Nyheder fra Københavns Biblioteker
 
Velkommen til Litterær Luksus
Savner du også duften af (gamle) bøger og at snuse rundt mellem bogreolerne på dit bibliotek? Indrømmet - det gør vi. Mens vi venter på, at det bliver muligt igen, inviterer vi dig til at tage med på virtuelt biblioteksbesøg på nogle af verdens smukkeste af slagsen, så går ventetiden måske lidt hurtigere.
 
Læs Danmark
Vi guider dig også Danmark rundt med velvalgte læseoplevelser fra de fleste af landets kroge og afkroge. Lad bøgerne vise vej og læs dig ind på stemningerne og miljøerne i Danmarks mange forskellige egne - så er du klar til sommerhusturen eller til at drømme dig væk fra altanen. Du kan også tage med på besøg i en digital læseklub eller finde et godt sted at græde i litteraturen og mere endnu i dette nummer af Litterær Luksus.
  
eReolen og #hjemmehosbibliotekaren
Husk at du kan finde endnu mere læseinspiration under hashtagget #hjemmehosbibliotekaren på Facebook og Instagram, og hvis du følger dit lokale bibliotek, og heldigvis har du også stadig rig mulighed for at låne og læse bøger i eReolens app hjemme fra din sofa.
Hvis du endnu ikke har brugt eReolen, kan du læse, hvordan du kommer i gang her.
 
Lad os læse sammen – hver for sig 
 
God læselyst! 
 
Cæcilie Hjorth Pedersen & Lene Zibrandtsen
Litteraturformidlere, Københavns Biblioteker  
 

VI ER VILDE MED...

Klementinum biblioteket

..AT TAGE PÅ VIRTUELLE BIBLIOTEKSBESØG

Savner du også duften af (gamle) bøger og at snuse rundt mellem bogreolerne på dit bibliotek? Indrømmet - det gør vi. Derfor blev vi meget glade, da Atlas Obscura gjorde os opmærksom på, at flere smukke gamle biblioteker tilbyder 360-graders virtuelle rundture på deres biblioteker. Blot et par klik og så befinder man sig pludselig i fx Prag blandt bogreolerne i deres smukke Klementinum bibliotek. Selvfølgelig kan det overhovedet ikke erstatte oplevelsen i den virkelige verden, men det er et rart plaster på såret. 
Tag med på virtuelt biblioteksbesøg...
 

OG VINDEREN ER...

Maren uthaug
...Maren Uthaug med romanen "En lykkelig slutning". Læserne er vilde med Maren Uthaugs slægtsroman om et dynasti af bedemænd, nekrofili, medlidenhedsdrab, overtro og gengangere og har udvalgt den til at vinde Læsernes Bogpris 2020.
Læs mere om vinderbogen..
Læs tidligere vinderbøger..
 

ET GODT STED AT GRÆDE?

Et godt sted at græde
Det er måske ikke alle voksne, der kender følelsen, men vi er nogen, der af og til leder efter et godt sted at græde. Over stort eller småt, spontant elle ophobet. En følelse, der kan synes skamfuld, og som voksenlivet ikke altid giver plads til. Men også her kan litteraturen hjælpe. For vi er ikke alene. Eksemplerne i litteraturen er mange.
Find et godt sted at græde..
 

LÆS DANMARK

Læs Danmark
Vi guider dig Danmark rundt med velvalgte læseoplevelser fra de fleste af landets kroge og afkroge. Lad bøgerne vise vej og læs dig ind på stemningerne og miljøerne i Danmarks mange forskellige egne -så er du klar til sommerhusturen eller til at drømme dig væk fra altanen.
Læs og lyt dig Danmark rundt...
 

KVINDE ER KVINDE BEDST - VENSKABER MELLEM KVINDER

Venskaber mellem kvinder
At læse om venindeskaber føles som at gå på en særlig frodig sti og vide, at i venskabet findes hænder at gribe om - uanset hvad. Både latter, tårer, konflikter og kærlighed bor i venindeskabet, og litteraturen rummer det hele. Find din næste læseoplevelse her og del den gerne med en veninde.
Læs eller lyt til venindebøger..
 

LÆSEKLUB I EN CORONATID

Læseklub i en Coronatid
Corona har betydet mange forandringer i hverdagen. Læseklubberne kan blandt andet ikke mødes på bibliotekerne, men Grys læseklub på Kulturstationen Vanløse kan ikke undvære de gode snakke om litteraturen, så de mødes digitalt.
Besøg en digital læseklub...
 

PODCAST: PAMELA - EKSTRAORDINÆR DYD OG LITTERÆR SENSATION

Pamela
Brevromanen ‘Pamela’ fra 1740 rokkede ved kønsroller og klasseskel, opfandt romangenren, gav anledning til en decideret fejde i sin samtid og banede muligvis vejen for menneskerettighederne. Podcasten Kundskabens Hotel ser nærmere på Richardsons fortælling om den exceptionelt dydige tjenestepige Pamela, som satte Europa på den anden ende.
Lyt til Kundskabens hotel...