Prinser og vagebonder
Anders Enevig deltog under besættelsen i modstandsbevægelsen i Vejle og måtte flygte til Sverige. Efter krigen blev Enevig ansat som politibetjent i København, hvor han fik et indgående kendskab til Nørrebro-kvarteret. Via sit arbejder kom han i kontakt med byens sprittere, vagabonder og andre skæve eksistenser.
Enevig dokumenterede de viser og historien som blev sunget og fortalt på gaden. Han udgav flere bøger på baggrund af det indsamlede materiale. "Prinser og vagabonder" udkom første gang i 1963 på forlaget Fremad. Bogen var Enevigs debutbog.
Enevig brugte sin fritid til at komme ind på livet af samfundets frie fugle. "Han fik overvundet en ikke unaturlig mitænksomhed og kunne efterhånden tage tape-recorder og kamera med. På grundlag af sit autentiske materiale - viser og historier fylder over et halvt hundrede bånd, som nu indgår i folkemindesamlingen - har han skrevet om "spritterne", der forresten ikke er mere anti-borgerlige, end at de også kender til en klassedeling, klunsere og vagabonder imellem. Finest er de betlere der "prinser den", dvs når de tæller den i selskab med flasken. Prinserne foragter klunserne, fordi de roder i skraldebøtterne. De er nogle svin siger de. Klunserne ser til gengæld lige så meget ned på prinserne, fordi de tigger om penge og mad." skrev anmelderne i Aktuelt 9. september 1963.
|