Nyheder fra Københavns Biblioteker

Kære læser

Det bliver en milepæl i historien. Corona-nedlukningen. Heldigvis er der så meget styr på smittespredningen og belastningen på sygehusene, at der åbnes op for institutioner og virksomheder. På Thorvaldsens Museum kan du opleve særudstillingen "Ansigt til Ansigt" der sætter fokus på Thorvaldsens arbejde med portrætter. Læs mere om udstillingen nedenfor.
 
Selv om Bag om København handler om Københavns historie og livet i hovedstaden, kan vi ikke sidde Genforeningen overhørig. I anledning af 100-året for Sønderjyllands genforening med kongeriget bringer vi to artikler af Mai-Britt Tollund. Den ene med historie i børnehøjde, begge med udvalgt litteratur til videre læsning.
 
Med venlig hilsen
Sune Hundebøll
Bibliotekar DB
 
 

Mesteren er stadig et besøg værd

Thorvaldsens Museum: Kendskabet til antikkens myter er begrænset i dag, men Thorvaldsens værker og hans hus giver stadig en flot oplevelse, kunst i verdensklasse, mener museumsdirektøren, der fejrer kunstnerens 250-års fødselsdag.
 
En særudstilling ”Ansigt til ansigt – Thorvaldsen og portrættet” fejrer den mest kendte danske billedhugger fra fødselsdag til fødselsdag. Thorvaldsen markerede nemlig livet igennem både den 8. marts og 19. november som sine fødselsdage. 8. marts var den dag, han i 1797 ankom til Rom, og det blev til et ophold på 40 år.
Læs: Mesteren er stadig et besøg værd
Svingbroen Langebro, 1903

Langebros historie

Langebro er en indgroet og selvfølgelig del af Københavns hverdag - man kan ganske enkelt slet ikke forestille sig København uden. Broen har eksisteret i mindst 6 forskellige udgaver siden 1690. Indtil 1800-tallet var det udelukkende som en del af befæstningen - og altså slet ikke offentlig tilgængelig således som den er det i dag. I nyere tid 1903, 1930 og 1954.
 
I anledning af at den bro som vi i dag forbinder med Langebro stod færdig, udkom "Bogen om Langebro". Langebro har siden fået en "lillebror", cykelbroen Lillelangebro. Som i virkeligheden ligger der hvor de oprindelige langebroer lå.
Læs: Langebros historie
Genforeningsmonument omgivet af mænd der lytter til en taler

Nederlag og Genforening

Genforening 1920: TIL MINDE OM SØNDERJYLLANDS GENFORENING MED MODERLANDET står der på Genforeningsmonumentet ved indgangen til Fælledparken. Billedhuggeren Axel Poulsen har skabt et store værk, der blev afsløret i juli 1930.
 
Ordene var nøje valgte, de afspejlede retorikken efter 1864 og ikke mindst i forløbet op mod afstemningen i 1920. Sønderjylland var en ’røvet datter’, der skulle tilbage til sin mor. Før de slesvigske krige talte man sjældent om Sønderjylland.
Læs: Nederlag og Genforening
Mindetavle for Genforeningen 1920

Det sønderjyske København

Genforening 1920: Hvor bor du? Vi tænker ofte slet ikke over navnene på de gader, hvor vi bor og færdes til daglig. Men mange har en god historie. Og nogle af dem er særligt aktuelle i 100-året for genforeningen, da de blev opkaldt efter steder og byer, der mellem 1864 og 1920 lå i Tyskland. Tag fx børn eller børnebørn med på en vandretur og bliv klogere på et kvarter, der fik navne efter tabte steder.
Læs: Det sønderjyske København
Guldhornene i stregætsning. SMK

Niels og guldhornene

Podcast: Da en ung fattig kvinde 1639 stødte tæerne på noget hårdt og fandt det første guldhorn, vidste hun ikke at hornet omkring 200 år senere – sammen med dets makker fra 1734 – blev stjålet af en guldsmed.
 
