, Gulddåsen, Bokser-Ruth og Bisse-Oda, navne der jo siger en del om pigernes kvaliteter eller måske mangel på samme."

 

Forfatterne John Erichsen var direktør for Københavns Bymuseum (som det hed dengang). I 1973 blev han ansat som museumsinspektør. Han steg i graderne og var museumschef fra 1980 til 1986, hvorefter han blev ansat på Nationalmuseet.

 

 

Vera Vang, en kvinde i halvfjerdserne, fortæller om sin opvækst på landet, om sin tid som syerske i tredivernes København, om medlemskabet af Kommunistpartiet og hendes støtte til danske frihedskæmpere under besættelsen og arbejdet i komiteen De Røde Enker.
Vera Vangs lejlighed i Emdrup var skjul for modstandsfolk bl.a. Børge Thing.