Nyt fra Københavns Biblioteker
 
Over grænsen
At krydse grænser er både spændende og tillokkende, men også angstprovokerende, farligt og livstuende - alt efter hvorfor du gør det og hvilke vilkår du har. Vi giver et bud på de 11 bedste bøger om ud- og indvandring. Vi kan godt afsløre, at det er gribende læsning fyldt med håb og længsler. En anden lille overset gruppe, der ofte krydser grænser, er oversætterne. De hjælper os over sprogets usynlige grænse, når de giver verdenslitteraturens store værker til os på dansk. Oversætterne skal ikke glemmes, og de skal have vores tak. Det hjælper vores kollega Mads Kusk os med, når han deler sine tanker om oversættergerningen og sin top 4 over oversættere i det danske litterære landskab. 
 
Vi er vilde med læseanbefalinger
I sidste måned spurgte vi jer kære Litterær Luksus læsere, om I havde læst noget virkelig godt, som I gerne ville dele med jeres medlæsere. Det havde I (selvfølgelig)! Vi bringer to af anbefalingerne her i nyhedsbrevet. Vi har også været heldige at få adgang til, hvad der står på forfatter Stine Askovs læseliste. Læs med og bliv inspireret.
 
  
God læselyst!
 
Cæcilie Hjorth Pedersen & Lene Zibrandtsen
Litteraturformidlere, Københavns Biblioteker
 
 

Vi er vilde med læseanbefalinger

Er der noget bedre end at blive anbefalet en god bog af en ven eller bekendt, som fortæller så begejstret om sin læseoplevelse, at man næsten ikke kan vente med at få fingre i bogen selv? Nej vel. I sidste nyhedsbrev spurgte vi efter jeres læseanbefalinger. Her er to anbefalinger fra dine Litterær Luksus medlæsere, som har læst noget virkelig godt, de gerne vil anbefale dig at læse også: 
Stoner af John Williams
Som læse-freak kan man ikke sidde sådan en opfordring overhørig. Jeg kan anbefale SÅ mange bøger!   En træder frem i mængden: Stoner Af John Williams. Et mesterværk! Intet mindre. Mange har anmeldt denne sublime bog, så måske er der ikke noget nyt at tilføje. Lavmælt, intenst, følsomt, og enestående i al sin menneskelighed. Læs den og bliv klogere på mennesket!
-Susanne Rasmussen
Læs Stoner
 
Mine mange hjem af Elsa Gress
Efterhånden som jeg er blevet ældre, er jeg blevet mere og mere glad for at læse erindringsbøger, og efter min mening er en af de allerbedste af slagsens Elsa Gress' barndomserindringer Mine mange hjem. Barndomserindringer skal jo helst gengive barnets følelser, og som læser vil man gerne have en fornemmelse af, hvilken betydning barndommen har haft for forfatterens senere liv og udvikling. Disse erindringer er ovenikøbet både gribende og morsomme.
-Sussie Blom Hansen 
Læs Mine mange hjem
 
 

Forbudte bøger

Bøger kan være farlige - mener nogen. Gennem tiden er mange bøger blevet forbudt rundt omkring i verden, af flere forskellige årsager. Vi guider dig gennem et stort udpluk af de forbudte bøger - som du (heldigvis) frit kan låne på Københavns biblioteker.
Læs forbudte bøger
 
 

Litteraturhistorisk lynkursus

Hvornår var det nu det moderne gennembrud var, og hvornår udkom Tove Ditlevsens "Barndommens gade"? På bibliotekernes Forfatterweb kan du finde 17 kortfattede periodeintroduktioner med videoer og links til videre læsning, og få overblik over de vigtigste strømninger inden for litteraturhistorien fra den nordiske oldtid til i dag. Det er ret smart, synes vi - efterårets mørke aftner kan bare komme an.
Bliv klogere på litteraturhistorien
 
 

Over grænsen

At krydse grænser er både spændende og tillokkende, men også angstprovokerende, farligt og livstuende - alt efter hvorfor du gør det og hvilke vilkår du har. Her giver vi dig et bud på de 11 bedste bøger om ud- og indvandring, bøger der handler om, hvor svært det er at finde sig til rette i et nyt land og en ny kultur, bøger om sult, frygt, krig - men bøger som især handler om håb og længsler efter et andet slags liv, på den anden side af grænsen.
Læs bøger om springet ud i det ukendte
 
 

De hjælper os over sprogets usynlige grænse

Læs med når vores kollega Mads Kusk retter lyset mod oversætterne og siger tak, fordi de hjælper os over sprogets grænser med en top 4 over oversættere i det danske litterære landskab.
Læs Mads' top 4
 
 

Stine Askov anbefaler

Forfatter Stine Askovs romaner er ofte humoristiske, men med substans. De handler om storbymødre, katastrofetanker, underlige børn og klamme elskere. Men hvad mon der står på Stines læseliste? Læs med og bliv inspireret.

Se Stine Askovs læseliste
 
 

James Baldwin – portræt af en stor amerikansk tænker, aktivist og forfatter

James Baldwin var og er en enestående forfatter og tænker, hvis bøger er præcise og enormt velskrevne, så der er bestemt mange gode grunde til, at hans bøger har klassiker-status. Dem bør du unde dig selv at læse. Tag med vores kollega Rasmus Riiskjær ind i Baldwins univers.
Dyk ned i James Baldwins forfatterskab
 

Events til dig

 

Fejring af Hvedekorn 100 år

18. september 17:00 Hovedbiblioteket

Danmarks yngste og ældste litterære tidsskrift fylder 100. Kom og hyld poesien!
Læs mere om eventen
 
 

Mørt kød og sej litteratur

22. september 18:00 Ørestad Bibliotek / Traktørstedet

De naturskønne omgivelser hos Traktørstedet vil endnu en gang danne rammen, når fem bogelskende bibliotekarer præsenterer seje bøger.
Læs mere om eventen
Footer