Niels Heidenreich var manden bag tyveriet og omsmeltningen af guldhornene i 1802. Ved sin handling forvandlede han de to danefæ fra den germanske jernalder til nationale klenodier.
Hør: Niels og guldhornene
Ekspeditionen i Nansensgade 1898. Samtale mellem brugere og en ekspedient

Oplysning til arbejderne

Engang lagde arbejderbevægelsen stor vægt på folkeoplysning og på at øge vidensniveauet i arbejderklassen. Arbejdernes Læseselskab, stiftet i 7. oktober 1879, var sat i verden for at understøtte styrkelse af oplysning og viden i den danske arbejderklasse.
Læs: Oplysning til arbejderne
 
 

Vind Nansensgadeportrætter

 
Rebecca Preilser Ahmad debuterede som forfatter med Nansensgadeportrætter på forlaget Reol. Rebecca Preisler Ahmad bor selv i Nansensgade og er redaktør på resonansen.dk.
 
Nansensgadeportrætter er en fin, lille bog der gennem interview med seks beboerne tegner et billede af livet i den ikoniske gade.
 
For at deltage i konkurrencen lægger du et billede på Instagram af din ynglingsgade i København og tagger det med hashtag #bagomkøbenhavn - sammen med et par ord om hvad der gør gaden til noget særligt.
 
Vinderen udtrækkes den 29. juni og får besked via Instagram. Medarbejdere hos Københavns Biblioteker må ikke deltage i konkurrencen.
 
 

Fra bibliotekets kælder

 
Prinser og vagebonder
 
Anders Enevig deltog under besættelsen i modstandsbevægelsen i Vejle og måtte flygte til Sverige. Efter krigen blev Enevig ansat som politibetjent i København, hvor han fik et indgående kendskab til Nørrebro-kvarteret. Via sit arbejder kom han i kontakt med byens sprittere, vagabonder og andre skæve eksistenser.
 
Enevig dokumenterede de viser og historien som blev sunget og fortalt på gaden. Han udgav flere bøger på baggrund af det indsamlede materiale. "Prinser og vagabonder" udkom første gang i 1963 på forlaget Fremad. Bogen var Enevigs debutbog.
 
Enevig brugte sin fritid til at komme ind på livet af samfundets frie fugle. "Han fik overvundet en ikke unaturlig mitænksomhed og kunne efterhånden tage tape-recorder og kamera med.
På grundlag af sit autentiske materiale - viser og historier fylder over et halvt hundrede bånd, som nu indgår i folkemindesamlingen - har han skrevet om "spritterne", der forresten ikke er mere anti-borgerlige, end at de også kender til en klassedeling, klunsere og vagabonder imellem. Finest er de betlere der "prinser den", dvs når de tæller den i selskab med flasken. Prinserne foragter klunserne, fordi de roder i skraldebøtterne. De er nogle svin siger de. Klunserne ser til gengæld lige så meget ned på prinserne, fordi de tigger om penge og mad." skrev anmelderne i Aktuelt 9. september 1963.
 
Blandt prinser og vagabonder i Aktuelt (9. september 1963)
Bramfri dokumentarisk bog om landevejens hjemløse i Demokraten (16. september 1963)
 
 
 

En god film

Operaen set fra havnesiden
 
Den store gave
 
Skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller har stået i spidsen for A.P. Møller i mere end 40 år. En af de måder, skibsrederen påvirker samfundet på, er ved at give gaver. Operaen, som den 1. oktober 2004 blev afleveret til Kulturministeriet, er det seneste eksempel på en sådan gave.
 
Politikerne havde dog ikke prioriteret en opera som det væsentligste kulturprojekt i Danmark. Men for danske politikere er det svært at sige "nej tak" til en Mærsk Mc-Kinney Møller, fastslår den tidligere finansminister Mogens Lykketoft.
 
Footer